Rådet udtalte 23. august 2017:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at tilkalde dyrlæge til tyren (1), der ikke kunne rejse sig eller på anden måde lade tyren behandle for dens lidelse, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt, og herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 29. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved et kontrolbesøg i sigtedes dyrehold konstaterede diverse dyreværnsmæssigt uacceptable forhold, hvorfor der blev tilkaldt assistance fra Nordjyllands Politi.
Det konstateredes, at en tyr (1) lå alene i en boks på sin venstre side. Den rystede svagt, lå ind imellem med lukkede øjne og viste tydelige tegn på smerte. Tyren havde en ildelugtende diarre. Det blev forsøgt at få tyren op at stå, men den var ikke i stand til at rejse sig. Dyret havde ikke adgang til vand eller foder.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren, der fandtes med tydelige tegn på smerte og ude af stand til at rejse sig, på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en nærmere dyrlægefaglig undersøgelse og behandling eller aflivet. Ved undladelse heraf har tyren været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, om Rådet finder, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af tyren.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at sørge for et passende strøet, tørt og bekvemt leje til 15 heste og mindst 55 kreaturer derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt, og herunder undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 29. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der i kreaturstalden var indrettet 16 bokse, hvor der i de fleste manglede strøelse og bunden bestod af et tykt lag optrådt, våd gødning. I 2 af boksene var gødningslaget så højt, at kreaturerne stødte mod loftet. I stalden blev tilset 48 kreaturer, som alle var tilsølede af gødning på hele kroppen, og mange var våde på ben, bug og lår. I laden var der i 6 hestebokse og 5 bokse med lave skillevægge opstaldet 13 heste og 11 kreaturer. I alle bokse manglede der strøelse, således at bunden i boksene bestod af et tykt lag fugtig gødning. Heste og kreaturer var tilsølede af gødning på kroppen.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer og heste ved at være opstaldet i bokse, hvor underlaget bestod af et tykt lag optrådt gødning uden strøelse har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse, hvor dyrene var opstaldet, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, om Rådet finder, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Finder Rådet, at de sigtede ved at lade hesten, der stod opbundet med ca. 1 meter langt reb derved har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt, og herunder undladt at beskytte den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 29. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at en hest stod opbundet i et ca. 1 m langt reb. Der var opstillet en vandspand ved hesten, men den havde ikke adgang til stråfoder. Store mængder gødning bag hesten tydede på, at den havde stået der i længere tid. Der var ingen frisk strøelse under hesten.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hesten, ved igennem længere tid alene at have stået opbundet i det ca. 1 m lange reb, har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom hesten ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
I bekræftende fald, om Rådet finder, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hesten.
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at sørge for, at mindst 5 tyre var i tilstrækkeligt huld og med en størrelse, der svarede til deres alder, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt, og herunder undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 7:
Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 29. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at 5 tyre, der var mellem 15 og 17 måneder gamle, var meget magre med en skønnet vægt på 250-300 kg, hvor en normalvægt for en 12 måneder gammel tyrekalv er omkring 400 kg.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne tyre ved ikke at være sufficient fodret til en acceptabel foderstand har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 8:
I bekræftende fald, om Rådet finder, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 8:
Se svar ad 7.
Spørgsmål 9:
Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at sikre, at der var konstant vand til hestene i de 6 hestebokse i stalden og ved ikke at motionere hestene eller motionere alle heste eller give dem fri bevægelse på fold i mindst 2 timer, 5 dage om ugen, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt og omsorgsfuldt, og herunder undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 9:
Det fremgår af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 29. marts 2017, at hestene i de 6 bokse i laden ikke havde adgang til frisk drikkevand på undersøgelsestidspunktet. Desuden var der ingen tegn på, at alle hestene kom regelmæssigt ud af boksene, idet der hverken på jorden foran laden eller på folden bag stuehuset var spor efter heste svarende til, at 13 heste dagligt benyttede arealerne. To heste udviste stereotyp adfærd (vævede), som kan være et tegn på stress.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hestene, ved at være unddraget muligheder for frisk drikkevand samt sufficient motion, har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
I bekræftende fald, om Rådet finder, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 10:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 11:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 11:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer 1 blev frifundet.
Tiltalte besætningsejer 2 blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke:
- Begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
- Tiltalte skulle inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
- Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inkl. heste).
Tiltalte beholdt dog retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inkl. heste) på vilkår, at tiltalte indenfor en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at tiltalte skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inkl. heste) jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1, og stk. 2.