Rådet udtalte 5. juli 2016:
Spørgsmål 1:
Hvorvidt landmand/besætningsejer … ved at lade grisen gå i besætningen uden at lade dyret behandle/aflive og ved efterfølgende at lade dyret transportere til slagteriet, derved har undladt at behandle soen forsvarligt og herunder beskyttet den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle den omsorgsfuldt.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. juni 2015, at soen var adskilt fra de andre søer under transporten. Ved den kliniske undersøgelse fandtes soen svært støttehalt på højre bagben. I ro støttede den kun let på benet. Muskulaturen af højre bagben var svunden (atrofieret). ”Når soen gik, skød den højre skulder ud, som for at kompensere for det højre bagben. Soen var ikke i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter, da den ikke støttede på højre bagben ved gang”.
Af obduktionsattest af 24. februar 2016 fra Sektion for Patologi, Institut for veterinær sygdomsbiologi, KU/Sund fremgår bl.a. følgende:
”Ved modtagelsen var hofteledsskålen (acetabulum) blotlagt, idet ledhovedet (caput femoris) ikke længere sad fast i acetabulum via ligamentet (ligamentum capitis ossis femoris). Ved sektion fandtes en fordybning/hulrum i acetabulum på ca. 1,5 cm, der var belagt med ca. 0,2 cm nydannet bindevæv. Desuden fandtes der nydannet bindevæv perifert for hofteleddet (periartikulær fibrosering). Bindevævet havde en tykkelse på op til 1 cm. Ved sektion fandtes der derudover komplet brud (fraktur) af lårbenets ledhoved (epifysiolyse), således at ledhovedet ikke længere sad fast på lårbenet. Brudenden på ledhovedet og lårbenet fandtes afslebet, og var belagt med ca. 0,2 cm nydannet bindevæv. På ledoverfladen af ledhovedet fandtes fordybninger i ledbrusken (deformerende artrose) samt ruptur af ligamentum capitis ossis femoris.
På baggrund af de observerede forandringer vurderes disse at have en alder på flere uger.”
Rådet finder, at soens situation for længst burde have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Soen burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at soen i besætningen ved undladelse af sufficient undersøgelse, behandling eller aflivning som følge af brud af lårbenshoved i længere tid har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at chauffør …, ved at transportere dyret fra …s besætning ved … og til slagteriet i …, derved har undladt at behandle grisen forsvarligt og herunder beskyttet den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret.
Svar ad 4:
Lægges svar ad 1 grund, finder Rådet, at soen ved at blive læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Rådet skal bemærke, at det fremgår af sagens akter, at læsningen er foregået som mobil udlevering, hvor Rådet er bekendt med, at der ofte under omladningen kan være praktiske problemer for chaufføren mht. at iagttage dyrene på en optimal måde. Rådet har i sin vurdering alene forholdt sig til omstændighederne for dyret før og under transporten, og henholder sig i øvrigt til den tidligere udtalelse vedr. udleveringsrum og udleveringsvogne af 26. marts 2004. Rådet skal endvidere henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Landmand tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9, jf. § 1 og § 2, samt transportforordningen og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, ved den 23. april 2015 og i tiden op hertil, på ejendommen under udførelse af sit erhverv som landmand, at have behandlet en slagteso groft uforsvarligt.
Sagen blev afgjort med et bødeforelæg på 25.000 kr.
Vognmandsfirmaet blev tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9, og stk. 11, jf. stk. 1, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra a, jf. bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ved som transportør at være ansvarlig for, at en ikke indentificeret chauffør fra virksomheden den 23. april 2015, behandlede en slagteso groft uforsvarligt, idet chaufføren transporterede soen fra ejendommen, selvom soen var støttehalt i svær grad og ikke kunne støtte på det højre bagben, hvorfor den ikke var transportegnet, ej heller til skånetransport.
Retten lagde til grund, at det ved efterforskningen i sagen ikke kunne afklares, hvilken chauffør der foretog pålæsningen af den omhandlede so, og der var efter det oplyste ikke rejst tiltale over for nogen chauffør. På grund af uvisheden omkring chaufførens identitet havde det ikke været muligt at give den pågældende chauffør lejlighed til at afgive forklaring om de nærmere omstændigheder omkring pålæsningen af soen, og disse nærmere omstændigheder var ikke oplyst på anden vis. Retten fandt det derfor ikke bevist med den sikkerhed, der måtte kræves for at dømme i en straffesag, at chaufføren havde udvist uagtsomhed, og tiltalte skulle derfor frifindes.