Rådet udtalte 9. oktober 2017:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejeren ved at lade svinet gå i besætningen i ca. en uge med beskrevne lidelse, uden at dyret blev smertebehandlet/aflivet, eller der blev tilkald dyrlæge, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et let nedstemt slagtesvin med tyk og misfarvet hale.
Det fremgår endvidere, at svinet ved den kliniske undersøgelse holdt halen stille og sænket, og forsøgte at undgå, at den berørte inventaret, ligesom den værgede sig mod undersøgelse af halen ved at vende fronten mod undersøgeren, hvilket embedsdyrlægen vurderede, var udtryk for smerte. Yderst var halen flosset, mørkfarvet og kold som tegn på vævsdød (nekrose). Oven for det døde område var halen hævet, rød og varm som tegn på betændelse. Svinet havde endvidere let forøget legemstemperatur (39,2 grader C).
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning fandt embedsdyrlægen den yderste mørkfarvede del af halen delvist afstødt. I lungerne fandtes pusfyldte processer foreneligt med lungebetændelse forårsaget af blodbårne bakterier fra en ydre indgangsport, som f.eks. et halesår. Slagtekroppen fandtes endvidere muskeldegenereret (PSE) som tegn på stress. Slagtekroppen blev kasseret.
Ved pato-anatomisk undersøgelse af halen på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND blev det konkluderet, at ”De observerede forandringer er forenelige med kronisk sårdannelse på spidsen af stumphalen med nekrotisk væv, granulationsvæv, nydannet bindevæv samt abscesdannelse. Det vurderes, at såret på halen har en alder på ikke under ca. 1 uge.”
Af sagsakterne fremgår endvidere, at landmanden oplyste, at slagtesvinet ikke havde været antibiotika- eller smertebehandlet i besætningen forud for levering til slagteriet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Halesåret har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn i besætningen, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfulgt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at besætningsejeren derved har behandlet dyret uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer/chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet med anførte lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsakterne, at slagtesvinet ikke var adskilt fra raske svin under transporten.
Lægges ovenstående, samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ved at være transporteret levende til slagtning uden at være adskilt fra raske svin og derved være udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin samt stød mod vognsiderne, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfulgt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet, at besætningsejeren derved har behandlet dyret uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 12.500 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1, og 2, samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 6, jf. stk. 3 (tidligere § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2) jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. I og pkt. 2, litra b.
Straffen vedrørende tiltalte chauffør bortfaldt, jf. Fødevarestyrelsens udtalelse om, at der ikke ville være sket anmeldelse mod tiltalte, hvis forholdet havde været konstateret i dag, jf. straffelovens § 83.
Tiltalte vognmandsvirksomhed blev straffet med bøde på 25.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 6, jf. stk. 3 (tidligere § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2), jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.
Straffen fastsattes som en tillægsstraf til tidligere afgørelser, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at tiltalte var straffet for tilsvarende forseelse flere gange tidligere. Bøden er nedsat henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået.