Rådet udtalte 29. april 2016:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at landmand X ved at have den halte gris gående i besætningen igennem flere uger, har behandlet grisen forsvarligt og beskyttet den bedst muligt mod lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe samt undladt at behandle grisen omsorgsfuldt?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 28. oktober 2015, at der under inspektion af rummet med brokgrisene og de 5 andre grise, var en af disse grise, der var svært halt på venstre bagben. Ved nærmere undersøgelse kunne det konstateres, at den manglede den nederste del af benet (fra biklovene og ned). Den havde en fast hævelse på ydersiden af haseleddet, hvor huden over det hævede område var rødt. Trædefladen føltes varm og var øm ved berøring. På trædefladen kunne der ses fortykket hud med hævelse, rødme og væskende sår.
Af obduktionserklæring af 10. november 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår bl.a., at ” ved inspektion af benet manglede den distale del af foden. Hele benet var fuldt huddækket. Efter saggital (længdegående) gennemsavning af benet var det evident, at foden fra diafysen af den proximale phalanx af begge hovedklove (phalanx 3 og 4) manglede. Det tilbageværende knoglevæv var omgivet af ca. 0,5 cm fortykket bindevæv. De reparatoriske forandringer er forenelige med, at forandringerne har en alder på flere uger”.
Det fremgår af afhøringsrapporten af 26. oktober 2015, at landmanden kendte til grisen med det manglende underben. Det fremgår, at ”Grisen var født som sådan og havde levet hele sit liv i en sygesti, hvor den havde gået i dyb strøelse af ca. 0,5 meter halm.” Det fremgår endvidere af afhøringsrapporten, at ”dagen, hvor grisen skulle transporteres blev den sat ud på en udsættervogn, hvorfra grisen skulle overflyttes til transporten, der hentede grise til slagteriet. Ved overflytningen til udsættervognen, bemærkede sigtede godt, at grisen ikke gik så godt og blev i tvivl om den var egnet til transport til slagteriet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at grisen på et tidligere tidspunkt burde have været tilset og undersøgt af en dyrlæge med henblik på en vurdering af prognose, herunder en dyrevelfærds-mæssig vurdering. Rådet finder endvidere, at slagtesvinet, med de beskrevne medfødte defekter ikke har været i fuld stand til at gå normalt.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet endvidere, at grisen, ved at være vokset op med den beskrevne nedsatte funktion, har været udsat for betydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet skal anføre, at dyr med medfødte defekter kræver øget tilsyn og løbende dyrevelfærdsmæssig vurdering.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af grisen.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at chauffør og transportvirksomhed ved at lade de 5 brokgrise transportere i rum sammen med 5 andre grise derved har undladt at behandle grisene forsvarligt og beskyttet dem bedst muligt mod lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 28. oktober 2015, at chaufføren oplyste, at han havde 5 brokgrise med på bilen, og at disse opholdt sig i det forreste rum på 2. etage på forvognen sammen med 5 andre grise fra samme besætning. Brokgrisene var vurderet transportegnet af dyrlæge D1 d. 25. september 2015.
Ved aflæsning på slagteriet blev disse 5 brokgrise undersøgt med henblik på størrelse af brok og eventuelle påvirkninger eller skader under transporten. En gris havde et stort navlebrok på mindst 20 cm i diameter. Broksækken havde ikke nogle ydre tegn på skader. Grisen virkede smertepåvirket, idet den gik med stiv stikkende gang og krum ryg. Efter slagtning kunne det konstateres, at den havde tarme, som var vokset fast i broksækken.
En gris havde et langt stort lyskebrok på ca. 20 cm. To grise havde navlebrok på ca. 15 cm. Disse grise havde ingen ydre tegn på skader på broksækkene, og grisene virkede ikke alment påvirkede eller bevægelseshæmmede.
Store brok kan medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer, idet brokket under grisens opvækst kan antage et meget betydeligt omfang og hæmme grisens bevægelse i varierende grad, ligesom huden over broksækken ved slid mod underlaget og ved stifællers bid og tråd kan blive stærkt læderet. I andre tilfælde opstår komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse o.a.
Rådet anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på andre komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport.
Rådet finder, at slagtesvin med navle- eller lyskebrok over 15 cm uden de ovenfor nævnte komplikationer kan transporteres, når de er adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Dyrene skal før, under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medfølgende videoklip til grund finder Rådet, at de 3 brokgrise, ved at være transporteret sammen med andre grise og ikke, som anbefalet, adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse, selvom 2 grise havde brok større end 15 cm og en gris virkede smertepåvirket med stiv stikkende gang og krum ryg, har været udsat for betydelig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet skal endvidere henvise til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009 samt Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet, at der herved er tale om uforsvarlig behandling af grisene.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Rådet finder, at slagtesvinet med den medfødte defekt på venstre bagben, der var svært støttehalt, ved at være flyttet til udsættervognen og transporteret sammen med andre svin, har været udsat for betydelig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at der i sagsakterne præsenteres en adfærd omkring håndteringen af syge- og tilskadekomne dyr, der ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer disse imod at lide overlast.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 13.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7, jf.§ 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7, (nu stk. 9) jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 7.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28.
Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 26.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 (nu stk. 9) og stk. 9 (nu stk. 11), jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, samt artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, og pkt. 3, litra c.