2016-32-0153-00035

Kat med slæbende bagparti, misligeholdt, sygeligt mager og afkræftet

05-07-2016

Skrivelse af 8. februar 2016 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (1900-89110-00058-15).
En dyreværnsorganisations vagtcentral modtog en henvendelse fra en borger, der havde fundet en påkørt kat i sin indkørsel. Borgeren oplyste, at katten slæbte bagpartiet. Dyreværnsorganisationen bragte katten til et dyrehospital, hvor katten blev fundet afkræftet og ude af stand til at støtte på bagparten, og den reagerede hverken på lyde eller lys. Den var sygeligt afmagret, havde blege slimhinder, var dehydreret og var massivt angrebet af lopper og øremider. Katten blev aflivet. Da katten var øretatoveret, blev det på dyrehospitalet konstateret, at katten tilhørte borgeren der havde henvendt sig til dyreværnsorganisationen. Hun erkendte efterfølgende, at katten var hendes, og at den havde været syg gennem længere tid.

Rådet udtalte 5. juli 2016:

Spørgsmål 1:

Katten er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyn til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Svar ad 1:

Af sagsakterne fremgår, at en dyreværnsorganisations vagtcentral den 25. november 2015 modtog en henvendelse fra en borger, der havde fundet en påkørt, næsten livløs kat i sin indkørsel. Borgeren oplyste, at katten slæbte bagpartiet.

Dyreværnsorganisationen kørte katten til et dyrehospital, hvor dyrlægen ifølge dyrlægeerklæringen konstaterede følgende:

”Katten var afkræftet, kunne ikke støtte på bagparten og reagerede ikke på lyde, lys osv. men lå slapt hen. Ved fast niv i bagpoter og huden mellem tæerne var der ingen reak­tion. Ryg og bagben blev gennempalperet uden fund.

Katten havde indfaldne øjne, blege slimhinder og hudelasticiteten er fraværende (en hudfold på hovedet mellem ørerne der klemmes fast bliver stående). Der kan ikke pal­peres subcutant fedt på kroppen og intet indhold i tarmene.

Desuden var katten massivt infesteret med lopper og begge ører med mider.

Katten var kakektisk og dermed så afkræftet at den var ved at dø. Denne tilstand har været under udvikling gennem længere tid.”

Det fremgår af afhøringsrapporten af sigtede: 

”at hun gennem længere tid havde observeret på katten, idet den ikke rigtig ville spise noget og den blev tyndere og tyndere. Det havde flere gange været hendes mening at køre katten til dyrlæge, men syntes ikke hun havde råd. Hun kunne godt se at hun havde ventet for længe med at foretage sig noget mht. kattens helbred”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at katten gennem længere tid har vist tydeligt erkendelige tegn på sygdom, og den burde for længst have været undersøgt af dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning. Katten har ved at være sygeligt (kakektisk) afmagret, dehydreret og afkræftet og ved ikke at kunne bruge bagparten og være inficeret med lopper og øremider samlet set været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2.

Spørgsmål 2:

Er nævnte adfærd overfor dyret af en sådan karakter at det må betegnes som en a) uforsvarlig behandling af dyr, b) eller mishandling, c) eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk.1.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.