2017-32-0150-00027

Halt hest samt hest med sår på næseryggen fra en stramtsiddende grime

15-12-2017

Skrivelse af 22. august 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00082-16).
Politiet modtog en anmeldelse om, at to heste på en mark havde skader. En hest havde et sår på næseryggen fra en nedgroet grime og en hest haltede på højre forben. En dyrlæge blev rekvireret af politiet for at tilse hestene.

Rådet udtalte 15. december 2017:

Spørgsmål 1-3:

1. Hvilken karakter og alder vurderes lidelsen/tilstanden hos hesten H1 med den nedgroede grime at have haft?

2. Er det sandsynligt, som forklaret af sigtede, at hesten H1 ikke havde sår på næseryggen ved hans tilsyn den 21. september 2016?

3. Har hesten H1 med den nedgroede grime, ved at blive bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1-3:

Det fremgår af dyrlægeerklæring af 11. oktober 2016, at politiet rekvirerede ham d. 23. september 2016 for at tilse to heste. Dyrlægen fandt, at den ene plag var vokset fra sin grime, så den gik med bukket nakke og ikke kunne løfte hovedet frit. Grimen havde arbejdet sig gennem huden på næseryggen, så plagen havde et ca. 5 cm langt og 1-2 cm dybt sår med fluer og maddiker i. Dyrlægen vurderede ud fra sårets dybde og bredde, at såret var et par uger gammelt.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det usandsynligt, at hesten H1 ikke havde sår på næseryggen d. 21. september 2016.

Rådet finder, at plagens tilstand for længst skulle have været erkendt og afhjulpet ved de jævnlige tilsyn, hvilket bedst ville være sket ved at grimen løbende var blevet tilpasset eller udskiftet, hvis den blev for lille. Såret har været tydeligt og let erkendeligt, alene grundet dets størrelse og placering midt på næseryggen.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved igennem længere tid at have gået med for lille/stram grime, der med tiden havde ’gnavet’ sig gennem huden og lavet et 1-2 cm dybt sår på næseryggen, samt medført, at plagen gik med bukket nakke, og ikke kunne bevæge hovedet frit, har plagen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4-8:

4. Hvilken karakter og alder vurderes lidelsen/tilstanden hos hesten H2, som haltede på højre forben, at have haft?

5. Er det sandsynligt, som forklaret af sigtede, at haltheden/skaden er opstået akut, siden hans tilsyn den 21. september 2016?

6. Er det sandsynligt, som oplyst af anmelder, at haltheden/skaden allerede var indtrådt den september 2016?

7. Er det sandsynligt, at haltheden/skaden er blevet forværret fra den 21. september 2016 til anmeldelsen den 23. september 2016?

8. Har hesten H2, som haltede som ovenfor beskrevet på højre forben, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4-8:

Det fremgår af sagsakterne, at en anden hest på marken havde en hævet kode på højre forben, og var tydelig halt, samt at dyrlægen vurderede, at der ikke var tegn på akut inflammation eller brud d. 23. september 2016.

Det fremgår endvidere af afhøringsrapport af 17. oktober 2016, at dyrlægen oplyste, at ”….denne hest haltede og koden var tyk. Dette var ligeledes ikke nyt, og var ikke lige sket.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det sandsynligt, at hestens halthed var opstået før d. 21. september 2016.

Rådet finder, at hestens tilstand har været tydelig og let erkendelig, og skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at hesten var blevet opstaldet i sufficient indrettet sygeboks og tilset af en dyrlæge, eller aflivet.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at ved at have gået ubehandlet på en mark med hævet kode og halthed på højre forben, har hesten været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 9:

Rådet finder, at oplysningerne i sagen tyder på, at der ikke blev ført tilstrækkeligt tilsyn med hestene på marken, og at en ændret procedure bør overvejes, så eventuel skade eller sygdom på hestene erkendes rettidigt.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr.