2016-32-0153-00049

Hund mishandlet med spark og slag

27-01-2017

Skrivelse af 23. november 2016 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (1900-89110-00031-16).
Politiet blev tilkaldt af en genbo, som så sigtedes hund, som lå i haven rystende og ude af stand til at rejse sig. Normalt logrede hunden når den så anmelder. Denne havde før set hunden blive mishandlet med spark, smidt ud og slået med en stok. Ved politiets ankomst fandtes hunden rystende og ude af stand til at rejse sig. Den lå på terrassefliserne med hovedet op ad et hegn. Hundens pupiller var meget store, ligesom den var stærkt dehydreret. Den reagerede ikke med øjnene og heller ikke ved håndtering. Hunden var helt stiv, da den blev løftet op. Sigtede indvilligede, i at politiet medtog hunden, da han ikke gad have den mere. Sigtede oplyste, at hunden ikke havde fået mad eller vand i flere dage. Politiet skønnede, at sigtede var psykisk syg. Hunden blev bragt til et dyrehospital.

Rådet udtalte 27. januar 2017:

Følgende fremgår af fremskrivelsesbrevet:

”overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf. § 28, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, ved i tiden op til den 7. juli 2016 at have behandlet en hund groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han påførte hunden smerte, lidelse og angst ved at sparke og slå den, ligesom han undlod at fodre og vande den tilstrækkeligt, hvorfor den var stærkt dehydreret, ligesom han undlod at påse, at den blev tilset af en dyrlæge, selvom den var meget afkræftet, rystede og ikke kunne rejse sig, alt hvorved hunden var i så dårlig tilstand, at den efterfølgende måtte aflives.”

Spørgsmål 1:

Jeg skal i den anledning anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt den beskrevne adfærd indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3.

Jeg skal i den forbindelse anmode om, at rådet i udtalelsen tager selvstændigt stilling til henholdsvis den del af den beskrevne adfærd, der vedrører slag og spark, samt til den del der vedrører utilstrækkeligt foder og vand samt manglende dyrlægehjælp.

Svar ad 1:

Det fremgår af politiets skrivelse af 23. november 2016 samt sagens akter, at hunden var blevet slået og sparket samt unddraget foder og vand således, at den blev bragt i en tilstand, at den måtte aflives. Ved politiets ankomst fandtes hunden rystende og ude af stand til at rejse sig. Den lå på terrassefliserne med hovedet op ad et hegn. Hundens pupiller var meget store, ligesom den var stærkt dehydreret. Den reagerede ikke ved håndtering. Hunden var helt stiv, da den blev løftet op.

Af dyrlægens attest af 7. juli 2016 fremgår følgende:

”Ved ankomsten bæres hunden ind på klinikken, da den ikke selv er i stand til at stå på benene. Hunden er fuldstændig stivbenet og ryster voldsomt. Hunden er afkræftet, men opmærksom på vores placering i lokalet og kan følge os med øjnene. Hunden er voldsomt dehydreret og kredsløbspåvirket. Der erkendes voldsomt øget overfladisk respiration. Der foretages hurtigt røntgen for at be-/afkræfte brud på rygsøjlen. Der erkendes ingen brud. Hunden indlægges til væskebehandling for at blive stabiliseret inden yderligere udredning.

Indlæggelse:
De næste timer udøves der kontinuerligt fysioterapi, og der gives støttebehandling (væske). De første timer ses der klar bedring; hunden forsøger at rejse sig, kredsløbet bliver bedre. Hunden tilbydes mad ved 12-tiden og er tydeligvis sulten, men er samtidig bange for at indtage foderet (viger for den mindste bevægelse fra undertegnede og kolleger). Hunden er i stand til at stå - dog ikke uden støtte. Ud på eftermiddagen bliver hunden gradvist dårligere igen; kredsløbet bliver dårligere og hunden urinerer flere gange ukontrolleret. Kl. 20.30 er hunden stort set lige så afkræftet som ved ankomst kl. 10.10; kredsløbspåvirket (kolde ekstremiteter), registrerer dårligt undertegnedes tilstedeværelse. Hunden aflives i henhold til Dyreværnsloven § 20 stk. 2 samt § 21 stk. 3.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet lægger til grund, at hunden er blevet bragt i den ovennævnte tilstand som følge af slag og spark. Rådet finder, at hunden har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet lægger til grund, at hunden er blevet unddraget foder og vand i flere dage, således at den blev dehydreret og bragt i den ovennævnte tilstand, samt at den er blevet unddraget dyrlægehjælp. Rådet finder, at hunden har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver rådet anledning til bemærkninger, skal jeg ligeledes anmode om at modtage disse.

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele personligt beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Sagen blev anket til landsretten.
Landsretten afviste anken, da tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen i landsretten uden at melde lovligt forfald.