2017-32-0150-00025

Heste opbundne i stramme halsremme i for små båse - uden adgang til vand - nogle magre - gnavesår pga. stramme dækkener

09-10-2017

Skrivelse af 6. april 2017 fra Sydøstjyllands Politi (3700-89111-00001-17).
En embedsdyrlæge konstaterede sammen med politiet 10 heste, der stod opbundne i mere eller mindre stramme halsremme i båse, der var for små til hestenes størrelse. Nogle var uden adgang til vand, nogle fremstod magre og nogle havde gnavesår i manken efter stramme dækkener.

Rådet udtalte 9. oktober 2017:

Spørgsmål 1:

Såfremt sagens akter sammenholdt med beskrivelsen af hest nr. 1-2 og 5-8 og fotos af disse lægges til grund, vurderer Rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hestene?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 1. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne bistod politiet d. 13. februar 2017 ved en kontrol i sigtedes hestehold. Herved konstateredes:

hest nr. 1 stod opbundet og havde ikke adgang til vand,

hest nr. 2 stod opbundet og havde ikke adgang til vand,

hest nr. 5 stod opbundet og var under middel i huld. Der kunne ikke føles fedt under huden og rygmuskulaturen var noget indsunken, så torntappene kunne føles,

hest nr. 6 stod opbundet og var i middel huld,

hest nr. 7 stod opbundet i en halsrem, der var stram og var middel af huld,

hest nr. 8 stod opbundet og var i middel huld.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne heste nr. 1-2 og 5-8, ved at være opbundet i båse, der var for korte til dyrene, ved at være opbundne i stramme halsremme samt ved at nogle af hestene var uden adgang til vand, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvor hestene holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, at det har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagens akter sammenholdt med beskrivelsen af hest nr. 3-4 og fotos af disse lægges til grund, vurderer Rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hestene?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 1. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at

hest nr. 3 stod opbundet og var mager med tydelige ribben, rygrad og hoftehjørner. Der kunne ikke mærkes noget fedtlag under huden,

hest nr. 4 stod opbundet og blev beskrevet som under middel i huld. Af den ledsagende billedtekst fremgår, at hesten blev beskrevet som værende i normal huld. Den havde hævet præputium (forhud).

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne heste nr. 3 og 4, ved at være opbundet i båse opbundne i uhensigtsmæssige halsremme, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og
væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvor hestene holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, at det har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt sagens akter sammenholdt med beskrivelsen af hest nr. 9-10 og fotos af disse lægges til grund, vurderer Rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hestene?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 1. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at

hest nr. 9 stod opbundet og havde dækken på. Da dækkenet blev fjernet sås et stort dybt sår i manken, som blev vurderet til at være et gnavesår fra dækkenet – et sår der var ømt ved palpation. Hesten var mager med tydelige ribben, torntappe og hoftehjørner,

hest nr. 10 stod opbundet og havde dækken på. Da dækkenet blev fjernet sås et stort dybt sår i manken, som blev vurderet til at være et gnavesår fra dækkenet – et sår der var ømt ved palpation. Hesten var mager med tydelige ribben, torntappe og hoftehjørner.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne heste nr. 9 og 10, ved at være opbundet i båse, ved at være bundet i uhensigtsmæssige halsremme samt ved at have utilpassede dækkener, der har forårsaget gnavesår i manken samt ved at fremstå i mager tilstand med tydelige ribben, torntappe og rygrad, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, passet og fodret under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvor hestene holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.