2017-32-0152-00113

Springhalt slagtesvin havde knoglemarvsbetændelse og fraktur af lårbenshovedet på højre bagben

28-11-2017

Skrivelse af 21. juli 2017 fra Østjyllands Politi (4200-89110-00022-16).
Ved det levende syn på slagteriet bemærkede embedsdyrlægen et slagtesvin, der var springhalt på højre bagben. Dyret gik kun nødigt og med stort besvær på tre ben under udstødning af skrige-/gryntelyde. I sygefolden lagde svinet sig ned, så snart det fik mulighed for det.
Landmanden oplyste mht. svinets tilstand, at det var en gammel skade, der var brudt op ved, at svinet under læsningen var trådt gennem vognbunden. Svinet haltede ikke før.

Rådet udtalte 28. november 2017:

Spørgsmål 1:

Rådet bedes vurdere om slagtesvinet har pådraget sig skaden/læsionerne ved at træde benet ned gennem vognens dørkplade, som forklaret af besætningsejer …? (bilag 1.4 og 1.5 )

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne, at det ved pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, konkluderedes, at højre bagben var ”sæde for en kronisk osteomyelitis i caput og collum femoris (hovedet og halsen af lårbensknoglen) med sekundær fraktur af caput/collum femoris og fistulære opbrud til omkringliggende hud og muskulatur. Det vurderes ud fra mængden af bindevæv, at læsionerne har en alder på flere uger.” 

De ovenfor påviste kroniske læsioner er ikke forenelige med læsioner, der er opstået ved, under læsningen, at træde benet ned gennem vognens dørkplade. Derimod er skaderne med knoglemarvsbetændelse og byldedannelse i og omkring lårbensknoglens vækstlinier i collum femoris typiske i forbindelse med spredning af bakterier gennem lymfe og blod (”blodforgiftning”) foreneligt med status efter halebid. Af billedmaterialet ses, at grisen har en stumphale som tegn på afhelet haleinfektion.

Spørgsmål 2:

Der anmodes om en vurdering af skaden/læsionernes alder?

Såfremt det lægges til grund, at skaden/læsionerne har en alder på flere uger, vurderer Rådet, at det har været erkendeligt for lægmand?

Såfremt det lægges til grund, at skaden/læsionerne har en alder på flere uger, hvordan vurderer Rådet svinets tilstand i besætningen op til 17. marts 2016, herunder en vurdering om grisen har været udsat for smerte, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling, og vurdering om grisen skulle være tilset af en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning. Det kan lægges til grund, at grisen ikke har været adskilt fra øvrige grise i besætningen.

Der anmodes om en vurdering om behandlingen af grisen i besætningen til 17. marts 2016 var uforsvarlig eller grovere uforsvarlig eller mishandling.

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet bemærkede et slagtesvin, der var springhalt på højre bagben. Svinet ”gik kun nødigt og med stort besvær på 3 ben, under udstødning af skrige/gryntelyde som tegn på smerte.” Svinet havde atrofi af lårmuskulaturen på højre bagben, og lagde sig ned, så snart det fik mulighed for det.

Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivningen fandtes højre hofteled at være sæde for massive forandringer med ”nedbrud af hofteled-komplekset”. Svinet blev totalkasseret, idet det også havde udbredt muskeldegeneration.

Rådet finder, at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet anbragt i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet, eller aflivet. Lidelsen har været tydelig og let erkendelig igennem længere tid ved det daglige tilsyn med springhalthed, samt store ardannelser på højre skinke og atrofi af lårmuskulaturen i højre bagben.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen mindst har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt og i overensstemmelse med dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Der anmodes om en vurdering om der var tale om en gammel skade, som var brudt op ved, at grisen var trådt gennem vognbunden. (landmandens forklaring bilag 1.4 og 1.5 )

Såfremt det lægges til grund at der var tale om en gammel skade, der var brudt op, hvordan vurderer Rå­det grisens tilstand i besætningen op til 17. marts 2016, herunder vurdering om svinet har været udsat for smerte, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling, og vurdering om svinet skulle være tilset af en dyrlæge med henblik på behandling eller aflivning. Det kan lægges til grund, at svinet ikke har været adskilt fra øvrige svin i besætningen.

Der anmodes om en vurdering om behandlingen af svinet i besætningen til 17. marts 2016 var uforsvarlig eller grovere uforsvarlig eller mishandling.

Svar ad 3:

Spørgsmålet er hypotetisk. Se endvidere svar ad 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Der anmodes om Rådets vurdering, om grisen var transportegnet den 17. marts 2016?

Vurderer Rådet om grisen var transportegnet, såfremt den blev transporteret adskilt fra de øvrige slagte­svin?

Der ønskes en vurdering om grisen under transporten har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling under transporten?

I bekræftende fald vurderer Rådet om der har vært tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig eller mis­handling af grisen.

Svar ad 4:

Dyr der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne(ledbetændelse, seneskedebetændelse o.lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.

Lægges ovenstående, sagsakterne og medsendte videoklip til grund, finder Rådet, at ved at være transporteret levende til slagtning med de tilstedeværende læsioner, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 5:

Der anmodes om en vurdering om transporten har forværret grisens skader/ læsioner?

Svar ad 5:

Rådet kan ikke udelukke, at de smerter, der var forbundet med grisens kroniske læsioner, er forværret under transporten til slagteriet som følge af puf, stød og tråd fra de andre grise eller stød imod vognens sider. 

Spørgsmål 6:

Vurderer Rådet om … skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller i det hele beskæf­tige sig med dyr i henhold til dyreværnslovens § 29 stk. 1.

Svar ad 6:

Rådet finder ikke i sagsakterne oplysninger, der giver anledning til Rådets overvejelse om, der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Ja. Sigtede besætningsansvarlige anfører i afhøringsrapporten bilag 1.5 side 3 at ”Det er ikke muligt at se evt. behandling af dyret idet slagtegrise ikke er individuelt mærkede mens de går i stalden. En evt. behandling er således ikke registreret”.

Rådet stiller sig uforstående overfor denne praksis, idet det af Bekendtgørelse om dyreejers anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol med fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer (BEK nr. 1532 af 12. december 2016) iflg. kapitel 5 § 15, stk. 1-2 fremgår, at behandlingsdato, dyreidentifikation, årsag til behandling, hvilket lægemiddel, dosering og behandlingsmetode skal registreres og opbevares i mindst 5 år.

Efterlevelse af bekendtgørelsens ordlyd sikrer bl.a. en dokumentation for, at syge dyr er blevet behandlet ligesom karenstider for levering af slagtedyr, der har været behandlet med lægemidler (for slagtesvin er det typisk fra 4-30 døgn), kan overholdes.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 17.500 kr., jf. dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. §§ 2 og 3 og bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020, § 22, stk. 1 og 2, jf. § 5, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 1. jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 /(transportforordningen) artikel 3 pkt. b og artikel 8 stk. l jf. bilag 1 kapitel 1 nr. 2 pkt. a, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et gentagelsestilfælde på den ene side, og på den lange sagsbehandlingstid på den anden side.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.

Bødestraffen vedrørende tiltalte chauffør bortfaldt. Henset til politisk aftale om styrket kontrol af dyretransporter af 18. december 2018, og den deraf af Fødevarestyrelsen den 18. februar 2019 foranledte ændring af sanktionspraksis for chauffører ved dyretransporter forelå der sådanne særlige grunde, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14, jf. § 83, 2. pkt.

Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 27.500 kr., jf. dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. §§ 2 og 3, jf. § 5, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 1 og 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 /(transportforordningen) artikel 3 pkt. b og artikel 8 stk. l jf. bilag 1 kapitel 1 nr. 2 pkt. a, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14 samt § 89.

Retten lagde derved på den ene side vægt på, at tiltalte var straffet adskillige gange for tilsvarende kriminalitet, og på den anden side den lange sagsbehandlingstid, der ikke kunne tilskrives tiltalte.