2016-32-0152-00070

So med svært skuldersår transporteret til slagtning

19-01-2017
Dyreværnssager Svin Journalår 2016

Skrivelse af 2. september 2016 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00075-15).
Ved det levende syn på slagteriet konstaterede embedsdyrlægen, at en so havde et tydeligt skuldersår på højre skulder af en størrelse, der gjorde, at soen allerede i forbindelse med aflæsningen blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Soen var i normalt huld og ikke halt, men ytrede smerter ved at grynte højt og søge væk ved palpation af såret og dets omgivelser.
Materiale fra soen blev obduceret, og det fremgår af konklusionen i obduktionsrapporten, at på baggrund af dybden af såret, samt tilstedeværelsen af nydannet bindevæv og granulationsvæv, vurderes skulderegionen at være sæde for et grad 3 skuldersår efter den patoanatomiske skala. Fundene er dog et udtryk for, at der var tale om afheling af et grad 4 sår, hvor der har været blotlæggelse af knoglen. Efter den kliniske skala var der tale om et grad 2 skuldersår (svære skuldersår). Forandringerne vurderedes at have en alder på flere uger.
Chaufføren oplyste, at han havde overset den pågældende so, der var transporteret sammen med andre søer.
Ejeren og driftslederen oplyste, at soen var sendt afsted ved en fejl, og burde have været aflivet.

Rådet udtalte 19. januar 2017:

Spørgsmål 1:

Finder Rådet at besætningsejer/chauffør/transportfirma ved at lade soen transportere fra be­sætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle soen omsorgsfuldt?

Svar ad 1:

Ved det levende syn på slagteriet d. 28. september 2015 konstaterede embedsdyrlægen, at en so havde et tydeligt skuldersår. Ved den kliniske undersøgelse fandtes følgende:

”Soen havde et skuldersår på højre skulder. Såret blev opmålt med en lineal, hvor­ved det konstateredes, at såret var 7,0 cm i diameter. Sårets rande var fortykkede og afrundede. Såret var kraterformet og delvist åbent. Bunden af såret var dækket af nekrotisk (dødt) arvæv i den øverste del af sårfladen. Den nederste del af såret var åbent og ca. 3,0 cm dybt opmålt ved forsigtigt at indføre pegefingeren i såret. Der flød ildelugtende blodig/vandig væske fra såret, og der var delvis belægning af nekrotisk(død) granulationsvæv (afhelingsvæv) på sårranden og sårfladen som tegn på, at der var infektion i såret.

Ved palpation (fast berøring) af den åbne del af sårfladen kunne der føles knogle­væv i bunden af såret, hvilket tyder på, at denne del af såret i dybden strakte sig ind til det underliggende knoglefremspring på skulderbladsknoglen.

Såret var omgivet af en fast hævelse, som var ca. 3 cm i tykkelsen og ca. 7 cm i diameter. Der var nogen rødmen og hårløshed i huden omkring såret. Såret var fastvokset til det underliggende knoglevæv, således at såret og dets omgivelser ikke var frit forskydeligt i forhold til det underliggende væv.”

”Ved palpation (fast berøring) af sårets omgivelser ytrede soen smerter... Soen ytrede desuden smerte ved palpation af den kraterformede fordybelse i såret ned mod det underliggende knoglevæv. Soen ytrede smerte ved at udstøde høje grynt og søge væk.”

Det fremgår af obduktionserklæringen af 22. juni 2016, at ved patoanatomisk undersøgelse af materiale fra soen, på Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND fandtes følgende: ”Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration (et sår) lateralt (på ydersiden af) skulderregionen. Såret målte ca. 9 x 9 cm i diameter og ca. 3 cm i dybden. Såret var desuden omgivet af en fortykket rand. Såret var i siderne og i bunden belagt med gra­nulationsvæv, samt områder med nekrotisk (dødt) væv.

Efter transversal (tværgående) gennemskæring af skuldersåret fandtes dette at strække sig ned til skulderbladets knude (tuber spina scapula). Såret var til siderne og mod den underliggende knogle omgivet af ca. 2 cm tykt bindevæv og ca. 0,5 cm granulati­onsvæv. Tuber spina scapula fandtes desuden belagt med granulationsvæv. Efter gennemsavning af knoglen fandtes granulationsvævet at strække sig ned i knoglen. Dette blev efterfølgende verificeret ved histologisk undersøgelse af udtaget væv fra områ­det.

På baggrund af dybden af såret, samt tilstedeværelsen af nydannet bindevæv og granulationsvæv, vurderes skulderegionen at være sæde for et grad 3 skuldersår efter den patoanatomiske skala. Fundene er dog et udtryk for, at der er tale om afheling af et grad 4 sår, hvor der har været blotlæggelse af knoglen. Efter den kliniske skala er der tale om et grad 2 skuldersår (svære skuldersår). Forandringerne vurderes at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Skuldersår kan herved undgås eller afheles ved, at søerne får et blødere underlag at ligge på, inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig karakter.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at soens situation for længst burde have været afhjulpet i besætningen således at progrediering af skuldersåret til et grad 4 på den patoanatomiske skala kunne have været undgået. Soen har under udviklingen af det kroniske skuldersår været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Lidelsen har været tydelig og let erkendelig, og den beskrevne so har således ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved at være transporteret til slagteriet som beskrevet har soen været udsat for risiko for at skubben fra andre søer og deraf følgende stød imod dyrene eller transportvognens sider, kunne påføre soen betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at soen ved at være transporteret levende til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald, finder Rådet at dyret derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Uanset om soen i besætningen har været placeret i sygesti, finder Rådet da, at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen gennem flere uger med et skuldersår som det beskrevne, uden at tilkalde dyrlæge eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret forsvar­ligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle soen omsorgsfuldt?

Svar ad 3:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 4:

I bekræftende fald, finder Rådet at dyret derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 4:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 23.000 kr.

Tiltalte driftsleder blev straffet med bøde på 10.000 kr.

Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 45.000 kr.