Mager varmblods hoppe samt en mager kalv, der ikke kunne rejse sig ved egen hjælp

Rådet udtalte 29. august 2016:

Sagens omstændigheder:

Midt- og Vestjyllands Politi foretog d. 31. oktober 2014 sammen med en embedsdyrlæge et kontrolbesøg i sigtedes dyrehold. Efterfølgende blev der aflagt endnu 2 opfølgende besøg. Følgende forhold blev observeret:

”I en tilbygning til stalden, fandtes i en boks en stor varmblods hest. Hesten var mager, med tyndt muskel- og fedtlag på ryggen, ribben var tydeligt markeret, nakke og hals fremtrædende og hoftehjørner­ne var fremstående. Underlaget i boksen var optrådt gødning. Der var ingen strøelse. Ved vores besøg blev der strøet under hesten.”

”I en tilstødende stald til lade i en boks lå en SDM-kalv med CKR nr. X. Dyret var ikke i stand til at rejse sig ved egen hjælp. Dyret var afmagret med tydeligt markeret skulderparti, ribben, tværtappene var fremtrædende med meget lidt fedt, hoftehjørner fremtrædende og skarpe, og dyret var muskel- og fedtfattig overalt på kroppen. Underlaget i boksen var dybstrøelse. Under besøget forsøgte ejers mand og sønner at rejse dyret op, for som de fortalte, den havde været oppe at stå dagen før. Dyret kom op at stå, men ikke ved egen hjælp. Dyret havde ikke vand indenfor rækkevidde. ”

”Det blev samtidig mundtlig pålagt familien, at dyrene skulle tilses af en dyrlæge, og tildeles foder at stør­re mængde og kvalitet.

Den 3. november 2014 har en dyrlæge fra Dyrlægegruppen Y tilset dyrene, og det fremgår af op­følgningsrapport bilag (1,8), at der blev udstedt en recept på ormekur til hesten, og kalven fik 3 indsprøjt­ninger, for at få den på benene igen, hvorefter der skulle følges op på behandlingen, og om der var udsigt til bedring eller ej.”

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hesten derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 21. januar 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet foretog et besøg i sigtedes dyrehold.

”I en tilbygning til stalden, fandtes i en boks en stor varmblods hest. Hesten var mager, med tyndt muskel- og fedtlag på ryggen, ribben var tydeligt markeret, nakke og hals fremtrædende og hoftehjørner­ne var fremstående. Underlaget i boksen var optrådt gødning. Der var ingen strøelse. Ved vores besøg blev der strøet under hesten”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne hest, ved at fremstå som mager med tyndt muskel og fedtlag på ryg, med tydeligt markerede ribben, nakke og hals og med fremstående hoftehjørner samt ved at opholde sig i en boks med optrådt gødning uden strøelse, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvor hesten var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalven derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af embedsdyrlægens erklæring af 21. januar 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår:

”I en tilstødende stald til lade i en boks lå en SDM-kalv med CKR nr. X. Dyret var ikke i stand til at rejse sig ved egen hjælp. Dyret var afmagret med tydeligt markeret skulderparti, ribben, tværtappene var fremtrædende med meget lidt fedt, hoftehjørner fremtrædende og skarpe, og dyret var muskel- og fedtfattig overalt på kroppen. Underlaget i boksen var dybstrøelse. Under besøget forsøgte ejers mand og sønner at rejse dyret op, for som de fortalte, den havde været oppe at stå dagen før. Dyret kom op at stå, men ikke ved egen hjælp. Dyret havde ikke vand indenfor rækkevidde”.

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at den beskrevne kalv på et tidligere tidspunkt burde have været sufficient undersøgt, behandlet eller aflivet. Ved at henligge ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp i afmagret tilstand med tydeligt markeret skulderparti, ribben og tværtappe og fremtrædende hoftehjørner samt uden at have adgang til vand, har kalven været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og fodret under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Sagens omstændigheder, fortsat:

”Den 3. december 2014 foretog politiet og samme embedsdyrlæge opfølgende tilsyn på ejendommen, hvor følgende blev konstateret, jf. samme dyrlægefaglig erklæring i bilag (1,11):

Varmblodshesten var stadig mager, med tyndt muskel- og fedtlag på ryggen, tydelig synlige ribben, hofte­hjørner stikker frem, og nakke, hals og skuder er fremtrædende.”

”Kalven var blevet tilset af en dyrlæge for ca. en måned siden og iflg. ejer skulle de se tiden an. Kalven var nu ikke i stand til at rejse sig og var blevet sygeligt afmagret med ingen fedt, meget fremtrædende tvær­tappe, meget tynd hud, ribben kunne mærkes og ses tydelig, hoftehjørner var meget skarpe og tydelige, skinnet sad tæt til hale og bækken, ingen fedt, sædeben var meget skarpe og fremtrædende. Dyret var ge­nerelt muskel- og fedtfattig. Der lå en bunke gødning bag dyret, hvilket kunne indikere, at dyret ikke hav­de flyttet sig et stykke tid. Dyret blev påbudt aflivet og en dyrlæge blev kontaktet. Denne kunne senere bekræfte, at dyret var blevet aflivet.”

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hesten, i perioden fra det første tilsyn den 31. oktober 2014 og frem til det andet tilsyn den 3. december 2014, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 21. januar 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 3. december 2014 sammen med politiet foretog et opfølgende tilsyn i sigtedes dyrehold.

”Varmblodshesten var stadig mager, med tyndt muskel- og fedtlag på ryggen, tydelig synlige ribben, hoftehjørner stikker frem og nakke, hals og skulder er fremtrædende.”

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at den beskrevne hest, ved fortsat være i en uacceptabel foderstand med fremstående knoglepartier og med tyndt muskel- og fedtlag på ryggen, fortsat har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalven, i perioden fra det første tilsyn den 31. oktober 2014 og frem til det andet tilsyn den 3. december 2014, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 21. januar 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 3. december 2014 sammen med politiet konstaterede, at den d. 31. oktober beskrevne kalv var blevet tilset af en dyrlæge ca. en måned tidligere. Kalven var nu ikke i stand til at rejse sig og var blevet sygeligt afmagret med fremtrædende tværtappe, tydeligt synlige og følbare ribben og tydelige sædeben. Bag dyret lå en bunke gødning, der indikerede, at dyret ikke havde flyttet sig et stykke tid. Dyret blev påbudt aflivet.

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at den beskrevne kalv burde have været aflivet på et langt tidligere tidspunkt. Ved at henligge i sygeligt afmagret tilstand uden at kunne rejse sig har kalven været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Sagens omstændigheder, fortsat:

”Den 25. marts 2015 aflagde politiet og embedsdyrlægerne D1 og D2 nyt tilsyn nu på ejendommen, hvortil familien og dyreholdet i mellemtiden var flyt­tet til.

Af dyrlægefaglig erklæring, jf. bilag (2,5), fremgår vedrørende hesten:

En sortbrun hoppe, dansk varmblod, som fandtes sygeligt afmagret med opkneben bug og ind­faldne flanker, skarp ryg, udtalte hoftehjørner og tydeligt synlige ribben. Oplyst at hesten er 7 år gammel. Foto 1-6 i fotomappe bilag (2,6).

Ejer bliver pålagt at få tilset hesten af en dyrlæge med henblik på eventuel behandling samt udarbejdelse af foderplan.

Ved politiets opfølgende tilsyn den 30. april 2015 konstateredes, at hesten samt størstedelen af det øvrige dyrehold, som var under afvikling, var blevet afhændet.”

Spørgsmål 5:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hesten, i perioden fra det andet tilsyn den 3. december 2014 og frem til det tredje tilsyn den 25. marts 2015, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 26. marts 2015, at to embedsdyrlæger sammen med politiet d. 25. marts 2015 bistod politiet ved en vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i sigtedes dyrehold.

”En sortbrun hoppe, dansk varmblod, som fandtes sygeligt afmagret med opkneben bug og indfaldne flanker, skarp ryg, udtalte hoftehjørner og tydeligt synlige ribben.”

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at den beskrevne hoppe, ved fortsat efter et forløb på 5 måneder at fremstå som sygeligt afmagret med opkneben bug og indfaldne flanker, skarp ryg, udtalte hoftehjørner og tydeligt synlige ribben, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 6:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte ejer blev straffet med bøde på 3.000 kr.

Tiltalte medejer 1 blev straffet med bøde på 5.000 kr.

Tiltalte medejer 2 blev straffet med bøde på 5.000 kr.