Rådet udtalte 15. december 2017:
Spørgsmål 1:
Der er undersøgt 34 får, hvoraf tre skønnes at være i tilstrækkelig huld (huldkarakter 3). Idet Fødevarestyrelsens beskrivelse af forholdene lægges til grund, anmodes der om en udtalelse om fårenes tilstand den 11. januar 2017. Skønnes det, at fårene er blevet fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov og sikret mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov?
Har de i tiden op til den 11. januar 2017 været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?
Der anmodes om en vurdering om behandlingen kan karakteriseres som grovere uforsvarlig eller mishandling af de pågældende får?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens foreløbige veterinærfaglige udtalelse af d. 12. januar 2017 samt af den veterinærfaglige udtalelse af d. 19. januar 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. januar 2017 sammen med politiet foretog et tilsyn af sigtedes fårebesætning, der bestod af ca. 115 får og 10 lam. De fleste af dyrene opholdt sig på marken, hvortil der var åben forbindelse fra stalden gennem et fugtigt og mudret område. I staldområdet blev 29 får fanget og undersøgt. Heraf blev 3 får vurderet at være i tilstrækkeligt huld (huldkarakter 3), medens de øvrige 26 får var meget magre eller magre (huldkarakter 1 og 2). Disse dyr skønnedes trods et tykt uldlag for magre til at opholde sig udendørs under vinterlige forhold. Den tykke uld skjulte fårenes dårlige foderstand, idet huden lå tæt rundt om alle knogler og uden muskelfylde. Et får nr. X, der gik med et lam, føltes ekstremt magert, hvor rygknoglernes torn- og tværtappe var tydeligt mærkbare, ribben var tydeligt fremstående med stor konkavitet mellem de enkelte ribben på grund af manglende muskelfylde, ligesom hofte- og lårbensknogler var tydeligt mærkbare uden muskelfylde. På marken blev 5 får undersøgt, og disse var ligeledes magre i huldkarakter under 2. Der var i stalden ikke adgang til foder eller vand, ligesom der ikke var tilskudsfoder til rådighed og græsset på markerne var sparsomt og for årstiden uden tilstrækkelig næringsværdi som foder til drægtige og diegivende får.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne får ved at være unddraget sufficient fodring, som for nogle af fårene har medført afmagring til huldkarakter 1, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Vedrørende får nr. Y.
Idet Fødevarestyrelsens beskrivelse vedrørende får nr. Y lægges til grund, anmodes der om en vurdering af fårets tilstand i besætningen den 11. januar 2017.
Der anmodes om en vurdering om, hvor lang tid fåret har haft denne udposning/brok?
Der anmodes om en vurdering om fåret skulle være tilset af en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning?
Der anmodes om (en vurdering) om fåret har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe eller i øvrigt mangel på omsorgsfuld behandling og pasning?
I bekræftende fald, har der været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig eller mishandling af det pågældende får?
Der anmodes om en vurdering om behandlingen kan karakteriseres som grovere uforsvarlig eller mishandling af de pågældende får?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af d. 19. januar 2017 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der ved tilsynet d. 11. januar 2017 undersøgtes et får nr. Y, der havde en poseformet hævelse 15x23 cm hvælvende ud på begge sider af skedeåbningen. Ved palpation føltes et levende lam i brokket, der åbenbart indeholdt børen/livmoderen. Fåret var endnu ikke i fødsel, idet fødselsvejen var lukket og skeden stram. Fåret gik med krum ryg, sandsynligvis på grund af smerter fra trækket i børen som følge af dennes unaturlige placering. En tilkaldt praktiserende dyrlæge konstaterede, at fåret var lidende af et mellemkødsbrok med indhold af livmoder med fosterdele, jf. dyrlægens attest af d. 12. januar 2017. Brokket kunne ikke reponeres, hvorfor fåret af dyreværnsmæssige årsager blev aflivet.
Det var embedsdyrlægens vurdering, at så stort et brok havde udviklet sig i løbet af en periode på mindst flere dage.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne får nr. Y på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en nærmere veterinærfaglig vurdering, diagnose og behandling eller aflivet. Ved undladelse heraf har fåret været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har As behandling af dyrene en sådan karakter, at Rådet skønner det nødvendigt med en rettighedsfrakendelse i medfør af dyreværnslovens § 29 stk. 1?
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Det veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
For så vidt angår de to får tøjrede på en mark i januar måned 2016 med en ca. 7 m lang line beskrives om disse i embedsdyrlægens rapport af 19. januar 2017, at disse får står tøjrede på en mark uden læ og med sparsomt græs uden adgang til vand og uden kraftfoder, halm eller hø til rådighed. Begge får beskrives som meget magre med huldkarakter mellem 1 og 2.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne får ved at være unddraget sufficient fodring som har medført afmagring til huldkarakter mellem 1 og 2 og dertil tøjret på en mark i januar måned uden adgang til vand, læ eller sufficient foder, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet konstaterer endvidere, at der i sagsakterne er billeder af døde dyr uden nærmere omtale.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 5 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.