Rådet udtalte 15. december 2017:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejer, ved at lade svinet gå i besætningen med ovenfor beskrevne lidelse igennem længere tid - uden at lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 17. august 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin, der var alvorligt gangbesværet. ...”dyret kunne observeres kravlende på forknæene, ude af stand til at tage normalt støtte på forbenene.”
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin, kunne det konstateres, at ”dyret havde en varm, øm hævelse nedenfor venstre albueled. I forbindelse med hævelsen kunne observeres et sår af ældre dato. Selve albueleddet føltes hævet, varmt og ømt for berøring… På venstre forknæ kunne iagttages stærkt fortykket hud. Dyret var let nedstemt og af normalt huld. Dyret sitrede let i hudoverfladen, når det blev overladt til sig selv. Ved normal berøring andre steder på kroppen reagerede dyret ikke. Ved let berøring af området omkring venstre albueled og omkring hævelsen nedenfor venstre albueled reagerede dyret ved at forsøge at trække benet let til sig, som tegn på smerte.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning fandtes også fortykket hud på højre forknæ. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at der i begge albueled var ”udbredt nedbrydning af ledbrusken, der i flere områder havde forårsaget, at det underliggende knoglevæv var blottet.”
Ved pato-anatomisk undersøgelse af slagtesvinets venstre forben på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND fandtes følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes et ældre sår med en diameter på ca. 0,5 cm beliggende cranio-lateralt for albueleddet. Ved gennemskæring af såret fandtes underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på a. 1,5 cm.
Ved inspektion af albueleddet fandtes ulcerationer på ledfladerne af humerus og ulna. Ulcerationerne målte hhv. ca. 2,5x1 cm og 1x1,5 cm. På humerus ledfladen fandtes bruskflapdannelse, og i relation hertil fandtes fortykkelser af brusken. Der var proliferation af synovialmembranen. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes en subchondral knoglecyste på ledfladen af humerus i albueleddet. Cysten målte ca. 2 mm i diameter. Der kunne ikke erkendes andre patoanatomiske forandringer i de øvrige led og omkringliggende strukturer.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk, ulcererende, deformerende artrose med bruskflapdannelse og sekundær proliferation af synovialmembranen i albueleddet. Der fandtes et kronisk sår med underliggende bindevævsdannelse cranio-lateralt for albueleddet. Forandringerne vurderes alle at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående og sagsakterne til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret var blevet aflivet/hjemmeslagtet. Den tilstedeværende lidelse har medført smerter i forbenene og let erkendelig halthed, som det også fremgår af sagsakterne. Slagtesvinet har således ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Under sygdomsforløbet i besætningen har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har derved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt, eller eventuelt udsat dyret for mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer ved at lade svinet transportere til slagtning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o.lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagteriet eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke som skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Finder Rådet, at chauffør/transportvirksomhed ved at transponeret svinet fra besætningen til slagteriet som skånetransport, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 5:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 6:
I bekræftende fald, finder Rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 6:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 3. april 2020 fra Statsadvokaten:
Spørgsmål 8:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at gennemgå den veterinære faglige beskrivelse af årsagen til, at dyret haltede ved ankomsten til slagteriet.
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes herefter om at vurdere og svare på, om lidelsens konsekvens for dyret kan påvirkes af, at dyret hviler sig.
Svar ad 8:
Der skal indledningsvis henvises til svar ad 1 i Rådets udtalelse af 15. december 2017.
Af dombogen af 23. maj 2018 fremgår tillige, at embedsdyrlægen bl.a. har forklaret, at ”Da hun kom hen mod aflæsningsområdet, så hun en gris, der kravlede afsted på forknæene… Inden hun aflivede den, undersøgte hun den kortvarigt, da den lagde sig ned. Hun forsøgte let at drive den op, men den ville ikke rejse sig. På venstre forben var der et gammelt sår lige under albueleddet. Albueleddet var hævet. Det var ømt og varmt. Den forsøgte at trække sig væk, når hun rørte ved det. Der var kraftig fortykket hud på forknæet på venstre ben. Hun kunne kun undersøge venstre side, da grisen lå på siden. Den fortykkede hud er foreneligt med, at grisen gennem længere tid har aflastet sit ben ved at kravle på knæet, som hun også så, at den gjorde. Efter aflivning undersøgte hun højre forben, hvor der var samme skader. Efter den slagtemæssige proces undersøgte hun leddene nærmere og konstaterede, at der var degenerativ forandring af ledbrusken.”
Det fremgår af erklæring af 22. september 2017, at KU SUND ved den patoanatomiske undersøgelse af venstre forben fandt, at venstre albueled var sæde for ”kronisk, ulcererende, deformerende artrose med bruskflapdannelse og sekundær proliferation af synovialmembranen…”. Dette er en tilstand, hvor ledfladerne deformerer, og hvor ledbrusken nedbrydes, således at der opstår sårdannelse i selve ledfladerne med blottelse af det underliggende knoglevæv. Dette udløser en betændelsesreaktion i leddet, der bl.a. viser sig i form af reaktion i synovialmembranen.
Den beskrevne tilstand er smertefuld og vil klinisk komme til udtryk ved tydeligt erkendelig halthed.
Rådet finder, at graden af den kliniske manifestation (halthed) kan påvirkes af, om svinet hviler. Såfremt svinet lades i hvile, kan smertepåvirkningen og dermed graden af halthed umiddelbart aftage; modsat vil haltheden blive mere udtalt, såfremt svinet tvinges til at belaste det pågældende led. På baggrund af, at svinet havde en kronisk, ulcererende, deformerende artrose med bruskflapdannelse og sekundær proliferation af synovialmembranen i venstre albueled, finder Rådet, at svinet har været tydeligt halt på venstre forben, når det har været i bevægelse, også selvom svinet har hvilet umiddelbart inden.
Spørgsmål 9:
Således anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at vurdere og svare på, om en betændelsestilstand i dyrets forben, som den der beskrives som årsag til dyrets halthed, påvirkes af, at dyret har hvilet sig.
Svar ad 9:
Rådet finder, at den beskrevne tilstand i svinets albueled og den deraf følgende smertepåvirkning forventeligt vil påvirkes af, hvorvidt dyret er i bevægelse eller hviler. Rådet finder, at den beskrevne tilstand også er forbundet med smerte, om end i mindre grad, under hvile. Se endvidere svar ad 8 samt svar ad 1 i Rådets udtalelse af 15. december 2017.
Spørgsmål 10:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes således om at vurdere og svare på, om ømheden i leddet påvirkes af hvil.
Svar ad 10:
Ja, ømhed i albueleddet hos det pågældende svin afhænger af i hvilket omfang, leddet belastes. Der vil dog være en konstant grad af smerte. Se endvidere svar ad 8 og 9.
Spørgsmål 11:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på, om dyrets halthed kan påvirkes af, at dyret har hvilet sig forud for, at dyret læsses på lastvognen hos leverandøren.
Svar ad 11:
Se svar ad 8 og 9.
Spørgsmål 12:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på, om dyret på grund af hvilet hos leverandøren forud for pålæsningen på lastvognen kan have bevæget sig uden halthed eller næsten uden halthed, hvor dyret under læsningen bevæger sig fra udleveringsrummet og op i lastvognen.
Svar ad 12:
Idet der skal henvises til svar ad 8 samt svar ad 1 i Rådets udtalelse af 15. december 2017, finder Rådet, at dyret med de beskrevne konstaterede læsioner samt de beskrevne kliniske symptomer ved ankomst til slagteriet ikke har kunnet bevæge sig uden eller næsten uden halthed ved læsningen.
Der skal endvidere henvises til dombog af 23. maj 2018, hvor det fremgår, at chaufføren bl.a. har forklaret følgende:
”Der var en gris, der skilte sig ud fra de andre. Han lagde først mærke til det, da den var kommet ind i lastbilen. Den gik hurtigt og fint med de andre, men den haltede en lille smule… Han kunne se, at den havde et helende sår. Han mener kun, at den haltede på det ene ben, men han er ikke sikker.”
Spørgsmål 13:
Af anmeldelsesrapporten (s.24 i sagens ekstrakt) fremgår følgende formulering:
”... oplyste til undertegnede at dyret havde gået forsigtigt og langsomt ud af bilen. På rampen havde dyret lagt sig ned på forbenene og havde derefter ikke kunne komme op og gå normalt”
... beskriver således at dyret bevæger sig forsigtigt og langsomt ud af lastvognen. Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at svare om det kan afvises at dyrets forsigtige og langsomme bevægelse kan være forårsaget af dyret under transporten har skulle kompensere lastvognens bevægelser således som dyret som helhed under hele transporten har været udsat for en dyret udsædvanlig belastning.
Svar ad 13:
Rådet finder, at dyrets kliniske tilstand ved ankomst til slagteriet, skyldes de påviste konstaterede læsioner. Der skal henvises til svar ad 8, 9 og 12 samt svar ad 1 i Rådets udtalelse af 15. december 2017.
Spørgsmål 14:
Af anmeldelsesrapporten (s.24 i ekstrakten) fremgår det at dyret var af normal huld. Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om muligt at bekræfte at betegnelsen ”normal huld” tyder på at dyret kunnet indtage føde i det daglige på lige fod med andre dyr.
Svar ad 14:
Opretholdelse af et normalt huld afgøres af balancen mellem indtag af foder (energi, mm) og forbrug. Et dyr, som ligger ned og nødigt bevæger sig rundt, har et mindre energiforbrug end aktive dyr, og skal således indtage mindre foder for at opretholde et normalt huld end tilsvarende aktive artsfæller. Man kan således ikke konkludere, at svinet har kunnet indtage føde på lige fod med andre dyr.
Spørgsmål 15(14):
Chauffør ... har for byretten afgivet følgende forklaring:
”Der var en gris, der skilte sig ud for de andre. Han lagde først mærke til det, der den var kommet ind i lastbilen. Den gik hurtigt og fint med de andre, men den haltede en lille smule. Han valgte derfor at sætte den i sygesti, så den ikke kom mere til skade. Han kunne se at den havde et helende sår. Han mener kun at den haltede på det ene ben, men han er ikke sikker”
Under henvisning til Det Veterinære Sundhedsråd besvarelse af spørgsmålene 8-12 samt under henvisning til Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af 13 og 14 under henvisning til at dyret betragtes som værne i normal huld anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at svare på om det kan afvises at dyret under læsningen har bevæget sig på den måde som beskrives af chauffør ....
Svar ad 15:
Rådet skal bemærke, at nedenstående er svar ad 15. Der er en fejl i den løbende nummerering af spørgsmål.
Af dombogen af 23. maj 2018 fremgår tillige, at embedsdyrlægen bl.a. har forklaret, at ”Da hun kom hen mod aflæsningsområdet, så hun en gris, der kravlede afsted på forknæene… Inden hun aflivede den, undersøgte hun den kortvarigt, da den lagde sig ned. Hun forsøgte let at drive den op, men den ville ikke rejse sig.”
Rådet er tvivlende over for, at et svin, der ved aflæsning kravlede afsted på forbenene og ikke ville rejse sig, gik hurtigt og fint og kun haltede en lille smule ved pålæsningen, men Rådet kan ikke definitivt afvise, at svinet under læsningen bevægede sig som beskrevet af chaufføren.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 25.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, og § 2 samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. i og pkt. 2, litra a.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 10.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. i, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. i og pkt. 2, litra a.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte vognmandsfirma blev straffet med en tillægsbøde på 50.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1, samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. i og pkt. 2, litra a, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på forholdets karakter. For vognmandsfirmaets vedkommende blev der endvidere lagt vægt på selskabets forstraffe for ligeartede lovovertrædelser. For chaufførens vedkommende blev der i formildende retning lagt vægt på, at vedkommende gennemførte transporten som sygetransport.
Dommen blev anket til landsretten. Anklagemyndigheden påstod efterfølgende strafbortfald for chaufføren og formildelse i forhold til vognmandsfirmaet, således at der ikke skulle fastsættes en tillægsstraf.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med de ændringer, at straffen for chaufføren bortfaldt, og at der ikke blev fastsat en tillægsstraf for vognmandsfirmaet.