Rådet udtalte 26. januar 2016:
Af sagsfremstillingen fremgår:
Aflæsningen blev overværet af en embedsdyrlæge. Ved det levende syn, konstaterede dyrlægen, at der var en gris med brok. Dyret var ikke adskilt fra de øvrige slagtesvin under transporten. Brokket var stort og havde stort sår på bunden. Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde navlebrok. Brokket havde en størrelse på 15 cm målt fra bugen og ned mod underlaget og 14 cm i diameter. Der var et cirkulært sår med en diameter på ca. 13 cm på undersiden af brokket. Der hang hudflapper fra kanten af såret og det blødte fra flere steder i såret. Såret var tørt og der var koldbrand i huden. Dyret værgede sig ved palpation af såret. Det blev vurderet, at lidelsen havde haft en varighed af mindst 1 uge.
Spørgsmål 1:
Lægges ovennævnte til grund, skal jeg herved forespørge, hvorvidt landmand/besætningsejer ved at lade grisen gå i besætningen uden at lade dyret behandle/aflive og ved efterfølgende at lade dyret transportere til slagteriet, derved har undladt at behandle grisen forsvarligt og herunder beskyttet den bedst muligt mod smerte, lidelse angst varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle den omsorgsfuldt?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens anmeldelse af 11. marts 2015, at der ved det levende syn konstateredes, at der var et slagtesvin med kompliceret brok. Af dyrlægens kliniske undersøgelse samt undersøgelsen efter slagtning fremgår følgende: ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde navlebrok. Dyret havde normal ernæringstilstand og var ikke bevægelseshæmmet. Brokket havde en størrelse på 15 cm målt fra bugen og ned mod underlaget, og 14 cm i diameter. Der var et cirkulært sår med en diameter på ca. 13 cm på undersiden af brokket. Der hang hudflapper fra kanten af såret, og det blødte fra flere steder i såret. Såret var tørt, og der var koldbrand i huden. Dyret vægrede sig palpation af såret. Det formodes, at såret er opstået som følge af, at broksækken har slæbt hen over underlaget, hvor dyret har befundet sig i den seneste tid. Se foto nr. 1, 3, 4, 5 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes navlebrok med et sår med en diameter på 13 cm med hudflapper i kanten. I midten af såret var bughinden blotlagt, og der har været stor risiko for bristning af broksækken med tarmudfald som følge, hvilket ville have medført en smertefuld død for dyret. Se foto nr. 6, 7 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter slagtning fandtes tarme i brokket (der var gået hul på broksækken under den slagtemæssige behandling). Der var sammenvoksninger i tarmene.” ”Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst 1 uges varighed.”
Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Alle grise i et indendørs svinehold skal tilses mindst én gang om dagen.
Det Veterinære Sundhedsråd kan ikke på baggrund af sagsakterne vurdere, hvorvidt slagtesvinet set over tid har været behandlet forsvarligt i oprindelsesbesætningen. Det er imidlertid Rådets opfattelse, at navlebrokket i dagene frem mod transporten den 23. feb. 2015, uanset om grisen havde været anbragt i en særlig velstrøet sygesti, havde antaget et omfang og karakter, der var uforenlig med videre ophold i besætningen eller levende transport til slagteriet. En omhyggelig undersøgelse af navlebrokkets overflade ville have afsløret lokal vævsdød (nekrose) i huden i bunden af broksækken.
Ved at lade slagtesvinet transportere levende til slagteriet fremfor straks at aflive det i besætningen så snart lidelsens omfang blev konstateret, har grisen ikke været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 2:
Se svar ad spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at chaufføren ved at transportere dyret fra landmand/besætningsejer ved X og til slagteriet i Y derved har undladt at behandle grisen forsvarligt og herunder undladt at beskyttet den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Det fremgår af fotodokumentationen fra slagteriet, at det var let at konstatere, at slagtesvinet havde et navlebrok. Det fremgår også, at sårdannelsen i bunden var synlig ved almindelig inspektion fra siden. Lidelsen burde derfor have været synlig for både landmand og chauffør ved afhentningen af slagtedyrene.
Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at chaufføren ved at lade slagtesvinet transportere levende til slagteriet har medvirket til, at grisen ikke blev behandlet forsvarligt og blev beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere handlingen som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 4:
Se svar ad spørgsmål 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev idømt bøde på 25.000 kr.
Tiltalte chauffør blev idømt bøde på 10.000 kr.