2016-32-0152-00062

Svin med misdannede/manglende tæer på et bagben og begge forben transporteret til slagteri

05-07-2016

Skrivelser af 18. februar 2016 og 28. april 2016 fra Midt- og Vestjyllands Politi (3300-89110-00050-15).
Ved det levende syn observeredes et svin med stikkende gang, krum ryg og understillede bagben. Svinet var ikke adskilt fra de andre svin under transporten.
Svinet var uvillig til at bevæge sig, havde en hævelse ved højre sædebensknude, var magert og fremstod lettere utrivelig.
Efter slagtning blev det konstateret, at tæer på højre bagben og begge forben var misdannede eller manglede. Misdannelserne vurderedes at være medfødte. Ved indsnit i hævelsen på højre sædebensknude var der et gråligt stinkende indhold omgivet af en bindevævskapsel på 2-3 cm. Dyret vurderedes ikke transportegnet, heller ikke som skånetransport. 
Chaufføren havde ikke bemærket svinet ved læsningen.

Rådet udtalte 5. juli 2016:

Spørgsmål 1:

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvinet i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 1:

Af anmeldelsen af 29. juli 2015 fremgår, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin, kunne det konstateres at dyret havde en stik­kende gang med opadbuet ryg som tegn på, at bevægelsen var forbundet med smerte. Det var uvillig til at bevæge sig og stod med understillet bagben, samt lagde sig hurtig ned igen.”

Det fremgår tillige, at ”Ved højre sædebensknude var der en hævelse på 10x6 cm fast hævelse. Dyret var mager og fremstod lettere utrivelig.” ”Ved indsnit i hævelsen på højre sædebensknude var der et gråligt stinkende indhold omgivet af en bindevævskapsel på 2-3 cm.” ”Hævelsen på højre sædebensknude vurderes at være opstået som en trykning i forbindelse med, at dyret har siddet meget…” ”Hævelsen er mindst 3 uger gammelt vurderet på bindevævskapslens tykkelse.” Det fremgår endvidere, at højre for- og bagklove samt venstre forklov var misdannet.

Svinets fortæer blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse. Af obduktionserklæring af 14. april 2016 fra Sektion for Patologi på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår følgende: ”Ved inspektion af venstre forfod fandtes den ydre hovedklov (phalanx 4) underudviklet. Hele foden var fuldt huddækket. Efter saggital (længdegående) gennemsavning af foden var det evident, at halvdelen af kronbenet og hele klovbenet i den ydre hovedklov manglede.

Ved inspektion af højre forfod fandtes begge hovedklove (phalanx 3 og 4) underudviklede. Hele foden var fuldt huddækket. Efter saggital gennemsavning af foden var det evident, at ydre hovedkloven (phalanx 4) manglede både kron- og klovben. Den indre hovedklov (phalanx 3) manglede ca. halvdelen af kronbenet og hele klovbenet.

Ved inspektion af venstre bagfod fandtes ingen forandringer. Alle klove var normalt udviklede. Efter saggital gennemsavning fandtes ligeledes ingen forandringer i foden.

Ved inspektion af højre bagfod fandtes total mangel på den indre hovedklov (phalanx 3). Hele foden var fuldt huddækket. Efter saggital gennemsavning af foden var det evident, at foden manglede phalanx 3.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Dyr med medfødte defekter kræver øget tilsyn og løbende dyrevelfærdsmæssig vurdering.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at svinet på et langt tidligere tidspunkt burde have været undersøgt af en dyrlæge med henblik på vurdering af dyreværnsmæssige aspekter med henblik på videre opfedning, eller hvorvidt dyret skulle aflives/nødslagtes. Slagtesvinet, med de beskrevne medfødte defekter har ikke været i stand til at gå normalt, som det også fremgår af de medfølgende videoklip.

Rådet finder, at svinet, ved at være vokset op med de beskrevne medfødte misdannelser og dermed nedsatte funktion, og være bragt i den beskrevne magre og utrivelige tilstand, igennem længere tid ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Svinet har derved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen af 29. juli 2015, at ”Embedsdyrlægen konstaterede i øvrigt, at det gangbesværede svin ikke var adskilt fra øvrige slagtesvin.” Samt at ”Da dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter, vurderes dyret ikke at have været transportegnet. Dyret var heller ikke egnet til skånetransport.”

Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o.lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal nødslagtes eller aflives på stedet.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke skulle have været transporteret levende. De påviste defekter har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinet burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under læsning og transport har den været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvinets gangbesværethed da været erkendelig for chauffø­ren forud for læsningen?

Svar ad 3:

Ja. Se svar ad 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, kan slagtesvinets gangbesværethed være blevet forværret under transporten?

Svar ad 4:

Rådet kan ikke udelukke, at svinets tilstand er blevet yderligere forværret, men Rådet anser det ikke for særlig sandsynligt. Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at det i besætningen burde have været vurderet, at slagtesvinet, med de påviste kroniske læsioner/defekter ikke var egnet til levende transport.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Der henvises til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.

Afgørelse:

Tiltalte blev idømt bøde på 13.000 kr.