Rådet udtalte 25. november 2016 og 14. marts 2018:
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at koen i tiden op til den 9. oktober 2015 var støttehalt på højre forben, og hvis det samtidig lægges til grund, at den var anbragt i et aflastningsstaldafsnit i dyb strøelse, har den da fået en passende behandling - eller burde den have været aflivet på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at landmanden oplyste, at koen ”primo september blev sat i aflastningsstald grundet den var dårligt gående.”
Det fremgår endvidere, at landmanden den 23. september 2015 havde besøg af klovbeskæreren, og at klovbeskæreren samme dato behandlede 30 kreaturers ben med forbindinger, som det fremgår af regningen i bilag 1,4, samt at koen efter behandlingen blev sat tilbage i aflastningsafsnittet i dyb strøelse.
Af anmeldelsen af 2. november 2015 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet den 9. oktober 2015 observerede, at en ko ”var støttehalt på højre forben (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet), … ”.
Det fremgår tillige, at ved den kliniske undersøgelse af den levende ko, kunne det konstateres, at ”Koen var uvillig til spontan bevægelse, ligesom den når lejlighed bød sig enten aflastede klovene på forbenene ved at hvile på forknæene eller lagde sig ned. Ved bevægelse sås tydeligt, at koen var halt på højre forben, samtidig med at koen nikkede med hovedet og krummede ryggen for at kompensere …”.
”Koen virkede smertepåvirket og bevægede sig væk ved forsøg på berøring af det afficerede ben. Det kunne desuden ses at inderkloven på højre forben var bredere og kortere end yderkloven. ”Det vurderedes, at dyret var støttehalt i middelsvær grad på pågældende ben.
Ved den kliniske undersøgelse efter slagtning blev det konstateret, at ”Der fremkom en rådlignende lugt efter fjernelse af klovforbindingen og forskellen mellem inder- og yderklov blev endnu tydeligere …”. ”Efter indsnit i klovvævet med en kniv fremgik det tydeligt at der var blødning i klovvævet på spidsen af inderkloven. Vævet virkede blødt og porøst og den rådlignende lugt sammenholdt med placeringen af læsionen tyder på en tånekrose.”
Ved pato-anatomisk undersøgelse af højre forben på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi på KU-SUND fandtes følgende:
”Ved inspektion af benet fandtes der på sålefladen af inderklovens tå en ulceration (sår) målende ca. 5x3 cm i diameter. Såret var belagt med nekrotisk (dødt) væv. Derudover fandtes en ca. 2,5 cm lang og ca. 0,5 cm dyb fissur (flænge) i inderklovens balle.
Efter saggital (længdegående) gennemsavning af kloven fandtes spidsen af den distale phalanx (klovbenet) plant amputeret. Ved inspektion af snitfladen fandtes ca. 2-5 mm granulationsvæv under såret ved amputationsstedet. Dorsalt (på forsiden) på kloven fandtes desuden knoglenydannelse profund for klovvæggen, samt nydannet bindevæv mellem klovvæggen og dorsalsiden af klovbenet.
På baggrund af mængden af granulationsvæv, samt tilstedeværelsen af nydannet binde- og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Det fremgår af ovenstående, at koen har været dårligt gående og placeret i et aflastningsafsnit med blød bund siden primo september. D. 23. september 2015 er koen blevet tilset af en klovbeskærer og efterfølgende beskåret og forbundet.
Rådet finder, at flytning til syge/aflastningsafdeling og efterfølgende undersøgelse og behandling i klovboks i situationen er den korrekte måde at håndtere et sådant tilfælde på. En professionel klovbeskærer vil normalt viderekommunikere til den besætningsansvarlige, hvis én eller flere af de beskårede kreaturer har behov for en supplerende dyrlægebehandling.
Rådet finder således, at koen frem til og med den 23. september 2015 har fået en passende behandling.
Fundene ved den pato-anatomiske undersøgelse af forbenet efter slagtningen den 9. oktober afslører forandringer, der kan dateres til at være flere uger gamle. Beskrivelsen af et ”plant amputeret klovben med 2-5 mm grannulationsvævsdannelse ” finder Rådet kan være forenelig med at der ved klovbeskæringen kan være sket en amputation af spidsen af klovbenet. Rådet finder at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig, og at en vedvarende halthed hos en klovbeskåret ko 16 dage efter beskæringen på et langt tidligere tidspunkt burde have givet anledning til mistanke om tilstødende komplikationer, samt have ført til en fornyet undersøgelse af en fagperson (dyrlæge, klovbeskærer), med henblik på udredning og behandling eller aflivning/nødslagtning.
Lægges ovenstående samt de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at koen ved efter d. 23. september 2015 og frem til d. 9. oktober at være bragt i den ovenfor beskrevne tilstand med udpræget støttehalthed har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at koen i tiden op til den 9. oktober 2015 var støttehalt på højre forben og at denne tilstand skyldtes, at den ikke havde fået en passende behandling, og hvis det samtidig lægges til grund, at koen i tiden op til den 9. oktober 2015 var anbragt i et aflastningsstaldafsnit i dyb strøelse, har dette så indebåret, at koen er blevet behandlet uforsvarligt, groft uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at koen i tiden op til den 9. oktober 2015 var støttehalt på højre forben, har den da på tidspunktet for transporten den 9. oktober 2015 været transportegnet? Vil den omstændighed, at koen var adskilt fra de øvrige dyr under transporten betyde, at den da har været transportegnet?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsoplysningerne omkring afhentningen den 9. oktober 2015, at ”En af kreaturerne gik for sig selv i en aflastningsboks med dybstrøelse.”
Det fremgår endvidere, at landmanden var med til læsningen den 9. oktober 2015, og at ”Koen fra aflastningsafsnittet var kommet i bedring efter behandlingen” og at landmanden ”vurderede sammen med chaufføren X, at koen var transportegnet.”
Af anmeldelsen af 2. november 2016 fremgår, at embedsdyrlægen ved levende syn på slagteriet konstaterede, at et af kreaturerne var ”støttehalt på højre forben (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet)” og ”konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at koen med CKR.nr. … ikke var adskilt fra de øvrige dyr.”
Rådet finder, at dyr der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.), samt dyr som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at koen under læsning og levende transport til slagtning, uanset om den var adskilt fra de øvrige dyr, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at koen den 9. oktober 2015 ikke var transportegnet, uanset om den var adskilt fra de øvrige dyr under transporten, har dette så indebåret, at koen er blevet behandlet uforsvarligt, groft uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Såfremt det kan lægges til grund, at klovbeskæreren d. 23. september 2015 ved sin beskæring har amputeret spidsen af klovbenet, som beskrevet i obduktionserklæringen, finder Rådet, at koen herved har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 14, stk.1.
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 12. februar 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål 6:
Under henvisning til at det i sagen fremlagte videomateriale er optaget mere end en time efter koens ankomst til slagteriet samt under henvisning til, at det af det pågældende videomateriale fremgår, at koen går på hhv. beton- og spaltegulv og ikke som hos landmanden i dybstrøelse, anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det på der foreliggende grundlag kan konstateres, at koen – da den blev læsset hos landmanden – fremstod støttehalt i samme grad som det fremgår af det i sagen fremlagte materiale eller om den omstændighed, at koen på slagteriet gik på beton hhv. spalter kan have forværret tilstanden.
Svar ad 6:
Rådet skal henvise til den tidligere besvarelse (j.nr. 2016-32-0151-00046) af spørgsmål 1, hvor de kliniske fund ved ankomsten til slagteriet beskrives sammen med koens sygehistorie og ophold i aflastningsafsnit i dybstrøelse. På baggrund af de konstaterede fund før og efter slagtning samt resultatet af den patoanatomiske undersøgelse finder Rådet, at koen alt andet lige ikke har kunnet gå normalt og uden tydelig erkendelig halthed, hverken i aflastningsafsnittet eller til og fra transporten. Rådet finder, at det beskrevne gulv på slagteriet ikke i betydeligt omfang har ændret på koens gang eller forværret denne.
Spørgsmål 7:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes endvidere om at oplyse, om den omstændighed, at koen er blevet drevet rundt på det omhandlede gulv på slagteriet, hvilket fremgår af de fremlagte videoklip, kan have forværret tilstanden.
Svar ad 7:
Se svar ad 6.
Spørgsmål 8:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes endelig om at oplyse om den omstændighed, at det lægges til grund, at den omhandlede ko alene var støttehalt i middelsvær grad ændrer Rådets besvarelse af de ovenfor nævnte og de tidligere besvarede spørgsmål?
Svar ad 8:
Rådet besvarelse af ovennævnte spørgsmål samt tidligere besvarede spørgsmål, hvor koen beskrives som støttehalt på højre forben (tydeligt halt, men tog støtte på benet), ændres ikke ved at koen beskrives alene som støttehalt i middelsvær grad.
Afgørelse:
Vognmandsvirksomhed:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og transportordningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som vognmand at have været ansvarlig for at chaufføren udsatte en ko for grovere uforsvarlig behandling, idet chaufføren transporterede koen, der var støttehalt på højre forben til slagtning på slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
Sigtelsen blev opgivet, idet anklagemyndigheden vurderede, at virksomheden ikke var rette ansvars subjekt i sagen. Der blev lagt vægt på, at virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed.
Anklagemyndigheden rejste i stedet personligt sigtelse mod virksomhedsejer for samme overtrædelse.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og transportforordningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør for vognmand XX, at have behandlet en ko uforsvarligt, idet han transporterede koen fra besætning til slagteri, selvom koen var støttehalt og dermed ikke transportegnet.
Anklagemyndigheden nedlagde oprindeligt påstand om bødestraf, men havde som sin endelig påstand nedlagt påstand om frifindelse.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, som retten kunne tiltræde, blev tiltalte frifundet.
Besætningsejer/landmand:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportforordningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og ejer af besætning, at have behandlet ko henholdsvis groft uforsvarligt i besætningen og uforsvarligt under transport. Koen blev transporteret til slagteri, selvom den var støttehalt, formentlig som følge af at der ved klovbeskæring, behandling og forbinding af koens klov på grund af en klovlidelse var sket amputering af spidsen af klovbenet, hvorved koen ikke var transportegnet, ligesom koen i besætningen, efter klovbeskæringen og inden transporten på grund af dens tilstand på ny burde være tilset af klovbeskærer eller dyrlæge, alternativ aflivet, alt hvorved koen i besætningen i dette tidsrum havde været udsat for groft uforsvarlig behandling, ligesom den ved transporten havde været udsat for uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforlæg på 13.000 kr.