Rådet udtalte 29. august 2016:
Spørgsmål 1:
Idet jeg skal anmode om en udtalelse om, hvorvidt behandlingen af katten som fremgår af sagen, indebærer en uforsvarlig behandling af katten eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling eller mishandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægejournalen, at dyreklinikken den 3. juli 2015 fik indleveret en meget undervægtig kat til aflivning. Det fremgår endvidere af dyrlægejournalen, at ”Katten ligger apatisk hen i kassen og har problemer med at trække vejret. Kakektisk og med muskelatrofi af hele kroppens muskulatur. Negle forvoksede og groet ind i poterne. Hårfiltre på begge lår – pelsen kan uden besvær løsnes og tages af katten. Maddikeangreb i urin og tarmsystem. Spyfluer i kassen”.
Sagens billedmateriale understøtter, at katten var angrebet af maddiker.
Kattens ejer oplyste, at katten ”i 2013 havde været til dyrlægen…, da den gik underligt på bagbenene og så ud til at have det skidt.” ”Ved dyrlægen havde de taget en blodprøve fra katten…” ”Ligeledes havde de sagt at katten var meget syg og krævede behandling, og hvis ikke den fik det, kunne den risikere at afgå ved døden indenfor de kommende dage.” ”Han kontaktede aldrig en anden dyrlæge og den fik det ikke bedre, men han mente ikke at den led og håbede at det ville gå i sig selv. Dens tilstand forsatte, men blev ikke værre før for ca. 6 mdr. siden, hvor den begyndte at have mere svært ved at gå. Den gik mærkeligt, slæbte sine bagben efter sig og lå bare mest ned. De bar den ind og ud af haven, hvor den for det meste lå og de bar den op og ned at trapperne.”
Ejeren oplyste endvidere, at ”De sidste par måneder havde den ikke kunne holde på tisset, hvorfor han ofte badede den eller vaskede den bagi, da den var beskidt og våd efter urin og afføring. Katten begyndte os at lugte grimt.” ”Generelt så vidste han godt, at katten ikke havde haft det godt lige siden han i sin tid havde været ved dyrlægen, der var jo trods alt en grund til, at han havde taget den med til dyrlægen, men han mente ikke at den led før den sidste periode inden aflivningen.” ”Han kunne nu godt se, at katten skulle have været aflivet for længe siden, og at den sidste tid havde haft det skidt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, finder Rådet, at kattens tilstand har været let erkendbar og ejer bekendt gennem længere tid med afmagring og atypisk bevægelsesmønster. Rådet finder dertil, at katten for længst burde være tilset af en dyrlæge med henblik på undersøgelse og behandling eller aflivning.
Ved over en lang periode at være bragt i den ovenfor beskrevne dyreværnsmæssigt uacceptable tilstand, har katten været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt, under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 5.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.