2017-32-0151-00062/2018-24-0151-00109

Ko med rådagtigt lugtende sår i nakken transporteret til slagteri

29-06-2017
Dyreværnssager Kvæg Journalår 2017

Skrivelse af 25. januar 2017 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00036-16).
Ved den kliniske undersøgelse af en ko på slagteriet fandtes et ubehageligt rådagtigt lugtende sår i koens nakke. Såret havde en størrelse på 25x 30 cm og gik gennem huden og det underliggende væv. På venstre side af halsen havde koen et aflangt sår på 5 x 15 cm, der ligeledes gik gennem huden. Koen havde været i behandling med smertestillende medicin og havde været syg i ca. en måned forud for slagtningen. Sigtede oplyste, at koen havde gået i en boks en måneds tid pga. infektionen. Den gik ikke med halsrem eller bøjle og det var uvist, hvordan såret var opstået. Koen var blevet tilset af en dyrlæge, der kom hver 14. dag i besætningen. Denne oplyste, at hun havde behandlet koen for nervetrykning i en måneds tid. Sidst hun havde set koen, var der ikke åbne sår. Dyrlægen havde sagt, at koen skulle transporteres med skånetransport. Chaufføren oplyste, at han intet vidste om den pågældende ko´s læsioner. Han havde afhentet 4-5 kreaturer fra stedet og alle var villigt gået op i vognen. Koen blev kasseret ved kødkontrollen.

Rådet udtalte 29. juni 2017 og 21. august 2018:

Spørgsmål 1:

Kan det oplyses, om sårene/tilstanden på koen den 29. juni 2016, må have været erkendelige for landmanden før afsendelse til slagteriet og for chaufføren i forbindelse med læsning?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 18. juli 2016, at koen ved ankomst til slagteriet blev taget fra til nærmere klinisk undersøgelse, da det blev observeret, at den havde ” store åbne og ildelugtende sår i nakke og halsregion”. ”Ved den kliniske undersøgelse af koen kunne det konstateres, at der fra koen udgik en ubehagelig rådagtig lugt. I koens nakke sås et ca. 25 x 30 cm stort sår, delvis dæk­ket af hud, men hvor man kunne se ind under huden i sårranden. Huden var nekro­tisk og pergamentagtig i centrum af såret og sårranden, der var rund med skarpe kanter, så næsten ud som om den var "skåret ud", med deraf følgende vævstab. Fra såret flød en mindre mængde lyserød væske. Såret gik gennem huden og der var reaktion i det underliggende væv i form af lyserødt granulationsvæv og betændelse.

Såret på venstre side af halsen var aflangt, målte ca. 5 x 15 cm. og gik ligeledes gen­nem huden, med reaktion i det underliggende væv og mindede meget om såret i nak­ken, bortset fra at hudflappen fra såret hang som en flap nederst i såret.”

Foto 1-2-3 understøtter embedsdyrlægens beskrivelse af såret.

Af sektionsrapport fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU, Sund fremgår følgende:

”På hudstykket fandtes 2 sår

A:
Ildelugtende ovalformet sår i nakkeområdet målende ca. 20x25 cm.

Såret var med undtagelse af sårrandene dækket af fastsiddende hud og havde en granfarvning af sårrandene. Ved gennemskæring af såret fandtes emfysem, der stedvis antog en maksimal tykkelse på ca. 4 cm. I sårrandene fandtes nydannet bindevæv, der stedvis antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm samt granulationsvæv, der stedvis antog en mak­simal tykkelse på ca. 1 cm. Såret og relateret vævsreaktion strakte sig ned gennem hud og underhud i en maksimal dybde på ca. 5 cm.

B:
Ildelugtende ovalformet sår i venstre side af halsområdet målende ca. 21x9cm. Såret var med undtagelse af sårrandene dækket af hud. Ca. halvdelen af såret var dækket af fastsiddende hud mens der over den anden halvdel fandtes en løssiddende hudflap. Ved gennemskæring af såret fandtes nydannet bindevæv, der stedvis antog en maksimal tyk­kelse på ca. 1 cm samt et ca. 0,2 cm tykt lag granulationsvæv beliggen­de ovenpå bindevævet. Såret og relateret vævsreaktion strakte sig ned gennem hud og underhud i en maksimal dybde på ca. 1,8 cm.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af sårene til histologisk undersøgel­se. Den histologiske undersøgelse bekræftede fundet af inflammatorisk granulation­svæv og nydannet bindevæv i underhuden.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med kroniske sår med fibrosering og granulationsvævsdannelse. Bedømt ud fra omfanget af bindevæv og granulationsvæv vurde­res det, at sårene har en alder på flere uger.”

Lægges ovenævnte til grund, finder Rådet at læsionerne d. 29. juni 2016 har været synlige og let erkendelige under opholdet i besætningen. Sagsakternes beskrivelse af omstændighederne ved selve læsningen antyder, at lokale forhold har vanskeliggjort en tilstrækkelig omhyggelig forudgående inspektion af dyrene på dette tidspunkt.

Spørgsmål 2:

Skulle koen have været aflivet i besætningen og ikke sendt til slagteriet?

Svar ad 2:

Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse af 18. juli 2016:

”Dyret virkede uvillig til at lade sig berøre ved sårene i nakken og på halsen. Koen der var lidt mager, virkede i øvrigt lettere nedstemt. Efter aflivning blev det konstateret at sårene i nakken og ved venstre skulder strakte sig gennem huden og medførte vævsreaktion ca. 3 cm ned i den underliggende mu­skulatur. Sårene i nakken og på venstre side vurderes at have haft en varighed af mindst 1 uge. Baggrunden for dette er mængden af granulationsvæv i sårene i nakken og på venstre side af halsen. Koen havde desuden en større hævelse på ryggen, der ved indsnit viste sig at være knoglemarvsbetændelse. Derudover havde koen forskel­lige mindre trykninger og sår på kroppen bl.a. ved venstre skulder samt fedtlever. Kødkroppen viste en abnorm bleg farve. Koen blev kasseret ved den kødkontrolmæssige bedømmelse som følge af de inficere­de sår, knoglemarvsbetændelse og abnorm farve.”

Rådet finder, at dyr med store, åbne sår, som det beskrevne er uegnede til transport. 

Lægges svar ad 1 samt ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen for længst skulle have været behandlet sufficient af en dyrlæge eller aflivet. Rådet finder ikke, at koen var egnet til transport.

Spørgsmål 3:

Hvis 2 besvares med nej – ville koen så være transportegnet til skånetransport?

Svar ad 3:

Udgår.

Spørgsmål 4:

Er der tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr?

Svar ad 4:

Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet behandlet sufficient eller ved at aflive den. De påviste læsioner har været tydelige og let erkendelige, således som det også fremgår af anmeldelsen. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen i besætningen samt under transporten, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. 

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 24. april 2018 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

Spørgsmål 1:

Er det muligt, at sårene ved pålæsning var dækket af sårskorpe eller på anden måde ikke var synligt åbne, således at sårene kan være sprunget op under transporten, som varede ca. 2 timer fra pålæsning til aflæsning?

Svar ad 1:

Idet Rådet henviser til Rådets besvarelse af 29. juni 2017 (j.nr. 2017-32-0151-00062) med beskrivelser ad svar 1 af 2 større sår i henholdsvis koens nakke og på siden af halsen, den til sagen vedlagte fotodokumentation samt sektionsrapporten fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU, Sund, finder Rådet, at de omhandlede sår med sikkerhed har været synlige og lugtende før pålæsning. Rådet finder ikke, at sårene væsentligt har ændret karakter under transporten på de ca. 2 timer.

Afgørelse:

Straffen for tiltalte chauffør bortfaldt. Retten fandt at overtrædelsen af dagældende dyreværnslov § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 7, jf. § 1, nu dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, bortfaldt jf. straffelovens § 83, efter Fødevarestyrelsens ændring af praksis, og der derfor ikke i dag ville være sket politianmeldelse af tiltalte.

Tiltalte vognmandsforretning blev straffet med bøde på 17.500 kr., jf. dagældende dyreværnslov § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. § 1, nu dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1 og stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b. Bøden blev nedsat grundet lang sagsbehandlingstid efter princippet i Højesterets afgørelser af 16. april 2012, gengivet i bl.a. UfR.2012.2316.