Rådet udtalte 19. december 2016:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at X ved at undlade at tilkalde dyrlæge til tyrekalven eller lade kalven aflive, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyret omsorgsfuldt.
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens erklæring af 27. maj 2016, at dyrlægen, som var i besætningen i anden anledning, ved et tilfælde så tyrekalven. Kalven er en krydsning af malkeracer og vurderes at være væsentlig under middel i huld. Tyrekalven stod med en tydelig hævelse midt på piben på venstre bagben. Den var halt og tog ikke støtte på benet. Ved nærmere inspektion af kalven fra modsatte side sås en komplet åben fraktur. Ved kalvens forsøg på at undvige dyrlægen udviste den tegn på udtalt smerte. Ved den efterfølgende inspektion efter aflivning fandtes benet fortykket i hele pibens længde samt koden. Ved palpation fandtes fortykkelsen hård i hele det involverede område. Benet målte i omkreds 30,5 cm på det tykkeste sted mod 18, 5 cm på det modstående bagben, som fandtes uden abnormaliteter. Medialt på venstre bagben fandtes en læsion på ca. 10 x 10 cm. Centralt i læsionen sås pibens knogle, der var sæde for en komplet fraktur og blotlagt i læsionens længde. Ved palpation samt manipulation fandtes frakturenderne at være frit forskydelige i forhold til hinanden. Der var intet tegn på blod eller akut skade. Læsionens kanter var sæde for heling. Den hårde hævelse var sæde for granulationsvævsdannelse samt fibrosering.
Rådet har til brug for besvarelse af sagen rettet henvendelse til DVM, PhD, DVSci, DECVP, professor Henrik Elvang Jensen. Ved gennemlæsning af sagen inkl. billeder fandtes følgende: ”På nærbillederne af sårrandene kan det ses, at disse er nubrede på overfladen, hvilket er foreneligt med dannelse af granulationsvæv. Dannelse af makroskopisk synligt granulationsvæv i en sårrand tager flere dage. Dette er foreneligt med, at dyrlægen har fundet, at hævelsen var hård ved palpation.” På baggrund af dette, kan det vurderes, at frakturen har en alder på ikke under 6-7 dage.
Tyrekalvens situation burde for længst ved de daglige tilsyn have været opdaget og været afhjulpet, hvilket burde være sket ved at aflive den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Rådet finder, at kalven under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe og er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at X derved har behandlet dyret uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet, at kalven under det lange forløb har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkning.
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.