2016-32-0151-00052

Ko med indgroet horn transporteret til slagteri

12-06-2017

Skrivelser af 9. august 2016 og 25. januar 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00057-16).
Ved levende syn på slagteriet konstateredes en ko med indgroet horn. Ved den kliniske undersøgelse af den levende ko blev det konstateret, at hornet på venstre side af hovedet var vokset ind i tindingen. Koen var uvillig til at lade sig berøre i hovedet. 
Ved undersøgelse af koen efter aflivning blev det konstateret, at koens venstre horn var vokset ca. 3 cm ind i det underliggende væv, helt ind til den underliggende knogle. 
Ejer oplyste, at koen gik i løsdrift med ca. 130 malkekøer. Da koen havde dårligt yver skulle den opfedes og slagtes. Koen forblev gående sammen med de andre køer, og hverken ejer eller medhjælp havde bemærket, at koens venstre horn var groet ind i det underliggende væv, og den var derfor heller ikke tilset af dyrlæge.

Rådet udtalte 12. juni 2017:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. X, i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 27. juni 2016, at der ved det levende syn på slagteriet konstateredes en ko med indgroet horn. Ved den kliniske undersøgelse af den levende ko ”kunne det konstateres, at koens horn på venstre side af hovedet voksede ind i tindingen på ko­en. Koen var meget uvillig til at lade sig berøre i hovedet, hvorfor det var vanskeligt at vurdere graden af smerte. Efter aflivning blev det konstateret hornet voksede ca. 3 cm. ind i det underliggende væv, helt ind til den underliggende knogle.”

Ved pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes følgende:

”Ved sektion fandtes venstre horn at have rostromedial vækst, hvorved det havde penetreret huden og underliggende strukturer caudodorsalt for venstre øje. Efter afsavning af venstre horn kunne det konstateres, at hornet var vokset 3 cm ind i hud og underliggende strukturer. Der var herved dannet et sår med en diameter på ca. 4 cm. I såret fandtes granulationsvæv og blotlagt knoglevæv. Efter kogning af hovedet fandtes det venstre horn, som målte ca. 22 cm i længden, at have forårsaget en oval fordybning i knoglevævet. Denne fordybning målte ca. 1 x 2 cm med en dybde på ca. 0,4 cm.

Det højre horn, som målte ca. 21 cm i længden, havde ligeledes rostromedial vækst men havde ikke penetreret huden i højre side.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af såret i venstre side til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse i fandtes muskulaturen et blandet inflammatorisk interstitielt celleinfiltrat, nekrotiske muskelfibre med celleinfiltration samt et homogent proteinholdigt eksudat mellem muskelfibrene.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med et indgroet horn i venstre side, der har forårsaget penetration af hud og underliggende strukturer samt knoglevæv. På baggrund af dybden af såret vurderes forandringerne at have en alder på flere måneder.”

Ejer oplyste, at da koen, der gik i løsdrift med ca. 130 malkekøer, havde dårligt yver, skulle den opfedes og slagtes. Koen blev gående blandt de øvrige køer, og han havde ikke bemærket, at venstre horn var groet ind i det underliggende væv. Den var derfor ikke tilset af dyrlæge.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og de medsendtes fotos til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved fjernelse af horn/hornspids(er). Lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn. Koen har således ikke været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov, og har under det sygdomsforløbet i besætningen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved at have gået i måneder i besætningen med indgroet horn i venstre tinding med penetration af hud, underliggende nerveførende vævstrukturer samt knoglevæv, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. X, da været transportegnet?

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen, at koen var en del af en leverance på 26 køer. Det fremgår ikke om koen blev transporteret adskilt fra de andre dyr.

Rådet finder, at såfremt koen ikke var transporteret adskilt, har den været udsat for risiko for, at skubben fra andre kreaturer og deraf følgende stød imod dyrene eller transportvognens sider kunne påføre koen betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder Rådet, at koen under transporten til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko, CKR-nr. X, ved at blive transporteret der­ved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvar­lig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 4:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr.