Rådet udtalte 5. juli 2016:
Spørgsmål 1:
Hvis det lægges til grund, at lammet har ligget i traileren i flere dage uden at være i stand til at bevæge sig, har det herved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. §§ 1-3?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens erklæring af 28. januar 2016, at lammet opholdt sig i en lukket trailer, og der var – 4 °c. Lammet lå fladt ned på siden. Ulden på bagkroppen var gennemvædet af urin, og der lå en del normal afføring bag lammet. Lammet havde under opholdet i traileren ikke adgang til foder og vand, som en følge til dens tilstand. Ved den kliniske undersøgelse fandtes lammet at have en temperatur på 39.2°c, det var koldt/nedkølet og kunne ikke stå på hverken for- eller bagben, ligesom det ej heller var i stand til at ligge i brystleje. Lammet var alvorligt svækket. Ved indlæggelse på dyreklinikken responderede lammet på understøttende behandling og varme, og det kunne efterfølgende indtage foder og vand i brystleje. Lammet blev røntgenfotograferet, idet det vedblev ikke at kunne stå på bagbenene. Af optagne røntgenfoto konstateredes, at begge lårbensknogler var symmetrisk fraktureret. Lammet blev herefter aflivet. Ud for venstre hoftehjørne fandtes et 1 x 1 cm stort blodunderløbent hudområde ud for højre hoftehjørne.
Af vedlagte kopi af optagne røntgenbilleder, kan det konkluderes, at begge lårbensknogler er brækket ved en skråfraktur, proximale del af diafysen (øverste del af skaftet på lårbensknoglen, med fragtmenter. Ingen radiologiske tegn på heling. Lammet har på intet tidspunkt efter bruddenes opståen været i stand til at rejse sig, gå og/eller stå op.
Rådet finder, på baggrund af ovenstående og fremsendte fotomateriale, at lammet ikke har kunnet stå/gå i flere dage.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at det omhandlende lams situation for længst ved det daglige tilsyn burde have været opdaget og taget hånd om, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det blev tilset af en dyrlæge og behandlet eller ved at aflive det. Ved undladelse heraf har lammet været udsat for en højeste grad af lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1 og 3.
Spørgsmål 2:
Giver det ovenfor beskrevne i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle endvidere betale en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte i en periode på ca. 1½ år har passet får, der reelt tilhørte en anden. De indgik en aftale om, at tiltalte skulle være registreret som ejer af fårene, uagtet at tiltalte vidste, at ejer var frakendt retten til at beskæftige sig med dyr. I flere tilfælde blev fårebesætningen behandlet uforsvarligt og i et tilfælde groft uforsvarligt med karakter af mishandling. Der er i formildende retning lagt vægt på, at medtiltalte (ejer) anses for at være hovedmanden, og at tiltalte har haft en mere underordnet rolle.