Rådet udtalte 19. december 2016:
På baggrund af ovenfornævnte spørges der til forhold 1
Spørgsmål 1:
Har lammet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, hvis det lægges til grund, at lammet har opholdt sig i traileren sammen med det døde får og det døde lam fra onsdag aften ca. kl. 21.00 til torsdag middag ca. kl. 12.00?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at politiet d. 13. august 2015 modtog en anmeldelse om, at på en adresse stod en trailer med to døde dyr og et levende lam, der ikke havde det så godt. Politiet tog til adressen, hvor en trailer stod i skyggen under et træ. Det var 25° C. I traileren lå et ”endnu levende lam på noget halm ved siden af en grøn presenning. Det levende lam lå med hovedet inde under presenning. Lammet reagerede ikke på, at bagsmækken blev lukket op.”
Lammet havde under opholdet i traileren ikke adgang til foder eller vand.
Det fremgår endvidere, at lammet blev løftet op af ejer og ”hang slapt og passivt i hendes arme.” Lammet blev placeret i skyggen udenfor traileren. ”Lammet lå helt fladt ned, enkelte gange forsøgte det at løfte hovedet.” ”Lammet var helt porcelænshvidt i slimhinderne... Lammet var kraftigt afmagret. Samtlige knogler kunne mærkes under ulden…” Lammet blev tilbudt vand i en spand ved at løfte dets hoved op i spanden. ”Lammet drak i 37 sekunder med enkelte pauser…”.
Lammet blev bragt til dyrlæge, der fandt følgende: ”Lyneburger lam ca. 2-4 måneder gammel – tilses efter anmodning fra Nordsjællands Politi.” … ”Lammet er liggende – kan ikke rejse sig uden hjælp, T 37,2, nedstemt, porcelænshvide slimhinder, afmagret, hurtig respiration. Det vurderes at dyret er i så dårlig stand at behandling er nytteløs. Dyret aflivet – ikke obduceret.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at lammets situation for længst burde have været opdaget og afhjulpet ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det blev tilset af en dyrlæge og behandlet, eller ved at aflive det. Ved at være bragt i den ovenfor beskrevne afmagrede, nedstemte og svækkede tilstand, hvor behandling blev vurderet nytteløs, samt ved at være anbragt i en trailer uden adgang til vand og foder i 25° C, har lammet været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 2:
Har lammet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, hvis det lægges til grund, at lammet har været i den fodertilstand og så tørstig som beskrevet af politiet og dyrlægen i sagsfremstillingen?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Kan lammets tilstand, som beskrevet i sagsfremstilling, være fremkommet udelukkende som følge af den infektion som dyrlægen konstaterede i afføringsprøven?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at undersøgelse af en afføringsprøve viste en blandingsinfektion med spoleorm. Rådet finder det ikke sandsynligt, at lammets tilstand alene skyldes infektion med spoleorm.
Spørgsmål 4:
Giver sagsfremstilling forhold 1 i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Se svar ad 8.
På baggrund af ovenfornævnte spørges der til forhold 2
Spørgsmål 5:
Har fåret eller lammet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, hvis det lægges til grund, at fåret og lammet har været i den fodertilstand som beskrevet af politiet og dyrlægen i sagsfremstillingen?
Svar ad 5:
Af sagsoplysningerne fremgår, at politiet d. 21. oktober 2015 modtog en anmeldelse om, at et moderfår og dets vædderlam ikke havde det godt. Specielt moderfåret hostede og hev efter vejret. Det fremgår endvidere, at ”Begge dyr lå ned, men rejste sig op, da vi nærmede os. Fåret begyndte straks at hoste og stod med fremstrakt hals og sænket hoved for at få luft. Lammet var gødningstilsmudset bagpå som følge af diarre.”
Af dyrlægeudtalelse af 2. november 2015 fremgår, at ”Fårets dårlige vejrtrækning kunne høres på afstand. ” ”… både får og lam var i huld under middel. De var tæt på magre. Der var ikke underhudsfedt eller muskler på nogen af dyrene, og huden var tæt spændt ud over skelettet.”
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at fårets og lammets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller ved at aflive dem. Ved undladelse heraf, så dyrene kom i den beskrevne tilstand, har de været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Har fåret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, hvis det lægges til grund, at fåret led af vejrtrækningsproblemer og hoste som beskrevet af politiet og dyrlægen i sagsfremstillingen?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Giver sagsfremstilling i forhold 2 i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Se svar ad 8.
Spørgsmål 8:
Giver den samlede sagsfremstilling i både forhold 1 og forhold 2 i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Sagsoplysningerne peger på, at der gennem længere tid har været problemer med syge dyr, der ikke har været tilset af dyrlæge eller behandlet i sigtedes besætning, og at mange måtte aflives eller er døde som følge af sygdom. Herunder fremgår det, at der fra adressen i X d. 25. august 2015 blev afhentet ca. 800 kg døde dyr, ligesom der var hentet døde dyr fra en anden af sigtedes adresser. Endvidere fremgår det, at sigtedes aftale med dyrlæge om en gennemgang af besætningen ikke blev gennemført.
Rådet finder på baggrund heraf, at sigtede ud fra det forelagte ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Rådet skal endvidere bemærke, at der af afhøringsrapporten af sigtede dateret 14. august 2015 fremgår, at fårene ”jævnligt” behandles med midlet Cydectin.
Cydectin er et receptpligtigt lægemiddel, der kun kan udleveres eller receptordineres efter en forudgående dyrlægeundersøgelse og diagnostik af sygdomsproblemer forårsaget af parasitter. Lægemidlet må til besætninger uden en formaliseret sundhedsrådgivningsaftale udleveres til max. 5 dages behandling.
Det fremgår ikke af sagsakterne, at der tidligere i august måned skulle have været dyrlægekontakt til besætningen i anledning af et muligt parasitproblem og i den forbindelse være ordineret Cydectin. Først i forbindelse med det aflivede lam d. 13. august var der oplysninger om en gødningsundersøgelse.
Placeringen af antiparasitære forbindelser som Cydectin i gruppen af receptpligtige lægemidler med de krav dette indebærer til forudgående diagnostiske undersøgelser, har også til formål at sikre, at der gennem en grundig instruktion om midlets anvendelse, dosering m.v. opnås et så optimalt behandlingsresultat som muligt med mindst mulig risiko for udvikling af resistens.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på l år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med får i et tidsrum på 3 år.
Forbuddet gjaldt fra afsigelse af dom og kære af forbuddet havde ikke opsættende virkning.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.