Rådet udtalte 3. marts 2017:
Spørgsmål 1:
Kan alderen for de nyere forandringer, herunder om disse kan være opstået under transporten oplyses på baggrund af det fremsendte materiale?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 18. september samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved det levende syn på slagteriet konstaterede, at der mellem 187 leverede slagtesvin var et svin, der var springhalt på højre forben. Dyret blev nærmere undersøgt både i levende live samt efter aflivning.
Ved den kliniske undersøgelse var svinet tydeligt halt og havde en forhøjet kropstemperatur på 40,5o C. Højre forben var hævet omkring albueleddet. Svinet var uvillig mod at lade sig berøre på det afficerede område. Det vurderedes, at svinet var springhalt og ude af stand til at tage støtte på sit højre forben. Dyret var lidt under normalt huld.
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse konstateredes en ca. 3 cm i diameter stor byld på højre side af halsens underside, hævede hoftegrenslymfeknuder bilateralt, gammel ledbetændelse i begge knæled og muskelsvind af mørbradsmuskler. Højre albueled var hævet som følge af akut/purulent ledbetændelse i højre albueled.
På baggrund af den forhøjede legemstemperatur ved det levende syn samt den akutte ledbetændelse blev svinet totalkasseret.
Hele højre forben fra skulderled og ned blev indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU, SUND. Af undersøgelsen fremgår, at der ved åbningen af albueleddet fandtes en fortykket og rød ledmembran. Ledkapslen var fortykket på grund af bindevævsdannelse på 1-2 mm. Omkring albueleddet fandtes tab af muskulatur samt bindevævsdannelse i muskulaturen med en tykkelse på 3-6 mm. Ved sagittal gennemsavning af overarmsknoglen fandtes knoglemarvsbetændelse i den nederste del, der var indkapslet af 1 mm tykt nydannet bindevæv. Ved histologisk undersøgelse af synovialmembranen (ledmembranen) fandtes massiv celleinfiltration domineret af store mononukleære celler samt proliferation af fibroblaster. Det konkluderedes, at højre albueled var sæde for en kronisk ledbetændelse med fibrosering omkring leddet samt en kronisk, pusdannende knoglemarvsbetændelse i den nederste del af overarmsknoglen. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv i ledkapslen, i muskulaturen og i overarmsknoglen vurderedes forandringerne at have en alder på flere uger i forhold til aflivningstidspunktet.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de konstaterede forandringer har været flere uger om at fremkomme.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at svinet var springhalt den 21. august 2013, kan det oplyses om adfærden, der er karakteristisk for grise i situationer svarende til pålæsning, f.eks. frygt og/eller flokinstinkt, kan have medført, at svinets springhalthed ikke var umiddelbar synlig ved pålæsningen?
Svar ad 2:
Ud fra de beskrevne forandringer konstateret ved det levende syn samt ved den patoanatomiske undersøgelse, herunder også svinets mindre størrelse i forhold til andre slagtesvin, finder Rådet, at svinets lidelser har været tydelige både før og under læsningen til slagteriet.
Spørgsmål 3:
Kan det oplyses, om en transport af en gris medfører ekstraordinær belastning af grisenes bentøj i forhold til grisens vante situation, hvor den opholder sig i en stald, og i bekræftende fald hvilke faktorer medfører en ekstraordinær belastning?
Svar ad 3:
Efter Rådets opfattelse medfører enhver transport af dyr, herunder fremdrivning fra stier/stald til læsning, selve læsningen og den efterfølgende transport og aflæsning en grad af belastning af dyrene. Denne belastning influerer på dyrene i varierende grader alt efter deres almene tilstand, kondition og konstitution. Såfremt et dyr i forvejen er belastet af en eller flere lidelser, herunder også kroniske ledlidelser, vil disse i mange tilfælde komme til tydeligere udtryk som følge af de delelementer, der indgår i den samlede transport, hvorfor dette skal indgå i vurderingen af, hvorvidt dyret er egnet til den pågældende transport.
Spørgsmål 4:
Kan det oplyses om haltheden hos grisen, som embedsdyrlægen på slagteriet har beskrevet, kan være forværret under transporten, som følge af faktorer, der medfører en ekstraordinær belastning, som anført under pkt. 3?
Svar ad 4:
Rådet finder jf. svar ad 1 og 2, at de flere uger gamle konstaterede forandringer på svinet har medført en tydelig halthed. Rådet vil jf. svar ad 3 ikke udelukke, at denne halthed kunne være accentueret i forbindelse med transporten, hvor det svækkede svin ikke har været sufficient adskilt fra raske artsfæller.
Spørgsmål 5:
Kan det oplyses, om der i det modtagne materiale er forhold eller oplysninger, der bevirker, at det er usandsynligt, at grisen kan have gået normalt ved pålæsningen?
Svar ad 5:
Rådet finder det på baggrund af de konstaterede forandringer, herunder svinets mangelfulde størrelse, for usandsynligt, at svinet har gået normalt under fremdriften til udleveringssti samt ved pålæsningen.
Spørgsmål 6:
Såfremt det lægges til grund, at grisen var springhalt på højre forben igennem dagene op til transporten, uden at den blev behandlet eller aflivet, og at grisen den 21. august 2013 blev transporteret til slagtning, udgør den beskrevne handling af grisen da uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af grisen?
Svar ad 6:
Rådet finder på baggrund af de konstaterede forandringer ved det levende syn samt ved den patoanatomiske undersøgelse, at svinet på et tidligere tidspunkt burde være underkastet en nøjere veterinærfaglig undersøgelse og sufficient behandlet eller aflivet. Ved at have opholdt sig med de konstaterede lidelser uden sufficient behandling og ved at være transporteret uden adskillelse fra raske artsfæller har svinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og plejet under hensyn til svinets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Nej.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Landmand tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 med senere ændringer om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk.1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, ved i tiden op til den 21. august 2013 i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at have behandlet en gris uforsvarligt, idet grisen igennem uger var springhalt på højre forben, uden at den blev behandlet eller aflivet, ligesom han den 21. august 2013 lod den transportere til slagtning, selvom den på grund af lidelsen ikke var egnet til transport.
Chauffør tiltalt for overtrædelse af samme bestemmelser, ved den 21. august 2013 i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør, at have behandlet ovenfor beskrevne gris uforsvarligt, idet han transporterede den fra besætning til slagtning.
Landmanden forklarede for byretten, at han havde ansat en erfaren driftsleder samt en medarbejder til at passe de pågældende svin.
Byretten lagde til grund, at driftslederen i samarbejde med en underordnet ansat og uden landmandens personlige medvirken eller tilstedeværelse udtog de 187 svin til slagtning og den 21. august 2013 drev dem op i lastbilen.
Under disse omstændigheder havde anklagemyndigheden ikke bevist, at landmanden havde handlet således uagtsomt, at han var strafferetligt ansvarlig for håndteringen af det pågældende svin. Landmanden blev derfor frifundet.
I forhold til chaufføren fandt retten, at tiltalte burde have opdaget, at svinet haltede, og at transporten af svinet med den skade, der medførte halthed, udgjorde uforsvarlig behandling af svinet. Chaufføren blev straffet med en bøde på 5.000 kr.
Byrettens dom blev anket.
Landsrettens dom blev afsagt med dissens. Flertallet af dommerne fandt, at det var bevist, at grisen var tydeligt halt også ved pålæsningen og at grisen ikke havde været egnet til transporten. Dommerne stemte derfor for at tiltræde, at tiltalte var skyldig samt at sagen, som den var forelagt for landsretten måtte antages, at være omfattet af Fødevarestyrelsens rundskrivelse om sanktionspraksis i forhold til chauffører.
Det fremgår af rundskrivelsen, at chauffører alene skal sanktioneres for grove overtrædelser, som de kan gøres personligt ansvarlige for og flere eksempler på tilfælde, hvor chauffører ikke længere skal sanktioneres, herunder bl.a. ”transport af grise der er springhalt på det ene ben”.
Byrettens dom blev ændret, således at tiltaltes straf bortfaldt.