Rådet udtalte 7. november 2017:
Rådet har benyttet sagkyndig bistand ved udarbejdelse af udtalelsen.
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:
”Grisetransporten fandt sted torsdag den 4. august 2016. Der blev transporteret 821 grise med en gennemsnitsvægt på 30,2 kg.
Grisene blev transporteret i en transportvogn med 5 dæk og med et samlet gulvareal på 156,4 kvm svarende til ca. 0,19 kvadratmeter pr. gris.
Efter bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport skal en gris på 25 kg. råde over et areal på 0,2 kvm under en lang transport, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, litra D.
Efter fødevarestyrelsens vejledning om kontrol af arealkrav ved transport af svin, skal der ved vurdering af arealkrav tages udgangspunkt i transportforordningens art. 3, litra g, herunder bilag I, kapitel VII, punkt D. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt dyrene har tilstrækkelig plads til at kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. Denne vurdering skal ske ved en visuel bedømmelse af pladsforholdene. Til støtte for vurderingen kan tabellen i vejledningens bilag anvendes. Ifølge denne tabel bør en gris på 30 kg under en lang transport have et areal på 0,222 kvm til rådighed.
Grisene blev læsset på transportvognen på adresse A. Ifølge køretøjets takografudskrift forlod vogntoget landejendommen kl. 08.04. Ifølge landmanden blev pålæsningen påbegyndt mellem kl. 05.30 og kl. 06.00.
Grisene skulle via samlestald i Padborg videre med 2 transporter til Polen. Der var derfor tale om en "lang transport", dvs. en transport, hvis varighed overstiger 8 timer.
Ved ankomst ved samlestalden kl. 11.51 konstateredes det, at der var 48 døde eller akut aflivningskrævende grise på bilen. De resterende grise havde ingen tegn på sygdom eller svækkelse.
Den kliniske beskrivelse af de 48 grise fremgår af embedsdyrlæge D1s udtalelse af 7. september 2016, s. 2.
Politiet blev tilkaldt kl. 13.45 og kom til stedet kl. 14.45. Politiet har ikke haft mulighed for at observere grisene og foretage en visuel bedømmelse af pladsforholdene, mens grisene endnu var på transportvognen.
Jeg forstår D1s erklæring således, at de døde/akut aflivningskrævende dyr befandt sig på det midterste dæk og det andet nederste dæk på transportvognen. D1 fik et "hurtigt kig ind på de 2 nederste lag", og hun observerede, at grisene her lå eller stod tæt.
Politiet undersøgte transportvognen og den er godkendt til lange transporter. Vognens ventilationssystem blev undersøgt og det fungerede også. På det foreliggende er det ikke muligt at konstatere, om ventilationssystemet havde været anvendt, eller om skodderne havde været åbne under transporten.
Der er udprintet temperaturdata fra transportvognen, som viser at temperaturen på etagedæk 1, 2 og 3 steg fra kl. 05.30 og nåede et maksimum på ca. 30 grader mellem kl. 07.00 og kl. 07.30, hvor temperaturen faldt igen. På dæk 4 var maksimumtemperaturen 27-28 grader ved 07.30-tiden. På dæk 5 var maksimumtemperaturen 25 grader kl. 08.00.
De sigtede chauffører har forklaret til politirapport, at i forbindelse med læsningen havde transportvognens skodder været åbne og samtidig havde der været tændt for ventilationen. Grisene var jævnt fordelt over hele vogntogets fem etager. Da de kørte fra landejendommen havde skodderne i højre side været helt åbne og i venstre side var skodderne indstillet i første "klik", hvorved der også her kunne cirkulere luft ind på etagedækkene. Grisene rørte ikke ved loftet. Chaufførerne kendte ikke grisenes gennemsnitsvægt.
Endelig forklarer chaufførerne, at der var tændt for vandet, da de kørte fra landejendommen. Kontrol undervejs viste imidlertid, at dyrene havde tømt anlægget for vand. Det fremgår ikke, hvor på ruten, at kontrollen blev foretaget, eller om chaufførerne fyldte mere vand på anlægget.”
Spørgsmål 1:
Kan Rådet ud fra ovenstående samt de øvrige foreliggende oplysninger vurdere, hvad der var årsagen til, at 48 af de transporterede grise var døde/akut aflivningskrævende ved ankomst til samlestalden i Padborg?
I givet fald – hvad vurderer Rådet da årsagen til at være?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 7. september 2016, at ved eksporttilsyn ”af 821 smågrise (2 færre end angivet på baggrundserklæringen)…” oplyste den ene chauffør ved aflæsning af det ”forreste rum på midterste dæk …, at de havde 8 døde grise i rummet. Chaufførerne begyndte at slæbe grisene ud af bilen, den ene var dog ikke helt død og måtte aflives på rampen... Imens gik jeg ned på lastbilens venstre side og fik et hurtigt kig ind på de 2 nederste lag. Jeg observerede at grisene lå eller stod tæt. Jeg så ikke at der var døde grise, for det gik hurtigt, og jeg skulle være klar på rampen til at syne det næste lag, da de var færdige med at aflæsse de døde grise. Der var ro på bilen, ingen grise hylede eller skreg.
Ved aflæsning af 2. nederste dæk var der ingen døde grise i det bagerste rum, mens der var mange døde i de 3 midterste rum…
Da dækket var tømt for friske grise tog chaufføren boltpistolen med op på bilen og aflivede de enkelte grise, der ikke var helt døde endnu, men var for svækkede til at kunne gå af bilen selv…
På nederste dæk var ingen døde grise…
I alt var der 48 døde eller akut aflivningskrævende grise på bilen. De resterende grise havde ingen tegn på sygdom eller svækkelser.”
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at ”1 gris fra et af de øverste dæk blev frasorteret og aflivet på grund af akut blødende rektal prolaps (udskudt endetarm).
1 gris fra nederste dæk blev aflivet i stalden, da den var stresset og cyanotisk (blålige ører og blålige misfarvninger omkring trynen), samt gispede efter vejret.
1 gris fra næstnederste dæk blev hurtigt aflivet i stalden på grund af stress (rystede, slingrede, var cyanotisk (blåviolet) og gispede efter vejret).
45 grise var døde ved ankomst eller blev aflivet på bilen. De grise der måtte aflives (cirka 10-15) var moribunde (døende) så de kunne ikke rejse sig og blev aflivet på bilen. Grisene havde blålige misfarvninger omkring trynen.
Størstedelen af de grise der var døde havde blåviolette (cyanostiske) pletdannelser i huden, ventralt på bugen, ved ører og tryne, hvilket er foreneligt med at dyrene har lidt af iltmangel, hvorved de har udviklet cyanose. Nogle af grisene var begyndt at svulme op, og det, sammenholdt med at de ovennævnte pletter på grisene var placeret efter dyrenes positur i de lavest-liggende dele af kroppene, gør, at det vurderes at de pågældende dyr har været døde i mindst et par timer.
De observerede kliniske forandringer på grisene i form af cyanotiske misfarvninger, besværet respiration og død er i overensstemmelse med de symptomer, der typisk opstår efter en kompromitteret ilttilførsel. Rektalprolaps (udskudt endetarm) ses ofte i forbindelse med transporter af grise, hvor dyrene har været belastet, for eksempel af manglende plads eller mangelfuld ventilation. På denne baggrund konkluderes det, at de omtalte dyr er døde/blevet skadet på grund af kvælning som følge af manglende iltforsyning under transporten.”
Det fremgår af sagsakterne, at 821 grise med en gennemsnitsvægt på 30,2 kg blev læsset til en lang transport på en sættevogn med et samlet areal på 154,6 m2 fordelt på fem etager. Det fremgår imidlertid, at grisene ved ankomsten til samlestedet havde været under transport i under 8 timer, eller under såkaldt ”kort” transport, hvor arealkravet for grise med en legemsvægt på 30 kg er 0,188 m2/gris, hvilket svarer til at grisene havde behov for et samlet areal på 821 x 0,188 ~ 154,4 m2. Vognens samlede areal var oplyst til 156,4m2.
Der skal i forbindelse med hver enkelt transport ske en konkret visuel bedømmelse af pladsforholdene herunder, hvorvidt dyrene har tilstrækkelig plads til at kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling.
Det fremgår af sagsakterne, at dyrlægen observerede, at grisene lå eller stod tæt, samt at de to chauffører ikke kendte grisenes gennemsnitsvægt, men at grisene havde en ”størrelse i højden, så rørte de ikke ved loftet.”
Svin er en dyreart, der er meget sensitiv overfor høje temperaturer. Da svin ikke kan svede, vil selv få graders stigning i omgivelsernes temperatur, således kunne medføre øget varmeproduktion og stress hos svinene. Det anbefales at holde svin på 25-40 kg i et temperaturinterval mellem 18 og 22 grader celsius.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved at være læsset og transporteret på en måde, så 45 grise døde eller var moribunde og måtte aflives, ved ankomsten til samlestedet, har grisene været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges det endvidere til grund, at de døde og moribunde grise havde blåviolette (cyanotiske) pletdannelser i huden, ventralt på bugen, ved ører og tryne, og at nogle af grisene var begyndt at svulme op ved ankomsten til samlestedet, som det også fremgår af de medsendte fotos, samt at embedsdyrlægen vurderede, at de pågældende dyr havde været døde mindst et par timer, finder Rådet det overvejende sandsynligt, at grisene er døde som følge af en kombination af manglende ilttilførsel, for høj temperatur i vognen og stress.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har der efter Rådets opfattelse været tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller eventuel mishandling af dyr jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2 og stk. 3?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet finder ikke, at chaufførerne under transporten har udvist den fornødne omhu i forbindelse med den løbende kontrol og sikring af grisenes velfærd.
Afgørelse:
Tiltalte ledsager blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte frakendtes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr.
Tiltalte beholdt dog retten, hvis han ikke inden for en prøvetid på 3 år fra endelig dom gør sig skyldig i forhold, der medfører, at retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr skal frakendes.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte frakendtes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr.
Tiltalte beholdt dog retten, hvis han ikke inden for en prøvetid på 3 år fra endelig dom gør sig skyldig i forhold, der medfører, at retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr skal frakendes.
De tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med en bøde på 25.000 kr. Virksomheden skulle betale sagens omkostninger.