Rådet udtalte 15. december 2017:
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at svinet i tiden op til den 19. september 2016 led af navlebrok, har den da fået en passende behandling - eller burde den have været aflivet på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 1:
Rådet kan ikke besvare spørgsmålet på det foreliggende grundlag, idet sagsakterne ikke indeholder en dyrlægeerklæring eller anden dokumentation, der kan danne baggrund for en vurdering af slagtesvinets almenbefindende og brokkets lokalisation, udseende, størrelse og eventuelle komplikationer i tiden op til d.19. september 2016.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at svinet i tiden op til den 19. september 2016 led af navlebrok, og at denne tilstand skyldtes, at den ikke havde fået en passende behandling, har dette så indebåret, at svinet er blevet behandlet uforsvarligt, groft uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at svinet i tiden op til den 19. september 2016 led af navlebrok, har den da på tidspunktet for transporten den 19. september 2016 været transportegnet? Vil den omstændighed, at svinet var adskilt fra de øvrige dyr under transporten betyde, at den da har været transportegnet?
Svar ad 3:
Rådet kan ikke besvare spørgsmålet på det foreliggende grundlag, idet sagsakterne ikke indeholder en dyrlægeerklæring eller anden dokumentation, der kan danne baggrund for en vurdering af slagtesvinets almenbefindende og brokkets lokalisation, udseende, størrelse og eventuelle komplikationer inden transporten d. 19. september 2016.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at svinet den 19. september 2016 ikke var transportegnet, uanset om den var adskilt fra de øvrige dyr under transporten, har dette så indebåret, at svinet er blevet behandlet uforsvarligt, groft uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 4:
Rådet kan, jf. svaret ad 3, ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om navlebrokkets karakter eller slagtesvinets almenbefindende forud for transporten.
Lægges imidlertid til grund, at brokket var af en sådan karakter, at grisen ikke ville være transportegnet uanset en evt. adskillelse fra de øvrige slagtesvin og anbringelse i en særlig velstrøet boks, ville Rådet med overvejende sandsynlighed have vurderet forholdet som værende mindst en ” groft uforsvarlig ” behandling af dyret.
For det konkrete dyr fremgår det af sagsakterne, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var meget smertepåvirket, idet den gik og smaskede, skummede, skar tænder og til sidst kastede op. Svinet blev hurtigt aflivet ved det levende syn.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at have været transporteret med et navlebrok, der ved ankomsten til slagteriet var beskadiget, så tarmene hang ud, har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed mindst været udsat for en groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens § 1.
Der skal i den forbindelse henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråds anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af enkelte dyr. Grise med store brok bør transporteres til slagtning, inden de bliver påvirkede af lidelsen og/eller udvikler større eller mindre hudlæsioner på broksækken.
Rådet finder det uacceptabelt, at brokgrise, som den beskrevne, står i udleveringsrummet sammen med de andre grise.
Afgørelse:
Besætningsejer, transportvirksomhed og chauffør blev i sagen sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, jf. transportforordningen idet de sigtede den 19. september 2016 lod grisen transportere til slagtning uden at den var afskilt fra de andre grise, selvom grisen havde brok, som bristede på turen, således at grisen blev påført smerte og lidelse.
De sigtede fik alle en påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.