Rådet udtalte 27. januar 2017:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de magre kreaturer derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af d. 30. maj 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne bistod politiet d. 17. maj 2016 med en vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i sigtedes kødkvægsbesætning med ca. 53 dyr. De fleste dyr var magre og mange havde synlige ribben, skarpe hoftehjørner og manglende muskelfylde på krop og lår.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de i tekst og billeder beskrevne kreaturer ved ikke at være fodret til et acceptabelt huld har været udsat for en betydelig grad af smerte. lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 6 kalve i enkeltbokse uden permanent adgang til frisk drikkevand derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af d. 30. maj 2016, at 6 kalve i enkeltbokse ikke havde adgang til frisk drikkevand. Rådet finder, at de 6 kalve ved at være unddraget passende mulighed for frisk drikkevand har været udsat for en betydelig grad af smerte og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har tyr T1 med ledbåndsskaderne på forbenene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af d. 30. maj 2016 samt af det ledsagende billedmateriale og videoklip, at en ca. 3 år gammel tyr (T1) stod opbundet i bindestald. Tyren havde en tydeligt besværet benstilling på begge forben, der fremstod med krumme forknæ, som en følge af udviklingen af for korte bøjesener. Rådet finder, at tyrens situation for længst burde have været afhjulpet ved slagtning eller aflivning. Tyren har som følge af senelidelserne i alle lemmer været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Ingen bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.