Rådet udtalte 20. juli 2017:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen ved at komme i den beskrevne tilstand med indgroet horn derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. november 2016, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 21. november 2016, konstaterede en ko med indgroet horn på højre side af hovedet. Koen blev sat i sygeboks til klinisk undersøgelse.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Ved den kliniske undersøgelse af den levende ko … kunne det konstateres, at koens horn på højre side af hovedet voksede ind i det underliggende væv i panden på dyret, hvilket vurderedes at være meget smertefuldt … Koen var meget uvillig til at lade sig berøre i hovedet og var dermed vanskelig at undersøge…
Det kunne desuden konstateres, at der var hævelse af vævet, hvor hornet trængte ind i huden og underliggende væv, samt at der var betændelse omkring hornet.”
Ved pato-anatomisk undersøgelse af koens hoved d. 11. januar 2017, på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes følgende:
”Sektionsfund:
Ved sektion fandtes højre horn at have rostromedial vækst, hvorved det havde penetreret huden og underliggende strukturer dorsalt for den caudale del af højre øje. Efter afsavning af højre horn kunne det konstateres, at hornet var vokset ca. 1,5 cm ind i hud og underliggende strukturer. Der var herved dannet et sår med en diameter på ca. 2 cm (1 cm i bunden af såret). Såret var beklædt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på 0,4 cm. Sårrandene var beklædt med indtørret ekssudat. Efter afkogning af hovedet fandtes det højre horn, som målte ca. 22 cm i længden, at have forårsaget en ovalformet impression i knoglevævet der målte ca. 0,5 x 0,4 cm. Omkring denne impression fandtes millimeter tykke eksostoser.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af såret til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes granulationsvæv, nydannet bindevæv (tykkelse ca. 1 mm) samt superficielt nekrotisk væv.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med et indgroet horn i højre side, der har forårsaget penetration af hud og underliggende strukturer. Indvæksten af hornet havde forårsaget knogleforandringer. På baggrund af dybden af såret vurderes forandringerne at have en alder på flere måneder.”
Ejer oplyste, at koen gik i en flok på ca. 140 dyr i sommeren 2016. Flokken blev løbende fodret og tilset, men han havde ikke bemærket, at omhandlede dyr havde et horn, der voksede indad.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved fjernelse af horn/hornspids, så snart det kunne konstateres, at hornet voksede uhensigtsmæssigt, og senest inden koen blev sat på sommergræs.
Lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved det løbende tilsyn i besætningen. Koen har således ikke været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov, og den har under sygdomsforløbet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved at gå i besætningen i måneder med indgroet horn i højre side, der har forårsaget penetration af hud og underliggende nerveførende strukturer, samt impression i knoglevævet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen da været transportegnet?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at koen var en del af en leverance på 15 køer. Det fremgår ikke, om koen var transporteret adskilt fra andre dyr.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at der ikke ved den pato-anatomiske undersøgelse fandtes tegn på blødninger eller andre akutte forandringer, samt at forandringerne vurderes at have en alder på flere måneder.
Rådet finder, at såfremt koen ikke er transporteret adskilt, har den været udsat for risiko for, at skubben fra andre kreaturer og deraf følgende stød imod dyrene eller transportvognens sider kunne påføre koen betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at koen under transporten til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Idet det ikke af sagsakterne fremgår, hvordan koen er transporteret, kan Rådet ikke udtale sig om uforsvarligheden. Se tillige svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Det fremgår af anmeldelsen, at ”Ved det levende syn kunne det konstateres, at koen hurtigt lagde sig ned, da den blev sat i sygeboks, som tegn på, at den var belastet (smertepåvirket).”, og at ”Koen haltede desuden let på højre bagben og der var en let hævelse i kronranden over kloven på samme ben.”
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at såfremt koen ikke har været transporteret adskilt til slagteriet, har den været udsat for risiko for, at skubben fra andre kreaturer, og deraf følgende forsøg på at undvige, kunne påføre koen en betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at koen under transporten til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Rådet skal tillige henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr.