Rådet udtalte 8. januar 2016:
Vedrørende forhold 1:
Der henvises til anmeldelsen af d. 6. januar 2014, hvoraf det fremgår, at der d. 19. december 2013 blev foretaget kontrol af ejendomme tilhørende sigtede.
På ejendommen under CHR nr. A, blev det konstateret, at
- der i en afdeling med goldkøer i løsdrift (dybstrøelse) var for mange dyr, og at flere af dyrene var stærkt tilsmudsede og nogle var afmagrede. En af køerne havde tydeligt øjenflåd og øjenbetændelse. Dyrene i afdelingen var stærkt tilsølede af nyt og gammelt møg og dybstrøelsen var gennemvåd.
- der i en kælvningsboks i samme stald blev konstateret en ko, der lå helt fladt i sideleje med benene stift strittende ud i luften og hovedet vendt bagover i nakken. Dens yver var spændt og virkede ”forkert” (strittende og misfarvet). Umiddelbart så koen død ud, men den spjættede af og til med benene.
- der i en afdeling med køer i løsdrift (spalter med sengebåse) var etableret en større afdeling, hvor der gik mange køer på forholdsvis lidt plads. Køerne i afdelingen var generelt tilsølede på bagpart, haler og bentøj. På spalterne blev der konstateret en død kalv.
- der i en gammel stald med ungdyr og udsætterkøer i løsdrift med bokse og fuldspaltegulv var ungdyr (kvier) der var mere tilsølet end almindelig. I en boks med 10 kvier var der tydelig overbelægning således, at alle dyr ikke kunne ligge ned samtidigt. Halvvejs nede i stalden virkede lyset ikke. Her fandtes en større afdeling med ca. 20 udsætterkøer alle i huld godt under middel, og der var flere magre eller afmagrede. En af køerne havde øjenbetændelse. På spalterne midt mellem de andre køer fandtes en død ko, der var skudt og afblødt i halsen. Det blev endvidere konstateret, at den døde ko var ekstremt afmagret (kakektisk) således at al fedt og muskellag var væk, ligesom huden klistrede til knoglerne og bugen var opkneben (uden fylde).
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte lægges til grund, er det da Rådets opfattelse, at dyrene er blevet passet som de burde?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens erklæring af d. 6. januar 2014 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne d. 19. december 2013 ydede bistand til politiets kontrol i sigtedes kvægbesætning. Sigtede tilkaldte en praktiserende dyrlæge, der ledsagede under besætningsgennemgangen.
”I afdeling med goldkøer i løsdrift (dybstrøelse) var der mange dyr og ejer tilkendegav her umiddelbart, at der var for mange derinde, og at de normalt ikke gik derinde, og at han ville flytte dem. Flere af dyrene var stærkt tilsmudsede og undertegnede kunne udpege køer, der var afmagrede ----. Ko CKR 1 havde tydelig øjenflåd og øjenbetændelse, og den praktiserende dyrlæge fortalte, at der p.t. var problemer med denne sygdom i besætningen, men at det indgik i sundhedsrådgivningen. Dyrene i afdelingen var stærkt tilsølede af nyt og gammelt møg og dybstrøelsen var gennemvåd”.
”I en kælvningsboks i samme stald blev konstateret en ko, der lå helt fladt i sideleje med benene stift strittende ud i luften og hovedet vendt bagover i nakken. Yver var spændt og virkede ”forkert” (strittende, misfarvet). Umiddelbart så koen død ud, men den spjættede af og til med benene ---. Ejer forklarede, at koen var ved at kælve. Han blev bedt om at tage et reb væk fra koen, som var viklet om nakke/ben og han prøvede i den forbindelse at sparke koen op, hvilket den var uvillig til ----. Den praktiserende dyrlæge havde ingen bemærkninger til denne ko”.
”I en afdeling var etableret en større afdeling, hvor der gik mange køer på forholdsvis lidt plads. ----
Køerne i afdelingen var generelt tilsølede på bagpart, haler og bentøj”.
”Bag løsdriftsstalden var en gammel stald til ungdyr (kvier), alle bokse med fuldspaltegulv, der var tilsølet mere end almindelig. ------ En boks med 10 kvier havde tydelig overbelægning, således at ikke alle kunne ligge ned samtidigt. ---- Dyrene var tilsølede. --- Der blev opdaget en død ko liggende mellem de andre midt på spalterne. Koen var skudt og afblødt i halsen, blodet var ikke størknet. --- det kunne ved visuel inspektion umiddelbart konstateres, at koen var ekstremt afmagret (kakektisk), således at al fedt og muskellag var væk, huden klistrede til knoglerne og bugen var opkneben (uden fylde)”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Såfremt ovennævnte lægges til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer ved at have gået under forhold, hvor der ikke var ydet mulighed for, at dyrene samtidigt at kunne lægge sig samt under forhold, hvor de blev tilsølede på grund af manglende tørt strøelse og muligheder for tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De staldområder, hvor dyrene holdtes har ikke været indrettet på måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere dette forhold som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet finder det ikke muligt ud fra det beskrevne at vurdere om dyrenes afmagrethed har været af en sådan karakter at det har været groft uforsvarlig behandling af dyr. Rådet finder at de afmagrede køer mindst har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at dyr er blevet holdt og passet som ovenfor anført, og som beskrevet i anmeldelsen, er det så efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side?
Svar ad 3:
På grundlag af de til sagen foreliggende oplysninger finder Rådet det ikke muligt at udtale sig mere specifikt om eventuel grad af overbelægning, om den liggende kos tilstand eller om den aflivede ko.
Vedrørende forhold 3:
Der henvises til anmeldelsen dateret den 1. april 2014 og revideret udtalelse af 5. maj 2014, hvoraf det fremgår, at der den 3. marts 2014 blev foretaget en opfølgende kontrol af Xs ejendomme.
På ejendommen under CHR nr. A, blev det konstateret, at
- der i en nyere løsdriftsstald med malkekvæg var en del dyr, som var under middel i huld. Fem af disse køer blev vurderet som afmagrede,
- der i en løsdriftsstald i forlængelse af malkekarrussel blev fundet 1 afmagret dyr,
- der i en gammel stald med ungdyr og udsætterkøer blev fundet 3 afmagrede dyr trods rigeligt foder.
På baggrund af det ovenfor under forhold 3 anførte skal jeg venligst anmode Rådet om at komme med en veterinærfaglig udtalelse om følgende:
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte lægges til grund, er det da Rådets opfattelse, at dyrene er blevet passet, og har fået tildelt foder, som de burde?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af d. 1. april 2014 og af den reviderede udtalelse af d. 5. maj 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med en kollega fra Fødevarestyrelsen, 2 repræsentanter fra politiet, en praktiserende dyrlæge, en foderkonsulent samt 3 medarbejdere fra Naturerhvervsstyrelsen d. 3. marts 2014 bistod i en opfølgende kontrol i sigtedes kvægbesætninger.
Indledningsvis skal Rådet anføre, at der ved en gennemgang af anmeldelsen af d. 1. april 2014 sammenholdt med den reviderede udtalelse af d. 5. maj 2014 ikke findes nogen for sagsvurderingen betydende ændringer.
Nyere løsdriftsstald:
”Malkekvæg. Generelt en hel del dyr, som er under middel i huld, og hvor der blev fundet magre, men også 5 afmagrede dyr ------”.
Løsdriftsstald i forlængelse af malkekarrussel:
”Her blev fundet et afmagret dyr,”
Den gamle stald med ungdyr og udsætterkøer:
”bag løsdriftsstalden var en gammel stald til ungdyr (kvier), alle bokse med fuldspaltegulv. Der blev fundet 3 afmagrede dyr trods rigeligt foder ---”.
CHR B:
”Blev tilset og bestod af kvier i fuldspaltebokse. Der var rigeligt foder på foderbord. Generelt var foderstanden lidt under middel, og FVST vurderede, at der var nogle magre dyr og en enkelt blev sat i sygeboks pga. observeret trippen, som ejer mente var digital dermatitis. Det vurderes, at ejer var i stand til at tage vare på dette forhold (har besætningsdiagnose).”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at dyrene ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder at de huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyr der afmagres, bør sættes i sygeboks og sikres at de får den optimale pasning herunder tildeling af foder. Dyrene er således ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at dyr er blevet holdt og passet som ovenfor anført, og som det er beskrevet i anmeldelsen, er det så efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 2:
Rådet finder det ikke muligt ud fra det beskrevne at vurdere om dyrenes afmagrethed har været af en sådan karakter at det har været groft uforsvarlig behandling af dyr. Rådet finder at de afmagrede dyr mindst har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side?
Svar ad 3:
Nej.
Vedrørende forhold 4:
Der henvises til udtalelsen af den 23. juni 2014, hvoraf det fremgår, at der den 19. maj 2014 blev foretaget endnu en opfølgende kontrol hos X.
På ejendommen under CHR nr. A, blev det konstateret, at
- der i en nyere løsdriftsstald blev konstateret, at en ko var afmagret. Den havde visuelt vinklede hofteben og sædeben uden palperbar fedtpude, tværtappe synlige halvvejs til ¾-vej ind mod rygsøjle som tegn på mere markant fedttab (end hvis de kun var halvvejs tydelige og dækket af fedt ind mod rygsøjle, samtidigt med savtakkede ender af tværtappe, savtakkede ribben og rygsøjle,
- der var flere køer på græs, som blev vurderet som afmagrede med visuelt vinklede hofteben og sædeben, synlige tværtappe halvvejs til ¾ ind mod rygsøjlen, savtakket ender af tværtappe, ribben og rygsøjle (torntappe).
På baggrund af det ovenfor under forhold 4 anførte skal jeg venligst anmode Det Veterinære Sundhedsråd om at komme med en veterinærfaglig udtalelse om følgende:
Spørgsmål 1:
Hvis det beskrevne lægges til grund, er det da Rådets opfattelse, at dyrene er blevet passet, og har fået tildelt foder, som de burde?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af d. 23. juni 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse d. 19. maj 2014 ydede bistand ved politiets opfølgende kontrol i sigtedes kvægbesætning.
”Beskrivelse af konstateret forhold:
Opfølgning på dyreindivider fundet afmagret den 03. marts 2014:
Følgende CKR nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10.
Dyrene var blevet fanget ind til lejligheden. Undertegnede dyrlæger tilså dem i dybstrøelsesboks. FVST vurderer, at alle dyr er i bedre huld end sidst, men følgende CKR numre var stadigt stærkt magre, foto 1-5: 6 og 5.
Visuelt fremstod disse med synlige knoglestrukturer, specielt bemærkedes vinklede sædeben og hoftehjørne, synlige tværtappe ca. halvvejs ind mod rygsøjle, tværtappe er savtakket på spidserne (som følge af tab af fylde), tydelige ribben. Ved palpation bemærkes mangel på fedtpuder på sædeben og hoftehjørner.
Nyere løsdriftsstald:
Køerne fra den ene side af stalden var lukket på græs. Den anden halvdel blev gennemgået. Generelt synede dyrene i rimeligt huld og også gennemsnitligt bedre end ved sidste besøg (marts). Der blev dog stadig bemærket køer i lavt huld (magre), og et par afmagrede, hvoraf det kun lykkedes os at mærke på og tage billeder af følgende ko, der vurderes som afmagret (11). Koen havde visuelt vinklede hofteben og sædeben uden palperbar fedtpude, tværtappe synlige halvvejs til 3/4–vej ind mod rygsøjle som tegn på mere markant fedttab (end hvis de kun var halvvejs tydelige og dækket af fedt mod rygsøjle), samtidig med savtakkede ender af tværtappene, savtakkede ribben og rygsøjle.
Køer på græs, foto 9-20:
Ejer oplyste, at køerne var kommet på græs 20. marts 2014. Køerne kom ind 2 gange dagligt i forbindelse med malkning. Grundet det store areal er kun et mindre udsnit af køerne vurderet, og det var ikke muligt at komme til alle dyrene.
Følgende køer vurderes som afmagrede:
12, 13, 14, 15, 16.
Køerne havde visuelt vinklede hofteben og sædeben, synlige tværtappe halvvejs til ¾ ind mod rygsøjlen, savtakket ender at tværtappe, ribben og rygsøjle (torntappe).”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet vedrørende 6, 5, 11, 12, 13, 14, 15, 16, at de ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder at de er huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at dyr der afmagres, bør sættes i sygeboks og sikres at de får den optimale pasning herunder tildeling af foder. Dyrene er således ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at dyr er blevet holdt og passet som ovenfor anført, og som det er beskrevet i anmeldelsen, er det så efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 2:
Rådet finder, ud fra det beskrevne, at de afmagrede dyr har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalen blev opgivet, idet man ikke fandt, at sigtede ville blive fundet skyldig.