Tyrekalv med spastiske bevægelser og mager gangbesværet ko

Rådet udtalte 29. april 2016:

Det fremgår af politiets fremsendelsesbrev, at:

”Den 11. juni 2015 aflagde embedsdyrlægerne A og B kontrolbesøg på besætningen, hvor navnlig følgende to kreaturer, jf. bilag 2, blev observeret:

Ko med CKR-nr. X var afmagret, idet sædebensknude, halerod, hoftehjørne og rygraden er skarpe og markeret, tværtappe og ribben var fremtrædende og lår, kryds og skulderparti havde nedsat muskelfylde. Den stod rundrygget, (se foto 1-4 og video 1-4).

Den haltede ikke tydeligt, da den havde ondt i begge bagben. Den går et skridt af gangen, stikkende, ømmende, skrævende og kohaset på bagbenene. Stopper hurtigt igen.

Den aflastede bagbenene i ro ved i skrævende tilstand kort at løfte dem på skift.

Koen var smertepræget, den skar tænder, den gik ømmende, langsomt og tøvende, imens den trak vejret hurtigt og overfladisk med udspilede næsebor. Den var helt apatisk overfor de store tyrekalve, som sprang på den. Her piskede den med halen imens den trippede på bagbenene, (se video 3-4).

Tyrekalv med CKR-nr. Y var i normalt huld og flanken indfalden som tegn på nedsat ædelyst. Den sig krabbede rundt på vidt skrævende forben, et stift venstre bagben og et pendulerende højre bag­ben, som slet ikke rørte underlaget, imens ryggen var voldsomt krummet og hovedholdning var lav. Ven­stre has var ret og højre has var fortykket. Når den stod stille, fortsatte højre bagben med at pendulere. Krop og højre lår gennemrystedes i ufrivillige bevægelser / spasmer. Kropsholdningen var abnorm, idet den stod meget skrævende på forbenene, således at ryggen havde en vinkel på ca. 45° med hovedet lige over underlaget. Den trak vejret meget hurtigt og overfladisk, kort og stødende, og udtrykket i øjnene var stresset og ængsteligt. Kalven tog ikke støtte med højre bagben, den var springhalt på højre bagben, (se foto 4-7 og video 5-9).

Tyrekalven havde lårkager på bug, ben og lår som tegn på lang liggetid.

Embedsdyrlægernes fremstilling af sagen, jf. bilag 2:

Ko med CKR-nr. X Ved gennemgang af kvægstalden kunne Fødevarestyrelsens dyrlæger konstatere, at der i en stor fællesboks med dybstrøelse stod en mager ko med øremærkenummer X. Der var yderligere 2 køer og 56 kalve i alderen ca. 4-8 måneder i boksen.

Dyrlægerne kunne straks se, at koen var mager til afmagret med huld under karakteren 2, idet sæde- bensknude, halerod, hoftehjørne og rygraden er skarpe og markeret, tværtappe og ribben var fremtræden­de og lår, kryds og skulderparti havde nedsat muskelfylde. Den stod rundrygget, (se foto 1-4 og video 1- 4).

Den trak vejret stødvist, overfladisk og hurtigt.

Næseborene var udspilede, og koen skar tænder.

Den gik et skridt af gangen, tøvende, rundrygget, kravlende, meget besværet og meget ømmende på alle 4 ben og hovedet holdt lavt over dybstrøelsen. Den var særdeles smertepræget og stresset.

Der var afslidninger på begge forknæ samt hudafskrabninger på haleroden (se foto 6).

Den kunne ikke få fred for de store tyrekalve, som uafladeligt sprang på både forpart og bagpart. Koen forsøgte ikke at undvige tyrekalvene.

Gårdejer og besætningsansvarlig C forklarede, at dyret ikke var tilset af en dyrlæge, samt at den ikke var behandlet af ham selv siden klovbeskæring ca. 16. maj 2015. Han oplyste endvidere, at den havde gået i boksen siden 3. juni 2015, for at kalvene kunne tage mælken.

Konklusion:
På baggrund af de kliniske fund sammenholdt med den besætningsansvarliges oplysninger vurderede dyr­lægerne, at koen var særdeles smertepræget, da den havde en alvorlig, smertevoldende og kronisk lidelse i begge bagben, var stresset og opgivende samt alment påvirket og afmagret.

Koen blev aflivet på stedet.

Tyrekalv med C KR nummer Y var ca. 11 måneder gammel, opstaldet i den samme boks, som den ovenfor beskrevne ko, sammen med 55 kalve i alderen ca. 4 - 8 måneder og 3 køer. (se foto 4-7). Dybstrøelsen var fugtig / tilsølet, så dyrene ikke kunne finde et tørt leje.

Tyrekalven var i normalt huld, men med manglende udfyldning af vommen som tegn på, at den ikke hav­de ædt normalt, og alderen taget i betragtning har den været utrivelig.

Den rejste sig meget nødigt op på opfordring (tilråb, klap på ryg). Endelig sprang tyrekalven op som en fjeder, hvorefter dyrlægerne straks kunne konstatere, at den krabbede rundt på vidt skrævende forben, et stift venstre bagben og et pendulerende højre bagben, som slet ikke rørte underlaget / springhalt højre bagben. Ryggen var voldsomt krummet i en ufysiologisk kropsholdning. Venstre has er ret og højre has er fortykket. Den trak vejret stødvist, overfladisk og hurtigt. Næseborene var udspilede som tegn på stress og smerte, (se video 5 bl.a.).

Den krabbede rundt med unormalt skrævende forben og lav hovedføring, hoppende som en reje på 3 ben, tøvende, ekstremt rundrygget, kravlende, meget besværet og med spastiske trækninger i hele kroppen og næsten al vægt på forbenene. Højre bagben blev holdt konstant i samme bøjede stilling løftet fra underla­get / strøelsen. Højre has / haseled var fortykket, (se foto 4 og video 4-8).

Tyrekalven havde kager af gammel gødning og halm på bug, ben og lår som tegn på lang liggetid.

Den var smertepræget og stresset og lagde sig ned med meget stort besvær, da den fik ro.

Gårdejer C oplyste, at den heller ikke var tilset af en dyrlæge, og at den ikke var be­handlet af ham.

Han oplyste videre, at tyrekalven havde gået sådan uden at støtte på højre bagben i 3-4 uger i dybstrøelsesboksen. Og at nu havde overvejet, at slagte den til egen fryser eller aflivning.

Konklusion:
På baggrund af de kliniske fund sammenholdt med den besætningsansvarliges oplysninger vurderede dyr­lægerne, at tyrekalven Y var særdeles smertepræget og uhelbredeligt syg, da den have en alvor­lig, smertevoldende og kronisk lidelse i højre bagben, den er voldsomt bevægelseshæmmet med indtagel­se af ufysiologiske stillinger, kramper i krop og ben og springhalt på højre bagben, og den var stresset og alment svært påvirket, i normal foderstand men utrivelig med nedsat ædelyst. Den burde flere uger forud for kontrolbesøget have været tilset af en dyrlæge eller aflivet.

Kalven blev aflivet på stedet.

I øvrigt henvises i det hele til embedsdyrlægernes erklæring i bilag 2, til fotomappe i bilag 5 samt vedlag­te CD-rom med videoklip.

Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.”

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte beskrivelse, fotos og videoklip lægges til grund, har ko med CKR-nr. X derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 6. august 2015 med vedlagte videooptagelser, at koen, der gik i en dybstrøelsesboks sammen med 3 køer og 56 kalve fra ca. 4-8 måneder, var særdeles smertepræget, skar tænder, trak vejret stødvist, overfladisk og hurtigt, og gik tøvende, rundrygget, besværet og meget ømmende på alle 4 ben med hovedet holdt lavt over underlaget. Der var afslidninger på begge forknæ samt hudafskrabninger på haleroden.

Det fremgår, at koen var stresset og opgivende, alment påvirket og afmagret, samt apatisk overfor de store tyrekalve, som sprang på den. De store tyrekalve sprang på koen uafladeligt. ”Koen forsøgte, ikke at undvige tyrekalvene.”

Endvidere fremgår det af sagsakterne, at ejer oplyste, at koen ikke havde været tilset af en dyrlæge, og at den ikke var behandlet af ham selv siden klovbeskæring ca. 16. maj 2015, samt at koen havde gået i boksen siden 3. juni 2015, for at kalvene kunne tage mælken. Koen blev aflivet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at koen på et langt tidligere tidspunkt burde have været isoleret i sygeboks med passende underlag, samt undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Lidelsen har været tydelig og let erkendelig med stærkt afvigende bevægelsesmønster og vejrtrækning, udspilede næsebor og tænderskæren, som det bl.a. fremgår af de medsendte videoklip.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at koen, ved ikke at have modtaget passende behandling, og derved være bragt i den beskrevne tilstand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte beskrivelse, fotos og videoklip lægges til grund, har tyrekalv med CKR nummer Y derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 6. august 2015 samt vedlagte videooptagelser, at tyrekalven, der gik i en dybstrøelsesboks med ovennævnte ko, 2 andre køer og 55 kalve i alderen ca. 4-8 måneder, meget nødigt rejste sig op, og da den på opfordring sprang op, kunne det konstateres, at den havde ”vidt skrævende forben, et stift venstre bagben og et pendulerende højre bagben”, der konstant blev holdt ”i samme bøjede stilling løftet fra underlaget”.

Det fremgår endvidere, at tyrekalven ”krabbede rundt med unormalt skrævende forben og lav hovedføring”, ”med spastiske trækninger i kroppen og næsten al vægt på forbenene.” samt, at tyrekalven ”trak vejret stødvist, overfladisk og hurtigt”, og at den vurderedes at være ”smertepræget og stresset, og lagde sig ned med meget stort besvær, da den fik ro.”

Ejeren oplyste, ifølge sagsakterne, at tyrekalven ikke havde været tilset af en dyrlæge og ikke havde været i behandling, samt at kalven havde gået uden at støtte på højre bagben i 3-4 uger.

Ejer blev påbudt straks at aflive tyrekalven.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at kalvens tilstand for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at kalven blev isoleret i sygeboks med passende underlag, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Tilstanden har været tydelig og let erkendelig for ejeren i minimum 3 uger, med afvigende bevægelsesmønster med et pendulerende højre bagben, der blev holdt bøjet og hævet fra underlaget og abnorm kropsholdning, som det bl.a. fremgår af de medsendte videoklip.

Lægges ovenstående og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at tyrekalven, ved ikke at have modtaget passende behandling, og ved at være bragt i den beskrevne tilstand, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at tyrekalven har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3. stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 3:

Det fremgår endvidere af sagsakterne og vedlagte videooptagelser, at dyrene var opstaldet under stærkt kritisable forhold, hvor underlaget var fugtigt/tilsølet og overvejende bestod af gødning således, at dyrene ikke havde adgang til tørt leje.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet at dyrene, ved at være opstaldet under de beskrevne forhold, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder at dyrene, ved at være opstaldet således, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 15.000 kr.