Rådet udtalte 5. juli 2016:
Af fremsendelsesskrivelsen fremgår:
”Der blev af besætningsejeren leveret en højdrægtig ko til slagteriet, der var i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.”
”Kalven, der var en tyr med en vægt på 47,0 kg, længde fra panden til haleroden 92 cm og størrelse på børknuder (placetomers): 5x12x4, var død og i begyndende forrådnelse. Den havde frembrud af fortænderne i undermunden, og pelsen var veludviklet, løstsiddende og lang som hos et foster tæt på fødsel.
Koen havde udbredt akut børbetændelse og bughindebetændelse, hvorfor slagtekroppen blev kasseret.
Koen blev insemineret den 23.12.14 og blev skønnet drægtig den 27.01.15. Koen skulle herefter kælve omkring den 01.10.15.
Koen kælvede ikke og blev derfor sendt til slagtning den 19.11.15, hvilket er 331 dage efter inseminering, hvor den gennemsnitlige drægtighedsperiode for kvæg er 282 dage, hvorfor drægtighedsperioden er overskredet med 49 dage
I kvægdatabasen var indberettet, at koen havde kælvet den 31.10.15 og født en levende kalv.”
Spørgsmål 1:
Kan koen have haft tvillinger og født en levende kalv?
Svar ad 1:
Ja. Det opleves undertiden, at en tvillingefødsel kun giver anledning til én spontan forløsning, hvorefter tilstedeværelsen af kalv nr. 2 (eller flere) først konstateres i forbindelse med en nærmere undersøgelse af koen pga. unormal adfærd, sygdomstegn, tilbageholdt efterbyrd mv.
Der findes også eksempler på spontan fødsel af to levende kalve med flere ugers mellemrum.
Spørgsmål 2:
Hvor længe har kalven været død?
Svar ad 2:
At dømme på billederne af den ødematøst opsvulmede kalv med løstsiddende hårlag har den været død i flere dage. Billederne viser normale klovkapsler, der sædvanligvis løsnes, hvis kalven har været død i længere tid (uger).
Fundet af et forrådnet og ildelugtende indhold i livmoderen og en overgriben af lokal bughinde-betændelse fra livmoderens overflade til de omkringliggende bughuleorganer, understøtter en opfattelse af en tilstand, der har varet i flere dage.
Spørgsmål 3:
Har det været muligt at se på koen, om den var drægtig og syg med en død kalv?
Svar ad 3:
Spørgsmålet kan ikke besvares éntydigt. Sagsakterne anfører ikke noget om mistanke til koens velbefindende. Hverken hjemme i besætningen, hvor anklagede ”ikke bemærkede ændring i koens normale tilstand idet den spiste og drak normalt og tilsyneladende trivedes fint”, eller efter ankomsten til slagteriet, hvorfra der ikke foreligger bemærkninger til koens almene tilstand i forbindelse med det levende syn. Koen er leveret som én ud af fem køer i en tilsyneladende helt rutinemæssig leverance af slagtedyr.
Set i lyset af den begyndende forrådnelse af kalven og det stinkende indhold i koens livmoder forekommer det imidlertid overraskende, at der ikke i den daglige omgang med koen eller under pålæsningen og aflæsningen i forbindelse med transporten til slagteriet, er blevet bemærket noget usædvanligt i form af udflåd eller unormal lugt.
Spørgsmål 4:
Er der tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af koen.
Svar ad 4:
Af sagsakterne fremgår, at ko nr. X blev insemineret den 23. december 2014 og efterfølgende erklæret drægtig den 27. januar 2015. Med en sædvanlig drægtighedslængde på 281 dage +/- 4,9 dage ville det forventede kælvningstidspunkt være i intervallet 26. september 2015 til 4. oktober 2015.
Koen var ca. 8 uger før forventet kælvning overflyttet til en goldkoafdeling. Da den ikke kælvede eller gjorde tegn til at skulle kælve, blev den gående i samme staldafsnit frem til slagtningen den 19. november 2015.
Der foreligger ikke i sagen oplysninger om kliniske symptomer på en unormal tilstand med en generel påvirkning af koen. Det kunne f.eks. være ophørt ædelyst, feber etc.
Lægges til grund at problemstillingen omkring levende transport af højdrægtige dyr til slagtning ingenlunde er ny, men bl.a. er beskrevet i udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd i 2005 og senere, så kan det ikke være overraskende for leverandører af slagtedyr, at en korrekt bedømmelse af drægtighedsstatus og dermed transportegnethed er af afgørende vigtighed.
En visuel bedømmelse, der sår tvivl ved rigtigheden af en tidligere konstateret positiv drægtighed, vil, set i det lys, ikke kunne stå alene.
Selvom der ikke hos koen har været umiddelbart synlige tegn på drægtighed udover den positive drægtighedsdiagnose fra den 27. januar 2015, finder Det Veterinære Sundhedsråd det meget betænkeligt uden videre at konkludere, at manglende kælvning i perioden 26. september til 4. oktober 2015 var énsbetydende med en symptomløs omløbning ( manglende drægtighed ).
Som kontrol for en korrekt drægtighedsdiagnose ville en undersøgelse (rektal eksploration og/eller gynækologisk undersøgelse) ved en fagperson ultimo september 2015 have forbedret diagnose-sikkerheden betydeligt.
Der findes samtidigt som alternativ tilgængelige undersøgelsesmetoder på leverandørmælk (påvisning af et særligt proteinstof i mælk fra drægtige køer ved en PCR teknik), der med en 97 % sikkerhed ville kunne give et resultat allerede 4 uger efter inseminering og helt frem til forventet kælvning. Metoden anvendes i dag helt systematisk og rutinemæssigt i nogle besætninger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Det Veterinære Sundhedsråd, at ko nr. X ved ikke umiddelbart efter at tidspunktet for dens forventede kælvning var forpasset, og da der stadig ikke var objektive fysiologiske tegn på at en kælvning var nært forestående, at være blevet undersøgt af en fagperson eller ved en mælkeprøve mhp. en bekræftelse af diagnosen manglende drægtighed, men i stedet ca. 6 uger senere, uden videre, at være transporteret til et slagteri, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 13.000 kr.