2016-32-0157-00021

Blandet dyrehold med afmagrede og dødfundne dyr

25-04-2017

Skrivelse af 23. november 2016 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (1900-89110-00058-16).
En dyreværnsforening anmeldte et dyrehold med en gris, geder, kaniner og fugle samt flere dødfundne dyr for uacceptable forhold. En tilkaldt praktiserende dyrlæge beskrev flere afmagrede dyr.

Rådet udtalte 25. april 2017:

Spørgsmål 1:

Det veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt den beskrevne adfærd indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3.

Svar ad 1:

Det fremgår af sagens akter, at politiet efter en anmeldelse fra X d. 7. november 2016 aflagde besøg i sigtedes dyrehold. Efter konstatering af uacceptable forhold tilkaldtes en praktiserende dyrlæge, som i en skriftlig udateret erklæring sammen med politiets billedmateriale beskriver de konkrete forhold i dyreholdet.

Ved politiets gennemgang af dyreholdet konstateredes, at ingen dyr havde foder eller vand til rådighed. Af den praktiserende dyrlæges erklæring fremgår, at denne i stalden konstaterede en sygeligt afmagret gris, der gik rundt med stive bagben/haser med tegn på smerter i bagpartiet. Desuden konstateredes 6 lettere undervægtige geder, der behøvede klovpleje, samt 3 kaniner, hvoraf 2 lettere undervægtige og 1 dødt marsvin. I huset fandtes 2 killinger, 3 kaninunger, 7 fugle (heraf 4 døde og 2 i meget ringe stand) samt 3 mus i bur. I haven fandtes 1 dødt marsvin og 2 døde kaniner – alle i forrådnelse, der ikke gjorde yderligere undersøgelse mulig. 1 hane og 1 høne løb frit rundt.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet lægger ovenstående til grund, og finder, at de beskrevne dyr, ved at have opholdt sig under forhold, hvor de ikke havde hverken vand eller foder til rådighed samt ved generelt at fremstå som afmagrede, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Vedrørende den sygeligt afmagrede gris, der gik rundt med stive bagben/haser med tegn på smerter i bagpartiet, fremgår det tillige af billedmaterialet, at bækken- ryg og skulderknogler står tydeligt frem. Det fremgår endvidere af sagsakterne, at grisen ved købstidspunktet ca. 1 måned tidligere fremstod tynd og havde svært ved at tage på. 

Rådet finder, at der for længst burde have været taget hånd om grisens situation, enten ved tilkald af dyrlæge med henblik på behandling eller ved at den blev aflivet.

Rådet finder, at grisen over længere tid har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Dersom det lægges til grund, at de døde dyr er døde som følge af sult og tørst eller manglende behandling, finder Rådet, at de har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder da, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger bedes disse anført.

Svar ad 2:

Rådet finder, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte er tidligere idømt en behandlingsdom. Denne blev opretholdt.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i et tidsrum på 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.