Rådet udtalte 1. april 2016:
Af fremsendelsesskrivelsen fremgår bl.a.:
”Det fremgår af sagen, at politiet i anden anledning den 9. april 2015 indfandt sig på sigtedes ejendom. Politiet konstaterede, at der på ejendommen gik flere dyr, der skønnedes at være i dårlig foderstand og nogle havde ikke adgang til frisk vand og foder. På arealer, hvor dyrene færdedes, var der skrot og skarpe genstande mv. som kunne give skader på dyrene. I staldene befandt sig dyr, der ikke havde vand, foder eller tørt leje.
På baggrund af politiets iagttagelser blev embedsdyrlæge D1 tilkaldt. Dyrlægen ankom samme dag.”
Dyrlægen har afgivet erklæring den 15. juni 2015, hvoraf bl.a. fremgår:
”Vestlig fold - kreaturer og heste
På folden vest for den første fold gik ca. 18 kreaturer og 6 heste (billede 40, 43 og 44). Denne fold var delvist pløjet/harvet, resten henlå med nedgnavet græs. Der var opstillet en foderhæk, som indeholdt nogle halmrester (billede 41) samt et vandkar. På folden var også opstillet et læskur til svin/får/geder (billede 42). Læskuret, der var bygget af metalplader havde skarpe kanter og spidser, som dyrene kunne komme til skade på. Desuden lå der en del skrot og gamle landbrugsredskaber - også med udstikkende spidse og skarpe metaldele (billede 58 - 61). Kreaturerne var gennemgående i normal foderstand, enkelte var lidt under middel i foderstand.
De 6 heste var:
1. Haflinger hoppeplag, under middel i foderstand med opkneben bug (billede 49 og 50).
2. Knabstrupper hingsteplag, normal foderstand. Hovene trængte til beskæring (billede 51 og 52)
3. Rød hoppe i normal foderstand.
4. Rødt hoppeføl fra 2014. Magert med fremstående ribben og hofteparti. Der var ingen fedtkam på halsen og intet fedt omkring haleroden. Føllet var meget lille af vækst og muskelfattigt. Det var nedstemt og svækket og stod det meste af tiden stille med hængende hoved (billede 53 - 57).
5. Brun ponyhoppe på omkring 1 m i stangmål. Hoppen var i foderstand meget under middel (billede 45 - 48).
6. Brun hingsteplag i normal foderstand.”
”Der henvises til det hele til sagens bilag 1/6.
Lægges ovennævnte til grund skal jeg herved forespørge vedrørende det røde føl i den vestlige fold”:
Indledningsvis skal det bemærkes, at der henvises til foto, som ikke foreligger i sagen. Rådet har udelukkende fået forelagt billederne 1-14.
Spørgsmål 1:
Finder Det Veterinære Sundhedsråd, at X ved ikke at tilkalde dyrlæge til føllet eller lade føllet aflive har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt udsat det for unødig lidelse, angst og varigt mén og i bekræftende fald om X efter Det Veterinære Sundhedsråd opfattelse derved har udsat dyret for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 15. juni 2015, at et rødt hoppeføl gik på en fold, som var delvist pløjet/harvet, resten var nedgnavet græs, sammen med 18 kreaturer og 5 heste. Hoppeføllet var magert med fremstående ribben og hofteparti. Der var ingen fedtkam på halsen og intet fedt omkring haleroden. Føllet var meget lille af vækst og muskelfattigt. Det var nedstemt og svækket og stod det meste af tiden stille med hængende hoved. Det fremgår endvidere af embedsdyrlægens skrivelse, at ejer oplyste, at hoppeføllet ”muligvis havde orm og at det længe havde været i dårlig stand. Han overvejede at aflive føllet”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at føllet for længst burde have været tilset af en dyrlæge med henblik på diagnosticering og eventuelt behandling eller aflivning, således at der kunne tages hånd om føllets situation. Føllet har som en følge til denne undladelse i gennem længere tid været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe, ligesom det ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at føllet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsakternes dyrlægefaglige erklæring fra besøget 9. april 2015, at flere af de øvrige dyr (heste, æsler og kreaturer) var utilstrækkeligt fodret, idet deres foderstand bedømtes som mager eller under middel, og dyrene havde ikke permanent adgang til foder og vand. Opstaldnings- og foldforholdende beskrives generelt som mangelfulde i den dyrlægefaglige vurdering, idet der henligger metalskrot, træ og andet i dyrenes folde, arealerne er nedgnavede, og de opstaldede dyr har ikke adgang til tørt leje. Flere æsler/heste beskrives at trænge til beskæring.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at æsler, heste og kreaturer i besætningen, ved gennem længere tid at have været udsat for mangelfuld fodring og vanding samt ved at gå under de beskrevne forhold, og ved at heste/æsler ikke har fået beskåret deres hove, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 50.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.