2015-32-0151-00032

Kreaturer opstaldet under dårlige forhold, hundyr i foderstand under middel, manglende klovbeskæring

26-01-2016

Skrivelse af 10. september 2015 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00030-15).
Tiltalte i sagen har sit dyrehold delt på to ejendomme. En større gruppe dyr (25 stk.) gående indendøre på en lejet ejendom og en mindre gruppe dyr (7 stk.) gående indendøre på bopælsejendommen. I tilknytning til sidstnævnte findes et antal (3 køer plus kvier) dyr gående udendøre.
En privat henvendelse fra en borger vedr. muligt kritisable forhold på den lejede ejendom fik den lokale dyrlæge til at kontakte politiet direkte. Efter et indledende besøg på stedet blev FVST anmodet om bistand, og 6 dage efter blev der gennemført et uanmeldt kontrolbesøg på begge ejendomme med deltagelse af både politi og embedsdyrlæge. Der gennemførtes også et opfølgende besøg senere. Ejer har en forhistorie om frakendelse.

Rådet udtalte 26. januar 2016:

Af Politiets fremskrivelsesbrev fremgår bl.a. følgende:

”Det fremgår af sagen, at Nordjyllands Politi den 15. april 2015 modtog en anmeldelse om mulig overtrædelse af dyreværnsloven på en ejendom. Politiet konstaterede ved et besøg dagen efter, at der i stalden på ejendommen gik ca. 29 kreaturer, hvoraf et af kreaturerne havde alt for lange klove på det ene bagben. Dyrene manglede endvidere tørt leje. Ejeren af ejendommen, X, forklarede, at dyrene tilhørte Y.

Politiet kontaktede embedsdyrlæge D1, der sammen med politiet besigtigede Ys bopæl og ejendommen A den 21. april 2015. Embedsdyrlægen har i en erklæring af 2. juli 2015 bl.a. anført:

Ejendommen B bestod af et stuehus og en bindestald til kreaturer samt en lade. I bindestalden var opstaldet 7 dyr: En tyr, 5 køer og en kvie. Resten af dyrene (køer med kalve) gik på en græsfold sydøst for ejendommen. Hundyrene i stalden var gennemgående i foderstand under middel. Især koen med ckr.nr. K1 var meget under middel med fremstående ribben og rygrad samt let synlig knoglestruktur på kryds og hofteparti (billede 3). Strøelsen under dyrene var mangelfuld og kreaturerne havde kager af fastsiddende gødning i pelsen på lårene og bugen, som var tegn på, at de i længere tid har været henvist til at ligge på et gødningsforurenet underlag (billede 1, 2 og 3).

Køerne på folden var gennemgående i foderstand under middel (billede 9 og 10). Flere af dem havde små kalve, som de diede.

På ejendommen A havde Y lejet en stald, hvor han havde opstaldet ca. 25 kreaturer. Der var tale om køer, kvier, tyre og kalve. Køerne og de største tyre var bundet, mens de andre dyr gik frit på staldgangen, i de ledige båse og på foderbordet (billede 14 og 15). Dyrene var gennemgående i normal foderstand og der var strøet under dem. To køer med ckr.nr. K2 og K3 trængte kraftigt til beskæring. Koen med nr. K2 havde proptrækkerformigt forlængede bagklove, der var ca. 25 cm længere end en normal klov (billede 11, 12 og 13). Koen var bundet og dens gang kunne således ikke vurderes. Benstillingen var let forandret. Koen trådte langt ned bagtil på kloven og vægten hvilede mere på den bageste klovvæg end på sålen. Det er sandsynligt, at de lange klove generer koen, når hun ligger ned og under gang. Også ko K3 havde samme unormale benstilling, hvor vægten af koen hvilede mere på bageste klovvæg end på klovens sål (billede 16). Denne benstilling øger risikoen for smertefulde lidelser i ben og klov. Bagklovene var ca. 15 cm for lange.

På baggrund af besøget gav dyrlægen pålæg om klovbeskæring. Dyrlægen vurderede endvidere, at Y havde for mange dyr i henhold til en tidligere dom.

På et opfølgende besøg den 7. maj 2015 kunne konstateres, at koen med ckr.nr. K2 var blevet klovbeskåret og sendt til slagtning. Ko K3 var ikke beskåret (billede la og 2a). Flere ungdyr var sendt til slagtning, således at der nu kun var 17 dyr på adresse A. På ejendommen B var forholdene uforandrede. De fleste dyr gik på fold omkring ejendommen og 7 dyr var stadig bundet inde i stalden. Ko med ckr. nr. K1 var i lidt bedre foderstand end ved besøget i april (billede 3a).

Lægges ovennævnte til grund skal jeg herved med henblik på stillingtagen til, om de nye forhold skal begrunde en ny påstand om rettighedsfrakendelse, herved forespørge:”

Spørgsmål 1:

Finder Rådet, at Y ved ikke at sørge for, at køerne med ckr. nr. K2 og K3 blev klovbeskåret, således at ko K2 havde proptrækkerformigt forlængede bagklove har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og i bekræftende fald om Rådet finder, at Y derved

Svar ad 1:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder, drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres imod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov.

Ved at være opstaldet på en måde så et naturligt slid af klovene ikke længere kan sikres, og ved at være unddraget en regelmæssig korrigerende fjernelse af overskydende horn (klovbeskæring), er de to omtalte kreaturer gradvist bragt i en situation, hvor deres fysiologiske behov ikke har været tilgodeset, hvorved en sygelig tilstand i bevægeapparatet har kunnet få lov til at udvikle sig. Under udviklingen af de kronisk forvoksede klove, har benstillingen hos ko K2, pga. udstrækningen af senestrukturerne, antaget en mere og mere abnorm karakter (bløde koder), hvorved tilstanden er blevet selvforstærkende. En tidlig indsat og regelmæssigt gennemført korrigerende klovbeskæring ville med overvejende sandsynlighed helt have kunnet forebygge udviklingen af proptrækkerklovene.

Rådet finder, at ko nr. K3 og K2 ved ikke på et tidligere tidspunkt at have været klovbeskåret eller slagtet har været udsat for en unødig smerte og lidelse. For ko nr. K2s vedkommende har det tydeligvis også givet anledning til varigt mén.

Rådet vil karakterisere forholdene som hhv. uforsvarlig behandling (K3) og groft uforsvarlig behandling af dyr (K2), jf. dyreværnslovens § 1, 2 og 3.

Spørgsmål 2:

har udsat et eller begge dyr for væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad spørgsmål 1.

Spørgsmål 3:

Finder Rådet, at Y ved ikke at strø tilstrækkeligt i bindestalden på adresse B, således at flere af dyrene var henvist til at ligge på et gødningsforurenet underlag og havde kager af fastsiddende gødning på lår og bug har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og i bekræftende fald om styrelsen finder, at Y derved

Svar ad 3:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Det er ikke en naturlig adfærd hos kreaturer at ligge i et gødningsforurenet område, hvis de kan vælge et velstrøet leje i et trækfrit område. Gødningsforurening af hårlaget i en sådan grad, at dette klumper sammen eller der dannes fastsiddende kager af afføring, vil forringe hårlagets naturlige isolerende og beskyttende funktion, ligesom det vil øge risikoen for irritative reaktioner (ætsninger) på de tyndt behårede hudområder af bl.a. bugvæggen.

Ved ikke dagligt at sikre at dyrene har et tørt leje, har disse ikke været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov og været beskyttet bedst muligt imod smerte og lidelse.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1, 2 og 3.

Spørgsmål 4:

har udsat et eller flere dyr for væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.

Svar ad 4:

Se svar ad spørgsmål 3.

Spørgsmål 5:

Finder Rådet, at Y ved ikke at fodre tilstrækkeligt således at køerne på adresse B for størstedelens vedkommende var i dårligt huld og en ko, K1, var i meget dårlig foderstand med fremstående ribben, rygrad og hofteparti har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og i bekræftende fald om styrelsen finder, at Y derved

Svar ad 5:

Af sagsakterne fremgår, at ko nr. K1 ved det opfølgende besøg den 7. maj i forhold til det første besøg 16 dage forinden, var i en lidt bedre foderstand. Det ledsagende billedmateriale viser koen som værende meget slank og med fremstående ribben og torntappe ved besøget den 21. april.
Billedet fra den 7. maj synes at dokumentere, at der er sket en gunstig udvikling af huldet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko nr. K1 ikke frem til den 21. april har været fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at give en objektiv vurdering af tilstanden hos besætningens øvrige dyr.

Spørgsmål 6:

har udsat et eller flere dyr for væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.

Svar ad 6:

Se svar ad spørgsmål 5.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 7:

Sagens person er i tidligere dyreværnssager dømt til for bestandig kun at måtte eje eller passe max. 10 ammekøer m. afkom. Beskrivelserne i nærværende sagsanlæg understreger vanskelighederne ved at passe et større dyrehold på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

Hvorvidt der i forbindelse med nærværende sag skal nedlægges påstand om yderligere frakendelse af retten til dyrehold, må bero på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage.

Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en periode på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes for bestandig retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i landbrugsbedrift udover 10 køer/tyre, inkl. kalve og kvier.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

Dommen blev anket til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.