Kvægbesætning med for mange dyr - manglende behandling af syg ko - tyr aflivet ved nakkeskud

Rådet udtalte 3. juni 2016:

Spørgsmål 1:

Har den pågældende kvie været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller man­gel på omsorgsfuld behandling?

I bekræftende fald har der været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishand­ling af den pågældende kvie?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. august 2015, at der den 30. juli 2015 i forbindelse med et prioriteret velfærdstilsyn var en kraftig lugt af døde dyr omkring ejendommen. Det blev besluttet at gennemføre besøget med bistand fra Østjyllands Politi.

Det fremgår endvidere, at der på en nedgnavet fold gik ca. 60 kreaturer. ”Der var vand til dyrene men intet foder. Enkelte af dyrene var i dårlig foderstand. En kvie med øremærkenr. K1 var mager med synlige ribben, knoglestrukturen på bagparten aftegnede sig tydeligt under huden. Pelsen var mat og kvien var nedstemt. Den lå ned på folden og rejste sig først, da undertegnede kom helt hen til den. Den blev stående med sænket/hængende hoved.”

Endvidere fremgår det, at sigtede oplyste, at kvien havde diarre, men efter hans opfattelse var i bedring. Kvien var ikke tilset af dyrlæge og havde ikke fået behandling. Han havde i flere år haft problemer med diarre blandt dyrene, der som regel døde uanset behandling.

Sigtede har i afhøringsrapport af 24. september 2016 oplyst, at kvien fortsat var i live, samt at den ikke havde fået noget medicin.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvien på et tidligere tidspunkt burde være undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Ved at være bragt i den beskrevne tilstand med magerhed, synlige ribben, tydeligt aftegnet knoglestruktur på bagparten, mat pels og nedstemthed har kvien været udsat for en høj grad af smerte lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundheds-mæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Har den pågældende tyr ved den beskrevne aflivning været udsat for smerte, lidelse angst, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling.

I bekræftende fald er der tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. august 2015, at ”mellem stald og læskur, lå en stor tyr med øremærkenr. T1. Det blev vurderet, at den havde været død i nogle få dage. Tyren lå i delvist sideleje op ad hegnet. Den var afblødt gennem et stiksår midt på halsen. Der kunne ikke findes et skudhul efter boltpistolen i tyrens pande. Tyren var således ikke aflivet korrekt.”

Sigtede oplyste til afhøringsrapport af 24. september 2015, at ”det var en gammel tyr, som skulle aflives. Han turde ikke skyde den i panden, som man normalt gjorde ved aflivning af kreaturer. Hvis skuddet fejlede i panden kunne det få følger for den person, der stod ved siden af tyren. Han aflivede derfor dyret ved et skud i nakken ind i rygsøjlen – dette var han belært om af en gammel hjemmeslagter og en dyrlæge. Tyren var efter skuddet blevet stukket i halsen og afblødt.”

Ved skud ind i nakken ind i rygsøjlen med en penetrerende boltpistol vil kun rygmarven læderes, med lammelse af dyrets krop uden tab af bevidsthed eller bedøvelse til følge.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren ved nakkeskuddet, som beskrevet af sigtede, udelukkende har fået læderet rygmarven og således været ved fuld bevidsthed under stikningen i halsen. Tyren har herved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som groft ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, 1. pkt.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Det fremgår af politiets fremsendelsesbrev, at der i en tidligere sag mod sigtede, er nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse.

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilve­jebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til over­vejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 40 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.