Rådet udtalte 27. januar 2017:
Det fremgår af politiets fremsendelsesbrev, at ”der den 24. maj 2016 blev leveret et springhalt slagtesvin … til slagteriet..”. ”Området omkring venstre albue var kraftigt hævet ca. 20-25 cm i diameter”.
Spørgsmål 1:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet holdt i en besætning, er det da Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at lidelsen burde have været erkendt i besætningen?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 21. juni 2016, at der ved det levende syn på slagteriet blev konstateret et springhalt slagtesvin, der ikke tog støtte på venstre forben. Slagtesvinet, der ikke var adskilt fra de andre svin under transporten, blev taget fra til klinisk undersøgelse, hvor det kunne konstateres, ”at slagtesvinet gik mest på tre ben, og kun undtagelsesvis tog støtte på venstre forben for ikke at vælte.”
Det blev endvidere konstateret, at ”så snart slagtesvinet var anbragt i sygeboks, lagde den sig helt om på højre side for at aflaste venstre forben. Slagtesvinet rejste sig kun modvilligt på kraftig opfordring, og lagde sig straks efter igen ned på siden.”
Af obduktionserklæring af 14. oktober 2016 fremgår endvidere, at ved patoanatomisk undersøgelse af venstre forben fra slagtesvinet, på Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND fandtes følgende:
”I venstre albueled fandtes en kronisk proliferativ fibrinopurulent artritis (ledbetændelse) med sekundær kronisk, erosiv og deformerende atrose (ledbruskskade). Dertil fandtes periartikulær fibrosering (bindevæv), der strakte sig stedvis i en afstand på ca. 1 cm fra knoglen. Periartikulært fandtes en knoglenydannelse på medialsiden (indersiden) af humerus’ condyl. Nydannelsen målte ca. 2,5 x 2 x 2 cm. Ledhulen var delvist udfyldt af et fibrinopurulent ekssudat.
Endvidere fandtes 2 abscesdannelser. En beliggende caudalt (bagved) for den proximale del af ulna (underarmsknogle, red.). Denne målte ca. 3 x 1 x 1 cm og havde en 1cm bred kapsel og et pusindhold på ca. 1,5 ml. Den anden absces var beliggende lateralt(på siden) og distalt for humerus (overarmsknoglen). Denne målte ca. 5,5 x 7 x 7 cm og havde en 0,5 cm bred kapsel og et pusindhold på ca. 1,5 dl. Sidstnævnte absces dannede en konkavitet ved kompression af knoglevævet distalt på humerus.
Der blev ikke observeret andre patoanatomiske forandringer i de øvrige led og omkringliggende strukturer.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk proliferativ fibrinopurulent artritis med sekundær kronisk erosiv deformerende artrose samt periartikulær fibrosering, knoglenydannelse og apostemdannelse.
Bedømt ud fra omfanget af nydannelse af bindevæv og knoglevæv samt tykkelsen på absceskapslerne vurderes det, at læsionen har en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet behandlet, eller ved at aflive det. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, som det også fremgår af anmeldelsen. Under det lange sygdomsforløb i besætningen har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet holdt i en besætning, er det da Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at slagtesvinets tilstand burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt eventuelt ved aflivning eller nødslagtning i besætningen?
Svar ad 2:
Se svar 1.
Spørgsmål 3:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet holdt i en besætning, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt mishandling af dyr?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet transporteret til slagtning, er det da Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at slagtesvinet har været egnet til transporten til slagteriet?
Svar ad 4:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Rådet finder, at slagtesvinet med den i svar ad 1 beskrevne kroniske tilstand i og omkring venstre albue, der har været klinisk synlig gennem længere tid, ikke burde have været transporteret levende til slagteriet, og Rådet finder, at slagtesvinet ved at blive transporteret med den kroniske tilstand har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at være læsset og transporteret levende til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet transporteret til slagtning, er det da Det Veterinære Sundhedsråds vurdering, at transporten burde have været udført som en skånetransport?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Hvis det lægges til grund, at et slagtesvin, med en lidelse som ovenfor anført, er blevet transporteret til slagtning som ovenfor anført, er det da Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af dyr?
Svar ad 6:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Det Veterinære Sundhedsråd?
Svar ad 7:
Rådet skal endvidere henvise til Rådets redegørelse om transport af syge og tilskadekomne produk-tionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Afgørelse:
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 25.000 kr.
Tiltalte transportfirma blev straffet med bøde på 10.000 kr.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 3.000 kr.