Rådet udtalte 29. august 2016:
Rådet har tidligere besvaret spørgsmål i sagen vedrørende de pågældende personer (2016-32-0151-00017).
Spørgsmål 36:
Dyr nr. 1: Ko med CKR nummer K1:
Koen stod i bindestald og havde et større, ildlugtende sår med områder med blødning mellem klovballerne forårsaget af digital dermatitis (se fotomappe (7,5) foto 4-5). Koen støttede ikke på venstre bagben. Der var indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten.
Driftsleder D1 oplyste, at koen ikke var blevet tilset af klovbeskærer eller i øvrigt undergivet nogen behandling, og at klovbetændelsen er opstået pludselig, jf. også afhøringsrapport bilag (7,4).
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer K1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 36:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. februar 2016, at denne sammen med en kollega d. 8. februar 2016 foretog et ekstraordinært mælketilsyn i sigtedes kvægbesætning. Herunder konstateredes en ko CKR K1, som stod i bindestald med et større ildelugtende sår mellem klovballerne. Koen støttede ikke på venstre bagben. Den havde indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have været behandlet eller undersøgt for den tydelige lidelse, ligesom der burde have været draget omsorg for, at koen kunne ligge på et tørt og rent underlag. Ved undladelse heraf har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 37:
Ko med CKR nummer K2:
Koen stod i bindestald og havde en hasetrykning på venstre bagben, hvor der var gået hul (fotomappe (7,5) foto 6). Der var hævelse af ydresiden af hasen, men ikke af indersiden. På højre ben og lår var der indtørrede kager (''lårkager") af gammel gødning. Det tyder på, at koen har aflastet venstre side, da denne side var uden lårkager og var forholdsvis ren. Lårkagerne er tegn på, at koen ikke har været opstaldet på rent og tørt leje i adskillige dage til uger i tiden op til kontrollen den 8. februar 2016.
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer K2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 37:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at der under kontrolbesøget konstateredes en ko CKR K2, der stod i bindestald med en hasetrykning på venstre bagben. Der var gået hul i trykningen, der bestod af en hævelse på ydersiden af hasen. På højre ben og lår var der indtørrede kager af gammel gødning.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en sufficient undersøgelse og behandling samt indsat i en særligt indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 38:
Ungtyr med CKR nummer T1
Tyren gik i en mindre fællesboks i laden, hvor den var opstaldet sammen med 2 kalve. Ifølge CHR er ungtyren født den xx 2015, men den havde ikke en passende størrelse i forhold til dens alder, som kan være tegn på mistrivsel (fotomappe bilag (7,6) foto 7-10, + videoklip). Ungtyren støttede ikke på venstre bagben og havde et knæk i den midterste del af rygsøjlen, der var ingen krepitation (lyd) eller ekstra bevægelighed i rygsøjlen, der tyder på at skaden er enten medfødt eller af ældre dato.
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyr med CKR nummer T1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 38:
Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at en ungtyr CKR T1 gik i en fællesboks, men ikke havde en passende størrelse i forhold til dens alder. Ungtyren støttede ikke på venstre bagben og havde et knæk i den midterste del af rygsøjlen. Det vurderedes, at skaden var medfødt eller af ældre dato.
Lægges dette til grund finder Rådet, at ungtyren på et langt tidligere tidspunkt burde have været veterinærfagligt undersøgt og/eller aflivet. Ved undladelse heraf har ungtyren været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 39:
Ungtyre med CKR nummer T2 og T3:
Ungtyrene var opstaldet i ungdyrsstalden i en fællesboks. De to ungtyre var magre, utrivelige og pustede som tegn på besværet vejrtrækning.
Ungtyrene var magre, nedstemt og alment påvirkede. Der blev ikke taget temperatur på dyrene.
Hårlaget på begge dyr var mat og strittende som er et tegn på at dyret ikke trives.
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyrene med CKR nummer T2 og T3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 39:
Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at 2 ungtyre var opstaldet i ungdyrsstalden i en fællesboks. De var begge magre, nedstemte og alment påvirkede. Hårlaget var mat og strittende som tegn på utrivelighed. Det vurderedes, at dyrene havde været syge igennem længere tid.
Lægges dette til grund finder Rådet, at de 2 beskrevne ungtyre på et tidligere tidspunkt burde have været sufficient undersøgt, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har ungtyrene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 40:
Kalvene:
Ved gennemgang af besætningen var der flere af kalvene der pustede som er tegn på besværet vejrtrækning, var nedstemte og magre. I enkeltbokse og de mindre dybstrøelsesbokse fandtes kalvene CKR nr.: K3, K4, K5, K6 og K7. Alle kalvene var magre, nedstemt og alment påvirket.
Kalv K8 gik i en stor fællesboks med ungtyrene, den var også nedstemt, mager og alment påvirket.
Der er en tilbageholdelsesseddel fra 21/1-16, der beskriver behandling af K3, K4, K5, K6 mod lungebetændelse af dyrlæge D2 med udlevering til efterbehandling.
Iflg. driftsleder D1 er kalv K7 behandlet mod diarré, der blev ikke forevist dokumentation herfor og behandlingsdatoen kendes ikke.
Der er behandlet en uidentificeret kalv mod diarré ifølge tilbageholdelsessedlen den 21/1-16.
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalvene med CKR nummer: K3, K4, K5, K6 og kalv nr. K7, og kalv nr. K8, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 40:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at kalvene CKR K3, K4, K5, K6 og K7 alle var magre, nedstemte og alment påvirkede. Ligeledes var kalven CKR K8, som gik i en fællesboks med ungtyre, mager, nedstemt og alment påvirket.
Rådet finder, uanset oplysninger om, at kalvene på et tidligere tidspunkt var behandlet af dyrlæge og af denne ordineret og udleveret medicin til efterbehandling, at kalvene på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet yderligere undersøgelse, behandling eller aflivet.
Ved undladelse heraf har de beskrevne kalve været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 41:
Ungdyrsstalden:
Her var dyrene dels opbundet i sengebåse, dels stod de i fællesbokse.
Der stod goldkøer i sengebåsene, hvor der var ophobede mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel, indtørret gødning.
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturerne i kostalden og ungdyrsstalden på CHR X, som følge af manglende adgang til rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 41:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at der i sengebåse stod goldkøer opbundne. I båsene var der ophobet mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartierne, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel indtørret gødning.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne goldkøer ved at være unddraget tørre og rene lejer har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og2.
Spørgsmål 42:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 42:
Rådet finder i sammenhæng med tidligere besvarelse af spørgsmål vedrørende samme sigtede, at de involverede myndigheder på et tidligere tidspunkt burde have draget omsorg for, at de uforsvarlige dyreværnsmæssige forhold i besætningen var bragt til ophør. Rådet finder et sagsforløb på 2½ år, hvor mange dyr opholder sig under uforsvarlige dyreværnsmæssige forhold, alt for langt, jf. dyreværnsloven.
Afgørelse:
Tiltalte 1 blev straffet med fængsel i 14 dage og en bøde på 150.000 kr.
Fængselsstraffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 40 dage.
Tiltalte 2 blev straffet med en bøde på 75.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 30 dage.
Begge de tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for et tidsrum af 5 år fra endelig dom.
Hos tiltalte 1 konfiskeredes en slagterkniv, en båndsav, en bajonetsav, en vægt, en knivsliber, 186 slagterknive, tre båndsavsklinger, fire ophængerkroge, to strygestål, to kødkroge og fem sakse.
De tiltalte skulle hver for sig betale månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. fra den 1. august 2017, indtil registreringen af kreaturbesætningen CHR.nr. X er bragt i overensstemmelse med mærkningsbekendtgørelsen.
De tiltalte skulle in solidum betale sagens omkostninger, dog skulle hver især betale udgifterne til egen forsvarer.
Dommen blev anket til Landsretten.
Byrettens dom stadfæstedes med de ændringer, at bøden til tiltalte 1 forhøjedes til 200.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage, og at bøden til tiltalte 2 forhøjedes til 100.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 40 dage.
Bestemmelsen om tvangsbøder udgik.
De tiltalte skulle solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skulle betale den del af forsvarersalæret, som vedrørte dem.