Rådet udtalte 29. juni 2017:
Spørgsmål 1:
Har grisen fået en passende behandling i besætningen, eller skulle den have været aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 13. december 2016, at der ved det levende syn d. 27. september 2016 på slagteriet, konstateredes et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse og karakter, der gjorde, at dyret blev sorteret fra til undersøgelse.
Det fremgår endvidere, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et moderat stort brok, og der var sår under brokket. Grisen var let halt, men livlig… Grisen var af normal foderstand… Efter undersøgelsen prøvede grisen at lægge sig ned, men brokket forhindrede, at grisen kunne lægge sig i normalt bugleje.”
Ved undersøgelse efter aflivning blev såret målt til ca. 8 x 11 cm, og med et område midt i såret med dødt væv.
Ved pato-anatomisk undersøgelse af brokket d. 9. februar 2017 på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND fandtes følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en broksæk med indhold af omentum majus. Broksækken var beliggende ved siden af et af yverets rækker af patter. I broksækken fandtes fibrøse adhærencer mellem broksæk og omentum majus. Ventralt på broksækken fandtes et cirkulært sår, der målte ca. 5,5 cm i diameter. Såret var beklædt med granulationsvæv med en tykkelse på få mm. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af såret til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes granulationsvæv og bindevæv.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med navlebrok med adhærent indhold af omentum majus. Dertil kronisk sårdannelse i den overliggende hud med granulationsvævs- og bindevævsdannelse. Det vurderes at såret har en alder på flere uger.”
Rådet finder, at såfremt det vurderes, at et stort brok hos et svin ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, så skal dyret anbringes i sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken. Rådet finder endvidere, at svin med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr.
Det fremgår af sagsoplysningerne, at ejeren ikke ”havde bemærket brokkets tilstand, der ikke havde været behandlet forinden. Om grisen var udtaget fra sygesti eller separat sti, erindrede han ikke.” Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet anbragt i sygesti med et tykt lag strøelse og løbende var blevet undersøgt mht. afheling af såret eller evt. var blevet aflivet/hjemmeslagtet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og ved det daglige tilsyn ikke være underlagt løbende vurdering og rettidig indgriben, samt ikke være tilset af en dyrlæge og vurderet/behandlet eller aflivet, hvorved svinet ved levering til slagteriet fremstod med let halthed, og stort navlebrok med kronisk sår med dødt væv, så det ikke kunne ligge i bugleje. Svinet har herved været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har grisen været egnet til den omhandlede transport til slagteriet, selv ved adskillelse fra de andre grise?
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almenbefindende eller andre tegn på komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Denne vurdering gælder uanset om brokket kan karakteriseres som et ” stort navlebrok ” dvs. med en diameter større end 15 cm. eller ej.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til levende transport til slagteriet, uanset at svinet blev transporteret separat.
Spørgsmål 3:
Der bedes taget stilling til, om der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr.
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 4.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 8, og stk. 12, jf. § 2 og §3, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004, artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. dagældende.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Bøden blev nedsat henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået og ikke kunne tilskrives tiltaltes forhold.
Straffen for chauffør og transportvirksomhed bortfaldt, jf. Fødevarestyrelsens ændrede praksis ved skrivelse af 18. februar 2019 for anmeldelse af sager af denne karakter.