Rådet udtalte 29. april 2016:
Det fremgår af politiets fremsendelsesskrivelse, at ”et levende svin blev transporteret til slagtning på slagteriet X, selv om det ikke var egnet til den påtænkte transport på leveringstidspunktet og blev påført unødig lidelse, idet svinet var springhalt i svær grad på højre bagben, og som det ikke ville støtte på, tillige med at svinet skulle have været tilbudt en passende behandling, og da det ikke kom sig hurtigt skulle svinet enten være aflivet straks eller være konsulteret af en dyrlæge, idet lidelsen skønnedes at have været til stede i flere uger inden leveringstidspunktet.”
Spørgsmål 1:
Jeg anmoder om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne indebærer en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. juli 2015 at, der ved det levende syn på slagteriet konstateredes, at et slagtesvin var springhalt (tog slet ikke støtte på det ene ben). Slagtesvinet blev transporteret adskilt fra de andre svin.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret i hvile lagde vægten på forbenene, satte højre bagtå på gulvet, men ikke tog støtte på benet. Dyret bevægede sig kun modvilligt, og uden at tage støtte på det højre bagben. Den havde svært ved at holde balancen, når den blev drevet frem. Det fandtes tydeligt, at grisen var vant til at bevæge sig på 3 ben. Det blev vurderet, at dyret var springhalt i svær grad på pågældende ben, da den ikke på noget tidspunkt forsøgte at tage støtte på benet.
Der fandtes mindre muskelfylde (atrofi) på højre bagben i forhold til det venstre. Ydermere fandtes sår (trykninger) på såvel venstre for- som bagben.
Endvidere fremgår det, at der ved den udvidede undersøgelse efter slagtning blev konstateret, at der var tale om en kronisk epiphysiolysis capitis ossis. Det vil sige, at der var en adskillelse af lårbenshovedet fra lårbensknoglen i øverste vækstlinje, som var af ældre dato. Selve lårbenshovedet sad i hofteskålen uden forbindelse med den nedre del af lårbenet. Der var dannet reparationsvæv (bindevæv) af en tykkelse på 2 cm omkring brudstedet. Muskulaturen fandtes degenereret (lys og væskende), sandsynligvis grundet dyrets stresstilstand over transporten, som har påført dyret yderligere smerter. Slagtekroppen blev af samme årsag fundet uegnet til konsum og total kasseret.
Af obduktionserklæring af 22. januar 2016 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår, ” Præparatet, der var frosset ved modtagelsen, omfattede højre halvdel af bækkenet og påsiddende højre lårben med omkringliggende muskulatur.” ”Ved modtagelsen var bækkenet gennemsavet således, at hofteleddet var synliggjort. Ved sektion fandtes brud af lårbenets ledhoved (epifysiolyse). Ledhovedet (Caput femoris) sad stadig fast i hofteledskålen via ligamentet (Ligamentum teres capitis femoris). De to brudender var belagt med ca. 0,5 cm nydannet bindevæv. Perifert for bruddet fandtes nydannet bindevæv (periartikulær fibrosering). Bindevævskapslen havde en tykkelse på op til 3 cm. Muskulaturen omkring lårbenet fandtes atrofieret (svind af muskelvæv).
Cranialt for bruddet (på forsiden af benet) fandtes en absces (byld) målende ca. 11x11x8 cm og indeholdende ca. 1 dl fibrinopurulent materiale (pus). Absceskapslen bestod af ca. 2,5 cm tykt bindevæv. Desuden fandtes den regionale lymfeknude ved bækkenet forstørret (målte ca. 6x3 cm).
På baggrund af forandringernes karakter vurderes frakturen af lårbenet samt omkringliggende skader at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at slagtesvinets situation for længst burde være afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved at aflive den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Under det lange sygdomsforløb i besætningen har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o.lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal nødslagtes eller aflives på stedet.
Rådet finder, at slagtesvinet med den beskrevne kroniske tilstand, der har været klinisk tydelig siden lidelsens opståen, ikke burde være transporteret levende til slagteriet, og vurderer, at slagtesvinet ved at blive transporteret med det beskrevne brud af lårbenet - uanset at det var adskilt fra øvrige slagtesvin - har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at være læsset og transporteret levende til slagtning har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Rådet skal endvidere henvise til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.