2017-32-0154-00007

Fårehold med afkræftede får, der blev aflivet

29-06-2017

Skrivelse af 25. januar 2017 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00080-16).
På en mark fandtes en fåreflok på ca. 250 får og lam, hvor flere var døde og fire så syge, at det blev skønnet at aflive dem. Stort set alle fårene var udmagrede og manglede vand og foder. I wrappen lå døde får. Marken var meget våd. Flere steder sad får fast i mudderet. Ejeren af fårene oplyste, at han dagligt fodrede dyrene på marken med hø, og at de fik vand fra markens oversvømmelser samt i nogle plastikkar. Han havde et år tidligere købt 100 får, som det viste sig var meget afmagrede. Han havde vurderet, at han kunne få dem op i huld. Han erkendte, at han ikke havde fået de døde dyr afhentet, og ikke havde plads til døde dyr. Det var hans opfattelse, at dyrene var døde som følge af den dårlige wrap, som dyrene havde haft adgang til i 1½ døgn. Efterfølgende fik ejer skaffet wraphø og halm af god kvalitet og stald og foderfaciliteter fandtes ved kontrol at være i orden.

Af fremsendelsesskrivelsen fremgik bl.a. følgende:

”..i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet en fåreflok på ca. 250 stk. groft uforsvarligt og undladt at beskytte dem bedst mulig mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og passe dem omsorgsfuldt, herunder at vande, fodre og passe dem under hen­syntagen til deres sundhedsmæssig behov, idet 4 får omgående skulle have haft en passende behandling, være aflivet straks eller konsulteret af en dyrlæge hurtigst muligt, da de blev fundet syge og afkræftet, ligesom 5 får, der fandtes døde på marken, burde være tilset af dyrlæge i den periode, hvor dyrene løben­de døde, ligeledes at have undladt at tilmelde de døde får, på marken, til afhentning hurtigst mulig og senest 24 timer efter konstatering af dødsfaldet, ligesom de ikke var flyttet til en opbevaringsfacilitet eller afhentningsplads og opbevaret på en måde, der sikrede dem mod ådselædende dyr og at opbevaringen ikke udgjorde en risiko for spredning af smitstoffer, idet de 5 får lå spredt på marken, hvoraf flere havde ligget i længere tid, idet kun fandtes hud og knogler tilbage.”

Rådet udtalte 29. juni 2017:

Spørgsmål 1:

Hvis ovennævnte lægges til grund, er det da Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at dyrene er blevet passet som de burde?

Svar ad 1:

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. januar 2017 fremgår, at der d. 20. december 2016 blev konstateret følgende:

”Lam CHR. nr. …: Levende omend moribund, meget mager. Huldkarakter 1, meget mager, torn- og tværtappe fremtræder skarpe. Man kan uden besvær føre fingrene ind under tværtappene. Tynd rygmuskulatur uden fedtlag. Huldkarakterskalaen løber fra 0-5. Så afkræftet og svækket at den var ude af stand til at rejse sig. Tynd afføring flød fra den. Dybe blodfyldte læsioner i begge øjne. Tydelige skrabespor i jorden som tegn på, at den havde kæmpet for at komme op. Stærkt lidende. Lå på en høj midt på marken og kunne ses fra stalden (Bilag 1, foto 5, 6, 7 og 8).

Får CKR. nr. …-5261. Meget mager, huldkarakter 1. Afkræftet, kunne ikke rejse sig. Lå i mudderet synlig i åbningen ind til stalden. Store klumper af gødning hang fast på halen/hele bagparten (Bilag 1, foto 1, 2, 3 og 4).

Får CKR, nr. …-05244, Meget mager, huldkarakter 1. Afkræftet, kunne ikke rejse sig. Lå i mudderet lige uden for staldbygningen (Bilag 1, foto 4).

Får CKR. nr. …-00222. Meget mager, huldkarakter 1. Sad fast i mudderet i nær­heden af staldbygningen og var så afkræftet, at den ikke kunne rejse sig. Store gødningsklumper sad fast på halen/bagparten (Bilag 1, foto 9,10,11 og 12).

Får CKR. nr. …-00534 og får CKR. nr. …-08034 gik rundt på marken, men så afkræftet og magre (huldkarakter 1), at vi kunne gå hen til dem, uden at de løb væk (Bilag 1, foto 13,14,15 og 16).

Flere dyr på marken haltede, og får CKR. nr. …-05220 var tydelig halt på begge forben og vriklede rundt på forbenene under den smertefulde gang ((Bilag 1, foto 17 og 18).

Udover de ovenfor beskrevne dyr var adskillige af de øvrige dyr på marken også ma­gre. Mange af dyrene kunne vi ikke komme så tæt på, så det var muligt at huldscore dem (palpation), men på trods af uldlaget kunne vi på afstand tydeligt se deres hoftehjørner og rygsøljer.

Lige uden for staldbygningen lå et dødt får, CHR. nr. …, tydeligt afmagret og med store gødningsklumper på bagparten. På marken lige foran staldbygningen var der rullet en rundballe hø af meget dårlig kvalitet ud. Ejer oplyser, at høet ikke skulle bruges som foder, men var lagt ud for at hindre, at dyrene sank ned i mudderet. Under høet lå der 5 døde får/lam (Bilag 1, foto 19 og 20, Bilag 2, foto 4, 5, 6, 7 og 8).

Rundt på marken og i buskads udenfor indhegningen lå der adskillige rester af døde dyr/kadavere i forskellige forrådnelsesstadier (knogler, kranier, hudstumper mv) (Bi­lag 2, foto 9 og 10).

Dyrene havde adgang til stalden fra 2 af markerne. Udover et får som var spærret inde i det ene foderbord, var der ingen dyr i stalden på kontroltidspunktet. Staldbun­den bestod af et tykt lag mudder og gammel gødning. Der var ingen strøelse eller an­den form for tørt leje. Der var 3 runde foderborde i stalden. Alle 3 foderborde var tomme for foder (Bilag 2, foto 1, 2 og 3).

På de bagerste marker længst væk fra stalden, var der stadig en sparsom græsmængde. Her græssede de får/lam, som var bedst i stand. På markerne nær stalden var der me­get mudret og enten ingen græs eller med så begrænset græslængde, så det reelt ikke var af nogen foderværdi for fårene. Ifølge medhjælperen Niels så havde fårene endnu ikke fået supplerende foder af nogen art, fordi de først skulle have græsset markerne i bund.

………. Flere af dyre­ne var i så dårlig tilstand, at det var nødvendigt, at der blev handlet her og nu. Fødevarestyrelsen anbefalede politiet, at 4 af dyrene (CHR. nr. …, CKR.nr. …-5261, CKR. nr. …-05244, CKR. nr. …-00222) skulle aflives straks, hvilket besæt­ningsejer … modvilligt selv gjorde under kontrollen, og at der skulle skaffes foder til dyrene. Efter længere tids overtalelse accepterede …, at han skulle få fat i noget foder til dyrene samme dag og politiet aflag­de den efterfølgende dag et besøg på ejendommen og kunne konstatere, at der var indkøbt et par sække valset havre.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne tilstande hos dyrene med CHR. nr. …, CKR.nr. …-5261, CKR. nr. …-05244, CKR. nr. …-00222 for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de blev sufficient fodret og tilset af en dyrlæge og behandlet, eller ved at de blev aflivet. Rådet finder, at dyrene har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyrene med CHR. nr. …, CKR.nr. …-5261, CKR. nr. …-05244, CKR. nr. …-00222 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Af embedsdyrlægens redegørelse og af sagens billedmateriale fremgår:

  • at flere dyr i besætningen var afmagrede
  • at der ikke var sufficient foder til dyrene
  • at flere dyr haltede
  • at der ikke var mulighed for tørt leje i staldene, da underlaget bestod af et tykt lag mudder og gammel afføring
  • at græsningsarealerne dyrene gik på var så mudrede at dyrene sad fast i mudderet og at der på arealerne ikke var tilstrækkeligt græs til dyrene
  • at der, hvor dyrene gik, lå flere selvdøde dyr i forskellig grad af forrådnelse. 

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de resterende dyr i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 

Rådet finder, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 3. 

Det fremgår endvidere, at selvdøde dyr ikke er blevet opbevaret på dertil indrettede opbevarings-pladser og bortskaffet korrekt med deraf følgende risiko for smitte af andre dyr, idet der henvises til bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr samt Biprodukt-forordningen nr. 1069/2009.

Spørgsmål 2:

Hvis det lægges til grund, at dyrene er blevet holdt og passet som anført i anmeldelsen fra Fødevarestyrel­sen, er der så efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling eller eventuelt mishandling af dyr?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Det Veterinære Sundhedsråd?

Svar ad 3:

Lægges sagens akter til grund, hvoraf det fremgår, at ejer af dyrene gentagne gange ved indskærpelser er blevet opfordret til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt acceptable forhold i sin besætning, samt det i svar ad 1 beskrevne, finder Rådet, at oplysningerne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af flere forhold.

  1. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. I, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, ved den 20. december 2016 i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet en fårebesætning på omkring 240 stk. groft uforsvarligt,
  2. overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. §l, §2 og §3, ved den 20. december 2016 i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet 1 lam og 3 får groft uforsvarligt og med karakter af mishandling.

Forhold 3-5 er ikke forelagt rådet og omtales derfor ikke nærmere.

Forhold 1:
Efter bevisførelsen, herunder navnlig de forklaringer, der var afgivet af embedsdyrlægerne, sammenholdt med de fotos, der var fremlagt under sagen, lagde retten til grund, at det ved kontrolbesøget på tiltaltes ejendom den 20. december 2016 blev konstateret, at flere får var afmagrede, at flere får haltede, samt at der ikke var tilstrækkeligt med foder til besætningen på ca. 240 får. Det blev endvidere lagt til grund, at der ikke var mulighed for tørt leje i staldene, samt at en del af arealet, som fårene gik på, var mudret i en sådan grad, at der var får, som sad fast i mudderet, ligesom der ikke var tilstrækkeligt med græs til fårene på græsningsarealerne. Endelig lagde retten til grund, at der lå 5 døde dyr på marken, hvor der gik får, samt at tiltalte ikke havde tilmeldt disse til afhentning af Daka hurtigst muligt og inden 24 timer efter konstatering af dødsfaldene.

Efter det anførte og på baggrund af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 29. juni 2017 fandt retten det herefter bevist, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 2:
Efter bevisførelsen, herunder navnlig de forklaringer, der var afgivet af embedsdyrlægerne, sammenholdt med de fotos, der var fremlagt under sagen, lagde retten til grund, at lammet og de tre får ved kontrolbesøget den 20. december 2016 var i tilstande svarende til det, der var beskrevet i tiltalen.

Det fremgik bl.a. af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 29. juni 2017, at de beskrevne tilstande hos dyrene for længst burde have været afhjulpet, og at Rådet fandt, at dyrene havde været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådet fandt endvidere, at dyrene havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Retten tiltrådte i det hele Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, og det fandtes derfor bevist, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte fik en samlet straf for overtrædelse af alle 5 forhold.

Tiltalte blev straffet med fængsel i 4 måneder. Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be­skæftige sig personligt med dyr i 5 år fra endelig dom.