Rådet udtalte 5. september 2017:
Spørgsmål 1:
Jeg skal på den baggrund anmode om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller har karakter af mishandling af hunden.
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens anmeldelse af 16. februar 2016 at følgende kunne konstateres ved den kliniske undersøgelse:
”Ved ankomsten til internatet blev hunden undersøgt at mig, der kunne konstatere, at den ikke kunne rejse sig, men dog løfte hovedet.
Der fandtes purulent flåd fra venstre øje, hvor der var et stort hornhindesår med en diameter på 4-5 mm og som gik 2-3 mm i dybden, ind i øjet. Der var ødem og karindvækst i hele hornhinden. En tilstand, der er mindst uger om at udvikles. Også i højre hornhinde fandtes ødem, men sår i denne hornhinde kunne ikke umiddelbart erkendes.
Hunden var sygeligt afmagret (kakektisk) og såvel fedtvæv som muskelvæv var fraværende.”
”Ved en hudfoldtest blev huden stående i flere minutter og slimhinder fandtes blege og halvtørre. Kapillærfyldningstiden var markant øget. Alt i alt kan af disse kredsløbsundersøgelser konkluderes, at hunden var i chock og formentlig ikke kunne reddes selv ved intensiv terapi.”
Der fandtes endvidere ved den kliniske undersøgelse belægninger af tandsten på tænderne, og pelsen var sammenfiltret i store totter.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden ved ikke at blive sufficient fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, således at den har
- udviklet en tilstand af udtalt underernæring, afkræftelse og dehydrering, samt
- gået med et ubehandlet 2-3 mm mm dybt hornhindesår i flere uger,
har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Hunden burde langt tidligere have været tilset af en dyrlæge med henblik på behandling af dens lidelser eller aflivning.
Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger, bedes disse indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Nej.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for sin hund. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til at holde dyr, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalen blev frafaldet, idet man fandt, at de vanskeligheder, omkostninger og behandlingstider der ville være ved sagens gennemførelse ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, man kunne forvente, tiltalte blev idømt.