2017-32-0151-00063

Slagtekalve tydelig halte transporteret til slagtning

07-11-2017

Skrivelse af 30. januar og 15. februar 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00108-14).
En transportør af slagtekalve leverede i to omgange slagtekalve, der ved det levende syn på slagteriet udviste tydelig halthed samt henholdsvis muskelsvind og et hævet forkodeled.

Rådet udtalte 7. november 2017:

Forhold1:

Spørgsmål 1:

Har tyrekalven CKR nr. A været egnet til transport?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 28. november 2014 samt af det ledsagende videomateriale, at denne på slagteriet d. 26. november ved det levende syn konstaterede en gangbesværet slagtekalv ud af en leverance på 5 kalve. Ved den kliniske undersøgelse var kalven tydeligt gangbesværet på begge bagben. Højre bagbens kode ramte underlaget under bevægelse, og herunder forskød bækkenet sig skævt til højre. I drivgangen tog kalven støtte op ad væggen, og når den stod stille, undlod den at tage støtte på venstre bagben. Begge baglår manglede tydeligt muskulatur, idet der ikke under huden kunne erkendes normal muskelfylde. Kalvens hårlag var strittende, dens rygrad, ribben og hoftehjørner var tydeligt erkendelige. Ved aflæsningen vurderedes, at kalven var alment svækket, mager og tydeligt gangbesværet på grund af lidelserne i begge bagben. Efter aflivning konstateredes, at slagtekroppen var uden muskelfylde i begge baglår og uden underhudsfedt. Det vurderedes, at kalvens tydelige utrivelighed og manglende tilvækst af muskler havde udviklet sig igennem minimum 1-2 måneder, og at dette havde været tydeligt erkendeligt for besætningsejer og for chaufføren i forbindelse med afhentningen til slagtning. Kalven vurderedes til ikke at have været transportegnet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvens gang med skridt, hvor koden trådte igennem til underlaget samt den manglende muskelfylde i begge baglår, har medført, at kalven ikke var transportegnet. Ved at være transporteret har kalven været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Har tyrekalven ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Kan tyrekalven forud for transporten have gået normalt på alle fire ben, som oplyst af besætningsejeren til politirapport?

Svar ad 3:

Af den praktiserende dyrlæges erklæring fremgår, at denne havde tilset tyrekalven d. 20. august og d. 20. oktober 2014, hvor kalvens gang var præget af bløde koder, hvorved den var mere kort-skridtet end normalt. På grundlag af den praktiserende dyrlæges erklæring samt de kliniske og kødkontrolmæssige konstateringer af en gangart med dybe gennemtrædninger af koden og manglende muskelfylde i baglårene, anser Rådet det for usandsynligt, at kalven har gået normalt umiddelbart forud for transporten.

Spørgsmål 4:

Har tyrekalvens tilstand, herunder almene svækkelse samt lidelserne i bagbenene, været erkendelige forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 4:

Jf. svar ad 1 var tyrekalvens gang tydeligt abnorm ved modtagelsen på slagteriet, ligesom den manglende muskelfylde i baglårene har været tydeligt erkendtlig. Det fremgår endvidere af den praktiserende dyrlæges erklæring, at denne i to omgange d. 20. august og d. 20. oktober 2014 tilså kalven. Her konstateredes begge gange, at kalven var så blød i koderne, at biklovene trådte igennem til underlaget.

På baggrund af ovenstående samt de beskrevne patologiske forandringer, finder Rådet, at den unormale gangart og den manglende muskelfylde har været tydeligt erkendelige forud for transporten.

Spørgsmål 5:

Kan tyrekalvens tilstand og gangbesværethed være blevet forværret under transporten og i givet fald i hvilket omfang?

Svar ad 5:

Rådet finder, at den beskrevne tydeligt erkendbare muskelatrofi af begge baglår ikke kan være blevet forværret uden transporten. Rådet kan ikke udelukke, at den gangbesværede kalv er blevet yderligere gangbesværet under transporten.

Spørgsmål 6:

Advokat A1 har stillet lignende spørgsmål til en dyrlæge D1, jf. bilag (1,28 – rettelig bilag 1,26). Giver dyrlægens svar i bilag (1, 27) Rådet anledning til ændringer i Rådets svar ad. nr. 1- 5 eller anledning til bemærkninger i øvrigt?

Svar ad 6:

Nej.

Forhold 2:

Spørgsmål 7:

Har kalven CKR nr. B da været egnet til transport?

Svar ad 7:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. april 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne på slagteriet d. 14. marts 2016 ved det levende syn konstaterede en springhalt kalv (CKR nr. B) i en leverance på 26 dyr. Når kalven stod stille aflastede den det halte ben ved at løfte det fra underlaget, eller stillede det frem foran sig. Ved nærmere klinisk undersøgelse konstateredes kodeledet på venstre forben tydeligt hævet. Kalven var lettere strithåret og middel af huld. Efter slagtning konstateredes, at kodeleddet var fyldt med betændelse.  Ud fra mængden af betændelse samt fravær af akutte tegn på betændelse og uden indlejring af store mængder bindevæv vurderedes det, at lidelsen havde haft en varighed på mindst 1-2 uger.

Efter slagtning blev der udtaget et præparat af venstre forben fra forknæ og ned. Dette er efterfølgende undersøgt ved sektion på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND. Af sektionsrapporten af 30. marts 2017 fremgår, at der ved inspektion af præparatet fandtes en fast hævelse omkring kodeleddet, hvori fandtes et indhold af pus og fibrin. Dertil var der forøget blodtilstrømning og fortykkelse af synovialmembranen (ledhinden), og omkring leddet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 2-3 mm. Det konkluderedes, at der forelå en kronisk fibrinopurulent ledbetændelse med nydannelse af bindevæv omkring leddet. Omfanget af nydannet bindevæv gav grundlag for at vurdere, at læsionen havde en alder på 1-2 uger.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven med den tydelige halthed ikke har været egnet til levende transport. Ved at være transporteret levende har kalven været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 8:

Har kalven ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Se svar ad 7.

Spørgsmål 9:

Kan kalven forud for transporten have gået normalt, som oplyst af besætningsejeren til politirapport?

Svar ad 9:

På baggrund af de beskrevne patologiske forandringer finder Rådet det usandsynligt, at kalven skulle have gået normalt forud for transporten.

Spørgsmål 10:

I hvilket omfang har kalvens lidelse og gangbesværethed været erkendelig forud for transporten?

Svar ad 10:

Se svar ad 9.

Spørgsmål 11:

Kan kalvens lidelse og gangbesværethed være opstået eller blevet forværret under transporten og i givet fald i hvilket omfang?

Svar ad 11:

På baggrund af de beskrevne patoanatomiske fund finder Rådet det usandsynligt, at kalvens lidelse og gangbesvær er opstået eller betydeligt forværret under transporten.

Spørgsmål 12:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 12:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 13.000 kr.