Rådet udtalte 25. november 2016:
På baggrund af ovenfornævnte spørges der til forhold 1
Spørgsmål 1:
Har kvien ved at ligge i 2 dage uden mad og drikke som beskrevet i sagsfremstillingen været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén, eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 1. september 2015, at dyrlægen blev tilkaldt af en nabo, der havde observeret, at en af køerne havde ligget på det samme sted i kanten af marken i ca. to døgn uden at rejse sig.
Det fremgår endvidere, at ”Koen lå … fladt på siden med hovedet inde under tråden i kanten af et meget optrådt område. Koen havde hegnstråd viklet om det højre bagben.” ”Det var muligt at få koen i brystleje, men den var ikke i stand til at rejse sig. Den var ikke komatøs, men nedstemt og desuden lammet fra midt på ryggen og ned.”
Dyrlægen vurderede, at koen var dehydreret.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund finder Rådet, at koens tilstand burde have været opdaget ved den daglige fodring og vanding og taget hånd om, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at koen blev tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Ved at have ligget lammet i ca. to dage uden at kunne rejse sig, og uden foder og vand, så den blev bragt i den beskrevne nedstemte og dehydrerede tilstand, har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Har det, at kvien har gået i samme fold som 4 store tyre, som beskrevet i sagsfremstillingen, udsat kvien for smerte, lidelse, angst, varigt mén, eller væsentlig ulempe?
Svar ad 2:
Af dyrlægeudtalelsen fremgår at, ”På baggrund af det voldsomt optrådte område …, flere store tyre i flokken, de tydelige brunsttegn på koen samt hendes fuldstændige lammelse af bagparten var min konklusion klart at koen havde været udsat for opspring indtil den var faldet sammen og havde søgt tilflugt i kanten af marken.”
Såfremt det forholder sig, som beskrevet af dyrlægen, og dermed kan lægges til grund, at koen var i brunst og var udsat for opspring fra 4 store tyre på folden, og efterfølgende lå i to dage, uden at kunne rejse sig med et bagben viklet ind i hegnstråd, lammelse af bagparten, samt uden tildeling af foder og vand, så den blev nedstemt og dehydreret, finder Rådet, at koen ved at være bragt i den beskrevne tilstand har været udsat for høj grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Se også svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Har det, at kvien har gået sammen med 4 store tyre, beskrevet i sagsfremstillingen, været omsorgsfuld behandling af dyret under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Kan omstændighederne som er beskrevet i sagsfremstillingen vedrørende forhold 1 beskrives som en uforsvarlig behandling (§ 28, stk. 1,1. pkt.), grovere uforsvarlig behandling (§ 28, stk. 1,2. pkt.) eller mishandling af dyr (§ 28, stk. 1, 3. pkt.)?
Svar ad 4:
Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet karakterisere forhold 1 som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 3.
På baggrund af ovenfornævnte spørges der til forhold 2
Spørgsmål 5:
Kan det, at
- tyrenes foderstand var under middel til middel
- en ko med løbenr. X så meget tynd ud
- en yngre kvie uden øremærke var meget tynd og hendes huld ikke var tilstrækkelig til at gå ude permanent
- dyrene ikke havde adgang til drikkevand
- at den mindre vognport som kreaturerne havde adgang til ikke var stor nok til, at alle dyr kunne opholde sig der samtidig
- der ikke fandtes strøelse
- bundforholdene indebar en stor risiko for tilskadekomst
som beskrevet i sagsfremstilling vedrørende forhold 2, beskrives som omsorgsfuld behandling af dyrene, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer?
Svar ad 5:
Det fremgår af sagens akter, at der den 17. og 18. januar 2016 blev foretaget 2 anmeldelser om, at sigtedes kreaturer ikke havde adgang til vand, foder, ly, læ eller tørt leje.
Af dyrlægeudtalelse af 19. februar 2016 fremgår, at ”På marken ved ejendommen stod i alt 13 kreaturer, heraf 5 tyre, alle af Hereford-lignende type. Marken var snedækket og temperaturen – 9 til – 7 gr C., rimfrost. Solen skinnede. De foregående 12-14 dage havde det været både dags- og nattefrost. Dyrene virkede apatiske, stod med ludende hoveder, enkelte brølede af og til. Ind imellem gik de til en rundballe med halm, hvor nettet sad på, og dyrene forsøgte at æde af toppen. På siden af rundballen var nettet itu, så de også åd herfra… Under vores ophold på ejendommen iagttoges, at flere af dyrene ivrigt slikkede/åd af sneen, hvilket kan antyde at de var tørstige.
Dyrene fandtes i foderstand fra under middel til middel (tyrene). Ko med øremærke løbenr. X så meget tynd ud. En yngre kvie uden øremærker var meget tynd, og hendes huld var ikke tilstrækkeligt til at gå ude permanent… Kvien havde tydelige fremstående torn- og tværtappe. ”
Det fremgår endvidere, at ”Dyrene havde ikke adgang til drikkevand. I et hjørne af marken stod 5-6 murerbaljer, nogle indeholdende store isklumper, andre tomme eller med bunden i vejret. Der sås meget få klovspor i sneen omkring baljerne. I området ved baljerne lå en bundfrossen vandslange.”
”Kreaturerne havde adgang til en mindre vognport, hvor der ikke fandtes strøelse. Arealet var ikke stort nok til at alle dyr ville kunne opholde sig der. Inde i vognporten var der et ca. 40 cm dybt lag blandet mudder og gødning, der var bundfrosset med dybe frosne spor fra kreaturernes klove/ben. På tværs af åbningen til vognporten lå en hegnstråd, der var delvist fastfrosset i mudderet. Uden for vognporten var bundforholdene som indenfor, blot snedækkede uden klovspor. Adgangsvejen fra marken til vognporten var snedækket, uden klovspor i sneen. Underlaget var frosset mudder med dybe, frosne aftryk af klove/ben. Disse bundforhold indebærer stor risiko for tilskadekomst.”
Ejer har oplyst, at han fodrede dyrene én gang daglig, hvor de fik ca. en halv balle wraphø til deling, samt at han gav dyrene vand to gange dagligt. Han hentede vand i stuehuset, som var det eneste sted, der var vand. ”Han strøede ikke i laden, idet dyrene ikke gik derind alligevel.”
Af afhøringsrapport af 9. februar 2016 fremgår, at ”Der bliver leveret wrap, når A ringer og beder om det, hvilket typisk er, når han har penge til det. Derudover bliver der leveret wrap, når afhørte henter noget retur, som ikke er god nok kvalitet til heste. Det er meget forskelligt, med mængden og hyppigheden af disse baller…” ”Ofte stod dyrene og brølede, formentlig af sult, og flere gange løb de ud af indhegningen, for at finde noget at spise.”
Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kreaturerne ved i vinterperioden ikke at have haft adgang til ly, læ og tørt leje, ikke at være tildelt sufficient supplerende foder, og ikke have haft adgang til frisk vand, så de blev bragt i ovenfor beskrevne tilstand, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 6:
Kan det, at
- tyrenes foderstand var under middel til middel
- en ko med løbenr. x så meget tynd ud
- en yngre kvie uden øremærke var meget tynd og hendes huld ikke var tilstrækkelig til at gå ude permanent
- dyrene ikke havde adgang til drikkevand
- at den mindre vognport som kreaturerne havde adgang til ikke var stor nok til, at alle dyr kunne opholde sig der samtidig
- der ikke fandtes strøelse
- bundforholdene indebar en stor risiko for tilskadekomst
som beskrevet i sagsfremstilling vedrørende forhold 2, beskrives som forsvarlig behandling af dyrene, herunder at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Kan omstændighederne som er beskrevet i sagsfremstillingen vedrørende forhold 2 beskrives som en uforsvarlig behandling (§ 28, stk. 1,1. pkt.), grovere uforsvarlig behandling (§ 28, stk. 1,2. pkt.) eller mishandling af dyr (§ 28, stk. 1, 3. pkt.)?
Svar ad 7:
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Giver hele sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Rådet finder, at tilsyn med dyr der går ude hele døgnet ikke alene indebærer en optælling af dyrene på afstand, men et nøjere eftersyn af det enkelte dyrs aktuelle tilstand. Frekvensen af tilsyn afhænger bl.a. af de stedlige forhold og af vejrliget.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Rådet finder, at dette bør føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 9.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med kvæg. Tiltalte beholder dog retten hertil, hvis han i en periode på 3 år fra endelig dom ikke igen overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skal frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.