Rådet udtalte 9. oktober 2017:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet under opholdet i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede ”…at et af slagtesvinene havde meget svært ved at gå pga. smerter i benene. Begge forben var stærkt udadkrogede og hævede, og de var hele tiden ved at ”knække sammen” når den gik. Bagbenene var hævede i haserne og understillede. Som tegn på smerter udstødte dyret gryntelyde for hvert skridt og så snart, der ikke blev jaget på det forsøgte det at lægge sig ned.”
Embedsdyrlægen vurderede, at især forbenene var medtagede, men efter svinets trippende gang på bagbenene at dømme, var disse også ømme.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af slagtekroppen ved indsnit i leddene på det ene forben konstaterede kroniske ledforandringer (ledbetændelse).
Ved pato-anatomisk undersøgelse af højre forben fra svinet på Sektion for Patologi, Institut for Veteri nær Sygdomsbiologi, KU-SUND, fandtes følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en hævelse omkring albueleddet. Ved åbning af albueleddet fandtes en forøget mængde blodtilblandet ledvæske. Dertil fandtes 3 ulcerationer i brusken på ledfladerne (artrose), der målte ca. 2 x 1,5 cm, 1 x 0,5cm og 1 x 0,3cm. Den største af ulcerationerne var dækket af en bruskflap. Synovialmembranen (hinden der beklæder indersiden af leddet) fandtes fortykket. Der kunne ikke erkendes andre patoanatomiske forandringer i de øvrige led og omkringliggende strukturer.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk, dissekerende, ulcerativ artrose med sekundær proliferation af synovialmembranen. Det vurderes, at læsionen har en alder på flere uger og er forenelig med at være en følgetilstand til osteochondrose.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation burde være afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. De påviste læsioner har medført let erkendelig halthed, som det også fremgår af sagsakterne og det medsendte billedmateriale. Slagtesvinet har således ikke været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Under sygdomsforløbet i besætningen har slagtesvinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1og 2.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet da været egnet til transport?
Svar ad 2:
Af sagsakterne fremgår, at slagtesvinet blev transporteret uden at være adskilt fra de andre svin under transporten, at det ved ankomsten til slagteriet var udpræget gangbesværet, og kun nødigt gik på krumme forben og understillede bagben, hvilket foregik under skrige/gryntelyde, samt at det lagde sig ned, så snart det ikke blev drevet frem.
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Slagtesvinet burde ikke være transporteret levende til slagteriet. Ved at være læsset og transporteret levede til slagteriet, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Kan slagtesvinets tilstand og halthed være blevet forværret under transporten, og i givet fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Rådet kan, jf. svar ad 2, ikke udelukke, at den tilstedeværende halthed som følge af smerter kunne være forværret i forbindelse med transporten, mens tilstanden som sådan ikke skønnes forværret i forbindelse med transporten.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer (I/S) blev idømt bøde på 25.000 kr.
Tiltalte I/S ankede sagen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte transportvirksomhed blev idømt bøde på 25.000 kr.
Transportvirksomheden ankede sagen. Virksomheden blev frifundet, da det viste sig, at være et andet selskab, der var ansvarssubjekt i sagen.
Tiltalte chauffør blev idømt bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
De tiltalte skulle alle betale sagens omkostninger.