Tre søer med slagmærker leveret til slagtning

Rådet udtalte 29. april 2016:

Følgende fremgår blandt andet af politiets fremsendelsesbrev:

”Det fremgår af anmeldelsen, at dyrene blev slagtet inden for 20 minutter efter aflæsningen.

Undersøgelse efter slagtning viste vedrørende so nr. 1:
Slagtekroppen havde to skinketatoveringer med leverandørnummer L1. Den havde ikke noget øremærke. Slagtekroppen fik slagtenummer S1.

Soen havde mærker efter mindst 14 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var lokaliseret i området fra lænden og frem til lige bag skulderpartiet. Hovedparten af mærkerne var lokaliseret på slagtekroppens højre side. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 35 cm lange og ca.12 mm bre­de. Det vurderedes, at mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet objekt (togskinner). På flere af mærkerne sås en tydelig aftegning af den frie ende af det objekt, som soen formodentlig er blevet slået med. Der var udbredte blød­ninger i underhuden under mærkerne og ca. 2 cm. ned i det underliggende fedtvæv ned til mu­skelhinden.

De udbredte blødninger under mærkerne indikerer, at so nr. 1 er blevet slået med stor kraft med et stangformet objekt.

So nr. 2:
Slagtekroppen af so nr. 2 havde to skinketatoveringer med leverandørnummer L1. Den havde et øremærke med CHR nummer X og individnummer Y tilføjet med håndskrift. Slagtekroppen fik slagtenummer S2.

Slagtekroppen af so nr. 2 havde mærker efter mindst 5 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var lokaliseret på slagtekroppens højre side i området fra lænden og frem til midt på den bagerste del af ryggen. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 45 cm lange og ca. 12 mm brede. Mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet ob­jekt (togskinner) som beskrevet ovenfor. På flere af mærkerne sås en tydelig aftegning af den frie ende af det objekt, som soen formentlig er blevet slået med. Der var udbredte blødninger i un­derhuden under mærkerne og ca. 2 cm. ned i det underliggende fedtvæv. De udbredte blødninger under mærkerne indikerer, at so nr. 2 er blevet slået med stor kraft med et stangformet objekt.

So nr. 3:
Slagtekroppen af so nr. 3 havde to skinketatoveringer med leverandørnummer L1. Den havde et øremærke, som var delvist smeltet i slagteprocessen. Cifrene X var læselige. Det sidste ciffer kan være et 6-tal eller et 1-tal. Individnummeret, som var tilføjet med håndskrift, var ikke læseligt. Slagtekroppen fik slagtenummer S3.

Der var mærker efter mindst 11 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 40 cm lange og ca. 12 mm brede. Mærkerne var lokaliseret på oversiden af ryggen i området mellem lænden og midt på ryggen. Mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet objekt (togskinner).

På denne so blev slagene ikke givet med stor kraft, og blødningerne i huden var derfor ikke så tydelige. Togskinne konfiguration sås dog tydeligt på flere af mærkerne. Der var lette blødninger i underhuden og ingen blødninger i det underliggende fedtvæv. Dette indikerer, at so nr. 3 er ble­vet slået med moderat kraft med et stangformet objekt.

Præparater fra de 3 slagtede søer har været indsendt til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Det er her vurderet, at læsionerne er forenelige med at være opstået ef­ter et stumt traume og er sandsynligvis ca. 4 timer i forhold til aflivningstidspunkt.

Lægges denne erklæring til grund, må traumet være påført i forbindelse med transpor­ten/omlæsningen til slagteriet. Som nævnt er det ikke p.t. lykkedes at identificere chaufførerne og afhøre disse. Uanset dette forelægges sagen, idet rådet efter min opfattelse kan afgive udtalel­se. Uanset om chaufføren identificeres, vil der under alle omstændigheder efter min opfattelse kunne gøres et strafferetsligt ansvar gældende mod vognmandsfirmaet.

Såfremt ovennævnte oplysninger lægges til grund, skal jeg herved forespørge rådet:”

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at de 3 søer i forbindelse med transport til slagteriet ikke har været behandlet for­svarligt og beskyttet bedst muligt mod lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe samt ikke behandlet omsorgsfuldt.

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. oktober 2015, at 3 søer med slagmærker den 9. oktober 2015 blev leveret til slagtning.

Ved embedsdyrlægens undersøgelse af søerne efter slagtning blev der bl.a. konstaterede følgende:

So nr. 1:
”Soen havde mærker efter mindst 14 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var lokaliseret i området fra lænden og frem til lige bag skulderpartiet. Hovedparten er mærkerne var lokaliseret på slagtekroppens højre side. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 35 cm lange og ca. 12 mm bre­de. Det vurderedes, at mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet objekt (togskinner). Der var udbredte blød­ninger i underhuden under mærkerne og ca. 2 cm ned i det underliggende fedtvæv ned til mu­skelhinden.”

So nr. 2:
”So nr. 2 havde mærker efter mindst 5 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var lokaliseret på slagtekroppens højre side i området fra lænden og frem til midt på den bagerste del af ryggen. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 45 cm lange og ca. 12 mm brede. Mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet ob­jekt (togskinner) som beskrevet ovenfor.”

Soen havde ”udbredte blødninger i un­derhuden under mærkerne og ca. 2 cm ned i det underliggende fedtvæv.”

So nr. 3:
Soen havde ”mærker efter mindst 11 slag med et stangformet objekt. Mærkerne var mellem ca. 20 og ca. 40 cm lange og ca. 12 mm brede. Mærkerne var lokaliseret på oversiden af ryggen i området mellem lænden og midt på ryggen. Mærkerne havde et karakteristisk udseende for mærker efter menneskepåførte slag med et stangformet objekt (togskinner).

På denne so blev slagene ikke givet med stor kraft, og blødningerne i huden var derfor ikke så tydelige. Togskinne konfiguration sås dog tydeligt på flere af mærkerne. Der var lette blødninger i underhuden og ingen blødninger i det underliggende fedtvæv.”

Ved undersøgelse af hudpræparater fra de 3 søer på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND, fandtes følgende: Ved inspektion af hudpræparaterne fra de tre søer blev der fundet multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne på præparaterne fra so nr. 1 og 2 og alle blødningerne på præparaterne fra so nr. 3 havde togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem.

Blødningerne varierede i længden fra mellem ca. 4 cm til ca. 30 cm og havde en bredde på mellem ca. 0,2 cm til ca. 1,6 cm, og opklaringen imellem blødningerne havde en bredde på mellem ca. 0,2 cm - ca. 0,8 cm. Derudover fandtes konfluerende blødninger på so nr. 1 og 2 med en bredde på mellem ca. 0,5 - 1 cm og en længde på mellem ca. 2,5 – 7 cm. Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden.

”Ved den histologiske undersøgelse fandtes generelt ensartede forandringer med kun lidt variation i de udtagne hudstykker. I underhuden fandtes blødning og udelukkende neutrofile granulocytter. I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskel­fibre hvor af nogle var infiltreret af neutrofile granulocytter. Mellem muskelfibrene fandtes også neutrofile granulocytter.”

Det blev konkluderet, at læsionerne var forenelige med at være opstået ef­ter et stumt traume sandsynligvis ca. 4 timer forud for aflivningstidspunktet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at søerne, ved at være påført henholdsvis mindst 5, 11 og 14 slag på ryg, lænd og side, således at der er opstået blødninger i huden og underhuden samt skader i underliggende muskelfibre, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald, finder rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af so nr. 1, nr. 2 og/eller nr. 3.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Sigtelsen blev opgivet, idet man ikke fandt, at en domstol ville finde de tiltalte skyldige.