Rådet udtalte 1. april 2016:
Spørgsmål 1:
Hvis det lægges til grund, at 7 kvier, 1 ko og 1 kalv er blevet holdt som anført ovenfor i en staldbygning uden kunstigt lys og uden vinduer, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af d. 10. juni 2015, at denne sammen med en kollega og assistance af politiet d. 18. maj 2015 foretog en uanmeldt velfærdskontrol i sigtedes besætning. Herved konstateredes, at 7 kvier, 1 ko og 1 kalv gik i en staldbygning, hvori der ikke var lyskilde eller vinduer. Når porten var lukket, var stalden mørk - selv i dagtimerne.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at såfremt det kan lægges til grund, at dyrene har gået i konstant mørke under de beskrevne forhold, har de været udsat for høj grad af ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at kvier født i 2013 er i en ernæringstilstand som ovenfor anført med strittende hårlag, kantede hoftehjørner og tydelige tværtappe, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 2:
Det fremgår af anmeldelsen, at 5 kvier født i 2013 var små af deres alder. De var under middel i ernæringstilstand og havde kantede hoftehjørner og tydelige tværtappe samt et strittende hårlag.
Ved at de beskrevne kvier er opvokset uden sufficient fodring til almindelig vækst, finder Rådet, at de har været udsat for en betydelig grad af angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Hvis det lægges til grund, at 7 kvier, 1 ko og 1 kalv er blevet holdt som anført ovenfor i en staldbygning sammen med døde produktionsdyr, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 3:
Idet de levende dyr har opholdt sig på samme arealer, som de konstaterede døde dyr, finder Rådet, at dyrene har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil i så fald karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Hvis det lægges til grund, at en kvie ikke kan rejse sig, fordi der er viklet strik fra en bigballe rundt om begge bagben, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. juni 2015, at en ”kvie K1 lå ned ved ankomsten til besætningen. Ved nærmere eftersyn kunne det ses, at den havde fået en strik fra en bigballe viklet rundt om begge bagben, så den ikke kunne rejse sig.
Besætningsejer fik fjernet strikken og det kunne ses, at den ikke havde siddet der så længe. Hårene var væk, men der var ikke sket yderligere skade, og kvien kunne efterfølgende rejse sig.”
Rådet finder, at kvien, ved at have gået under forhold, hvor en strik fra en bigballe blev viklet om dens bagben, så den ikke kunne gå, har været udsat for en betydelig grad af ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Hvis det lægges til grund, at 7 kvier, 1 ko og 1 kalv er blevet holdt som anført ovenfor i en stald, beregnet til dybstrøelse, hvor der er mangelfuldt strøet så flere af dyrene var beskidte og enkelte havde tegn på lårkager, er der da efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. juni 2015, at ”Stalden, hvor dyrene opholdt sig var mangelfuldt strøet, flere af dyrene var beskidte og enkelte havde tegn på lårkager (skidt som samler sig på dyrene, når strøelsen er mangelfuld, våd eller beskidt).”
Rådet finder, at dyrene, ved at gå under forhold, hvor der var mangelfuldt strøet, har været udsat for en væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum/arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side?
Svar ad 6:
Ingen bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 10.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.