Rådet udtalte 9. oktober 2017:
Spørgsmål 1:
Er Det Veterinære Sundhedsråd på det foreliggende grundlag enig heri, og kan rådet i bekræftende fald pege på konkrete mangler ved fodringen?
Svar ad 1:
Det fremgår af politirapporten af 4. november 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at politiet efter anmeldelse besøgte sigtedes kreaturhold, hvor en af politiet rekvireret praktiserende dyrlæge D1 deltog i besigtigelsen af dyrene. Af dyrlægens journalkort af henholdsvis 4. og 7. november 2016 fremgår, at denne ved besigtigelsen sammen med politiet fandt en kraftig afmagret ko, der var død indenfor en time forud. Endvidere lå der endnu en stærkt afmagret, kakektisk ko med skum ud af næsebor og svagt åndedræt. Koen blev straks aflivet. På stald fandtes ca. 70 dyr gående i løsdrift med adgang til halm og gammel frøgræslignende afgrøde af ringe kvalitet. Alle dyr var enten magre eller afmagrede. Dyrlægen konkluderede, at dyrene generelt var langt under middel i huld samt, at de blev fodret med for ringe foder i forhold til dyrenes krav.
Af Fødevarestyrelsens veterinære kontrolrapport af 31. oktober 2016 fremgår, at der samme dag af 2 embedsdyrlæger var foretaget et kontrolbesøg i forbindelse med kontrol af mærkning og registrering. Herunder blev der stikprøvevis kontrolleret dyreværnsmæssige forhold i besætningen. Herunder blev observeret flere magre dyr, der tydede på, at dyrene ikke fik tilstrækkeligt foder til at kunne opretholde deres fysiologiske behov. En ko blev observeret liggende uden at ville rejse sig.
Gødningsmængden bag koen tydede på, at den havde ligget i omkring et døgn. Sigtede udtrykte, at koen efter uro i flokken nok var skredet ud. Koen blev aflivet under tilsynet. Endnu en ko blev fundet liggende uden at ville rejse sig. Sigtede oplyste, at såfremt koen ikke kunne rejse sig i løbet af aftenen, ville den blive aflivet.
Kvægpraktiserende dyrlæge D2 deltog sammen med politiet d. 14. november 2016 i endnu en vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i besætningen. Af dyrlægens erklæring af 16. november 2016 indeholdende fotos fremgår, at besætningen bestod af 30 køer, 30 kvier og 13 handyr af blandet race. Køerne blev fodret med frisk, grønthøstet majs samt halm af blandet kvalitet og uden tildeling af kraftfoder. Kalvene blev fodret med samme majs som køerne, og de kalve, der gik hos ammekøer fik mere eller mindre mælk hos disse. Køerne havde gennemsnitligt et huld på 2-2,25 – enkelte grænsende sig til kakektiske. Dyrlægen konkluderede, at køerne i besætningen var underforsynet med både energi og protein, og derfor ville tabe sig yderligere med den forefundne fodring.
Af embedsdyrlægens notat af 18. november 2016 og det ledsagende billedmateriale fremgår, at der d. 16. november 2016 blev leveret 24 kreaturer til slagtning. Ved aflæsningen fremstod mange af kreaturerne magre/afmagrede og med strittende hårlag. Dyrene var livlige og udviste ikke tegn på sygdom. Efter slagtning kasserede kødkontrollen 10 kreaturer på grund af serøs fedtatrofi (afmagring), og 2 dyr havde også en kronisk tarmbetændelse.
Af Fødevarestyrelsens udtalelse af 19. december 2016 fremgår, at 2 embedsdyrlæger d. 15. december 2016 sammen med politiet deltog i et tilsyn af sigtedes kreaturhold. Besætningen bestod nu af 56 kreaturer af blandede racer, som generelt havde et huld under 2,5, medens enkelte havde et huld på 3,0. Syv nærmere beskrevne kreaturer, hvoraf de seks blev betegnet som under 2 i huldkarakter, havde vinklede hoftehjørner, vinklede sædeben og samtlige tværtappe var synlige og savtakkede. Dyrene havde sparsom muskelfylde, og der kunne ikke føles fedtlag under huden ud for ribben. Det konkluderedes, at kreaturerne igennem en længere periode – formentligt måneder – var fodret utilstrækkeligt.
Af Daka´s afhentningsoversigt (bilag 14) fremgår, at der i perioden 1. januar 2016 til 9. november 2016 er afhentet 48 døde kreaturer og kalve i sigtedes kreaturhold.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at det beskrevne kreaturhold igennem længere tid (måneder) har været fodret utilstrækkeligt samt ikke passet sufficient. Herved er flere dyr kommet i en tilstand, der har medført død eller aflivning, og mange dyr er konstateret i en uacceptabel foderstand. Herved har dyrene været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt rådet har besvaret første led i spørgsmål 1 bekræftende spørges, om sigtedes adfærd kan karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Af Kødkontrollens notat af 18. november 2016 (forhold 3, bilag 2) fremgår, at ”mange af kreaturerne” var ”magre/afmagrede og med strittende hårlag, som tegn på, at de ikke havde haft optimale forhold i besætningen”. Har oplysningen om hårlaget sammenhæng med fodring, de fysiske rammer eller andet og i givet fald hvad?
Svar ad 3:
Rådet har ikke mulighed for på baggrund af de sparsomme oplysninger om hårlaget at vurdere den direkte sammenhæng mellem fodring og de givne fysiske rammer samt disses indflydelse på hårlaget. Alt andet lige vil en mangelfuld fodring normalt også medføre et unormalt hårlag som f.eks. strittende hårlag.
Spørgsmål 4:
Af samme notat fremgår, at to af slagtekroppene havde kronisk tarmbetændelse. Hvad kan være årsag til denne lidelse, og har den sammenhæng med det tildelte foder?
Svar ad 4:
Rådet har ikke mulighed for på baggrund af de sparsomme oplysninger om de konstaterede kroniske tarmbetændelser at vurdere disse fund direkte til en sammenhæng med det tildelte foder.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget at beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.