Rådet udtalte 19. december 2016:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. K1, i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 5. oktober 2015, at der ved det levende syn på slagteriet observeredes en ko med indgroet horn. Ved den kliniske undersøgelse af den levende ko kunne det konstateres, at ”koens venstre horn var indgroet.” Koen viste ikke tegn på smerte. ”Efter aflivning blev det konstateret, at hornet var vokset så meget ind i huden og underliggende væv, at der var dannet hul/sår…i venstre side og af ældre dato.”
Koens hoved blev obduceret på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND.
Af obduktionsattesten af 7. januar 2016 fremgår følgende:
”Ved sektion fandtes venstre horn indvokset i hud og underliggende bløddele, ca. 1,5 cm distalt for (under) nederste venstre øjenlåg. Efter gennemsavning af hornet og fjernelse af hornspidsen blev et sår synlig, der hvor hornspidsen var indvokset i hud og underliggende bløddele. Såret havde en længde på ca. 3 cm, en bredde på ca. 1,5 cm og en dybde på ca. 2 cm. Såret var belagt med granulationsvæv.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra såret. Ved den histologiske undersøgelse fandtes såret dækket med nekrotisk (dødt) væv. I kanten sås massiv hyperkeratose (fortykkelse af hudens hornlag). Såret var udfyldt af granulationsvæv (tidligt arvæv), der var ca. 0,6 cm tykt og strakte sig ned i niveau med den underliggende muskulatur. Under såret var alle adnexae (hår- og kirtelstrukturer) tabt.
Ved inspektion af det afskårne horn fandtes venstre hornspids tilspidset grundet svind af hornkapslen. Efter afhudning af området ved hornbasis i begge sider af hovedet fandtes ingen tegn på blødning eller andre akutte forandringer. Efter afkog af hele hovedet fandtes atrofi (nedbrydning) af venstre kindben (Os Zygomaticum), profund for (under) det område, hvor såret var placeret. Endvidere fandtes ved venstre hornbasis en kronisk ufuldstændig kontinuitetsadskillelse (fraktur).
Grundet sårets dybde samt omfanget af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på flere måneder.”
Ejer oplyste, at koen fik kalv d. 27. marts 2015, og at kalven havde gået sammen med koen indtil i efteråret, hvor han tog kalven fra og her opdagede, at hornet på koen groede ind mod hovedet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved fjernelse af horn/hornspids. Lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn. Koen har således ikke været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov, og har under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse og angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved at gå i besætningen i måneder med nedgroet horn med penetration af hud og underliggende væv og atrofi af kindbenet til følge, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. K1, da været transportegnet?
Svar ad 2:
Det fremgår af obduktionsrapporten, at der ikke fandtes tegn på blødninger eller andre akutte forandringer, samt at forandringerne vurderes at have en alder på flere måneder.
Rådet finder, at såfremt koen ikke var transporteret adskilt, har den været udsat for risiko for, at skubben fra andre kreaturer og deraf følgende stød imod dyrene eller transportvognens sider kunne påføre koen betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at koen under transporten til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, kan skaden/lidelsen været opstået eller blevet forværret under transporten til slagteriet?
Svar ad 3:
Det fremgår af obduktionsrapporten, at der ikke fandtes tegn på blødninger eller andre akutte forandringer, samt at forandringerne vurderes at have en alder på flere måneder.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det ikke sandsynligt, at skaden/lidelsen er opstået eller forværret under transporten til slagteriet.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. K1, ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Idet det ikke af sagsakterne fremgår, hvordan koen er transporteret, kan Rådet ikke udtale sig om uforsvarligheden. Se tillige svar ad 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr.