2016-32-0151-00040

Ko med patologisk forlænget drægtighed leveret til slagtning

03-06-2016

Skrivelse af 22. februar 2016 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00036-15).
En SDM ko leveret til slagteri den 7. april findes drægtig med et fuldbårent foster. Ved ankomsten til slagteriet vurderedes koen at bevæge sig stille og forsigtigt frem som tegn på at den kunne være smertepåvirket. Ved slagtningen kunne der konstateres en børruptur, dødt foster med tegn på begyndende forrådnelse og akut fibrinøs bughindebetændelse. Alderen på rupturen skønnedes at være op til 2 døgn. Koen blev totalkasseret til konsum. En efterfølgende patoanatomisk undersøgelse af det indsendte hoved og dele af uterus og placenta bekræftede, at der var tale om et fuldbårent foster. Fadderskabsundersøgelse fastslog med mere end 99 % sikkerhed, at den registrerede insemineringstyr var far til fostret. Det kunne dermed også slås fast, at der var tale om en patologisk forlænget drægtighed, idet koen burde have kælvet mindst 2 måneder tidligere. Der var hermed ikke tvivl om, at koen var transporteret til slagtning indenfor den sidste tiendedel af drægtigheden.    

Rådet udtalte 3. juni 2016:

Af fremsendelsesskrivelsen fremgår:

”Den 7. april 2015 konstaterede embedsdyrlæge D1 på X slagteri en ko med et fuldbårent foster i livmoderen.

Embedsdyrlægen har, jf. bilag 5, beskrevet følgende:

Race: Dansk Holstein
CKR-nr.: AA
CHR-nr.: BB Slagtenummer CC
Slagtet vægt: 250 kg

havde et fuldbårent foster (dvs. kalv) i livmoderen (uterus). Uterus indeholdt store mængder blod efter ruptur samt fibrinudsvedninger (akutte betændelsesforandringer) på overfladen. Ved nærmere undersø­gelse af fosteret konstaterede undertegnende dyrlæge, at fosteret havde frembrud af fortænderne i under­munden, og at pelsen var veludviklet og lang som hos et foster tæt på fødsel, jf. vedhæftede fotos til bilag 5.

Fosteret havde formentlig være dødt 1-2 døgn, da hårene var begyndt at løsne sig, og fosteret var begyndt at svulme op. Med de beskrevne forhold må det antages, at koen har været i fødsel, men ikke har kunnet føde kalven selv med det resultat, at uterus er rumperet og fosteret er dødt.

Slagtekroppen var misfarvet rød-gullig som tegn på, at almenbefindende var påvirket og der var akut subakut bughindebetændelse, hvorfor koen blev total kasseret”.

Fakta om fostret:

Hankøn.

Vægt: 52,5 kg.

Længde fra panden til haleroden: 101 cm.

Størrelse på børknuder (placetomers): 14 cm x 8 cm x 5 cm.

Ved det levende syn af koen ved ankomsten til slagteriet, observerede embedsdyrlægen følgende om koens almenbefindende:

”Koen gik meget stille og forsigtigt frem, hvilket kunne være tegn på, at den var smertepåvirket”.

”På baggrund af ovennævnte vurderes det, at koen var højdrægtig i sidste tiendedel af drægtighedsperioden, og der har været kort tid til fødslen. Fødslen har antageligt været i gang, men koen har ikke kunnet føde kalven selv”.

Embedsdyrlægen har supplerende anført, jf. bilag 7, følgende:

”Skaderne på livmoderen må være opstået indenfor det seneste 1-2 døgn før slagtning grundet den store mængde blod, de akutte forandringer i livmoder og bughinde, samt koens påvirkede almene tilstand.

Om kalven har været død før eller efter skaderne på livmoder og omkringliggende væv kan være vanske­ligere at fastslå, men vurderet udfra den begyndende hårløsning og opsvulmning af kalven, har den væ­ret død 1-2 døgn på slagtetidspunktet ”.

Kalvens hoved er efterfølgende blevet obduceret, jf. obduktionserklæring i bilag 8, hvoraf bl.a. fremgår:

”Opslag i CHR registeret viser, at der er tale om en 1. kalvsko af racen Dansk Holstein født xx.xx.xxxx og slagtet xx.xx.xxxx. Der er i CHR registreret inseminering med tyren T1 den xx.xx.xxxx og koen er efterfølgende erklæret drægtig xx.xx.xxxx. Der ses ikke yderligere registreringer af reproduktionsdata. På baggrund af disse data beregnes drægtighedslængden (insemineringsdato til slagtedato) til 358 dage. Drægtighedslængden for køer af Dansk Holstein racen er 281 +/- 4,9 dage, dvs. drægtighedsperioden er forlænget med ca. 77 dage.

På baggrund af ovenstående er der foretaget en forældreskabskontrol. Denne viste, at tyren T1 med mere end 99% sandsynlighed er far til kalven, hvilken indikerer, at de registrerede reproduktionsdata er korrekte og at drægtigheden har været sygeligt (patalogisk) forlænget.

Ved undersøgelsen af hovedet fandtes hårlaget veludviklet svarende til en fuldbåren kalv. Samtlige for­tænder viste tydeligt frembrud gennem mundhulens slimhinde. Kalvens hoved (neurokraniet) fremstod affladiget, men ved gennemsavning af dette på langs kunne forandringer ikke påvises i hjernen. De til­sendte dele af moderkagen (del af livmodervæggen med placentomer) viste veludviklede placentomer sva­rende til kalvens størrelse.

Konklusion
Fortændernes gennembrud af mundslimhinden hos kalvefostre er konklusivt for at en ko er i sidste 10 % af drægtigheden, jf. Meddelelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om obduktionsmateriale i forbindelse med transport og slagtning af kvæg i sidste 10% af drægtigheden af 17. juni 2008.

Fundene er således forenelige med, at ko AA var mere end 253 dage drægtig (281 dage - 10%) på slagtetidspunktet.

I den aktuelle sag skønnes det, at der foreligger en patologisk forlænget drægtighed. Reproduktionsdata på koen fremstår korrekte og kalven havde en forøget kropsvægt (52,5 kg mod normalt ca. 45,1 kg for tyrekalve født af køer af Dansk Holstein). Patologisk forlænget drægtighed skyldes i visse tilfælde at den hormonelle styring i hjernen er unormal. At kraniet fremstod affladiget kunne indikere dette, selvom der ikke umiddelbart kunne ses forandringer i hjernen.”

Spørgsmål 1:

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen under den forlængede drægtighed og uforløste fødsel i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af sagsakterne fremgår at ko nr. AA blev insemineret den xx.xx.xxxx og efterfølgende erklæret drægtig den xx.xx.xxxx. Med en sædvanlig drægtighedslængde på 281 dage +/- 4,9 dage ville det forventede kælvningstidspunkt være i intervallet xx.xx.xxxx til xx.xx.xxxx.

Da koen ikke kælvede på det forventede tidspunkt og i øvrigt ikke huldmæssigt lignede en højdrægtig ko, valgte besætningsejeren at forsøge at opfede den til senere slagtning. Imod forventning tog koen efterfølgende ikke på i vægt, og det blev i stedet besluttet alligevel at sende koen til slagtning i forvisning om, at den var ikke-drægtig. Koen blev leveret den første hverdag efter påske.

Der foreligger ikke i sagsakterne dokumentation for tilstedeværelsen af objektive sygdomssymptomer hos ko nr. AA under opholdet i besætningen bortset fra, at den var ”dårligt gående” og ikke gav mælk længere. Sidstnævnte udvikling er normalt hos højdrægtige køer (afgoldning).

Sygdomssymptomet dårligt gående er meget upræcist og kan dække over en række forskellige lidelser i såvel bevægeapparatet (klove, led, muskulatur m.v.) som at være et udtryk for en mere generel påvirkning af almenbefindendet (f.eks. en smertefuld tilstand ét eller andet sted i kroppen).

Der foreligger ikke i sagen oplysninger om andre kliniske symptomer på en generel påvirkning af koen. Det kunne f.eks. være ophørt ædelyst, feber etc.

Selvom der ikke hos koen har været umiddelbart synlige tegn på drægtighed udover en positiv drægtighedsdiagnose foretaget den 26. juni 2014, finder Rådet det meget betænkeligt uden videre at konkludere, at manglende kælvning i perioden 16. januar til 26. januar 2015 var énsbetydende med en symptomløs omløbning (manglende drægtighed). Som kontrol for en korrekt drægtighedsdiagnose ville en undersøgelse (rektal eksploration og/eller gynækologisk undersøgelse) ved en fagperson ultimo januar 2015 have forbedret diagnosesikkerheden betydeligt.

Der findes samtidigt som alternativ tilgængelige undersøgelsesmetoder på leverandørmælk (påvisning af et særligt proteinstof i mælk fra drægtige køer ved en PCR teknik), der med en 97 % sikkerhed ville kunne give et resultat allerede 4 uger efter inseminering og helt frem til forventet kælvning. Metoden anvendes i dag helt systematisk og rutinemæssigt i nogle besætninger.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at ko nr. AA ved ikke umiddelbart efter at tidspunktet for dens forventede kælvning var forpasset, og at der stadig ikke var objektive fysiologiske tegn på at en kælvning var nært forestående, at være blevet undersøgt af en fagperson eller ved en mælkeprøve m.h.p. en bekræftelse af diagnosen manglende drægtighed, men i stedet ca. 2 måneder senere, uden videre, at være transporteret til et slagteri, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.   

Spørgsmål 2:

Har koens tilstand været erkendelig, og i givet fald hvordan?

Svar ad 2:

Som angivet i svar ad spørgsmål 1 ville drægtigheden med stor sandsynlighed kunne have været konstateret ved, at en fagperson (dyrlæge eller inseminør) havde undersøgt koen ved en rektal eksploration. Undersøgelsens sikkerhed mht. resultatet drægtig/ikke-drægtig er høj fra 5-6 ugers drægtighed frem til termin, hvorimod varigheden af drægtigheden eller tidspunktet til forventet kælvning er forbundet med en betydelig usikkerhed i den sidste halvdel af drægtigheden.

Mælkeprøveundersøgelse ved PCR teknik én til flere gange under drægtigheden er i dag en indarbejdet teknik som erstatning eller supplement til den traditionelle håndprøvning. Metoden anvendes bl.a. til at fastslå at planlagte udsætterdyr faktisk er ikke-drægtige på transporttidspunktet.

Spørgsmål 3:

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvar­lig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 3:

Se svar ad spørgsmål 1.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev frifundet.
Statskassen betalte sagens omkostninger.