2017-32-0152-00116

Støttehalt so gående på mudret faremark i en økologisk besætning

15-12-2017

Skrivelse af 23. august 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-88110-00047-17).
Ved et kontrolbesøg i en økologisk sobesætning, fortaget af en kontrollør, vurderedes det, at en so var støttehalt på højre bagben samt havde muskelatrofi af det pågældende ben.
Soen gik på en mudret faremark sammen med sine 7 uger gamle pattegrise. Ejer oplyste, han først havde opdaget, at soen var halt dagen før kontrolbesøget. Pattegrisene skulle fravænnes samme dag og soen sættes i sygesti. Besætningsdyrlægen tilså soen dagen efter. Han fandt ikke, at soen havde påfaldende muskelatrofi og kunne ikke tilslutte sig, at soen havde været halt i 1-2 uger. Han vurderede, at soen havde overbelastning med efterfølgende læsion omkring knæleddet, samt at prognosen var dårlig. Soen blev aflivet.

Rådet udtalte 15. december 2017:

Af fremsendelsesskrivelsen fremgår:

”Den 29. marts 2017 foretog Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved kontrollør K1 et varslet økologikontrolbesøg på bedriften, hvor følgende forhold blev observeret:

”På kontrollen blev det konstateret, at so nr. A var stærkt støttehalt på højre bagben. Soen gik i en fare fold med hendes 7 uger gamle smågrise. Hendes muskler i højre bagben var mindre end i venstre bagben, og hun tog kun meget nødig støtte på højre bagben.

Ejer X oplyste på kontrollen, at han dagen før havde opdaget, at soen var halt. Han havde skrevet observationen vedr. soen i sin logbog. Soen skulle fravænne sine smågrise samme dag som kon­troldagen. Soen havde ikke været tilset af en dyrlæge og var derfor heller ikke i behandling. Ejer kontak­tede sin dyrlæge under kontrolbesøget, og soen blev sat i sygeboks i stalden. Samme dag blev soen aflivet af dyrlægen.

Det vurderes af styrelsen, på baggrund af kontrollørens observationer og video optaget på kontrollen, at soen var stærkt støttehalt og havde tydelig muskelatrofi på højre bagben. Muskelatrofi er et udtryk for nedsat muskelfylde, og er et sikkert tegn på at dyret ikke har brugt sit ben normalt i en periode. På video­en ses det at soen sætter højre bagben til jorden, men træder ikke igennem og bærer ikke vægt på benet. I stående stilling ses det at soen aflaster højre ben ved at undlade at tage støtte på det. Det vurderes usand­synligt, at haltheden er opstået dagen før, som oplyst af ejer.”

Besætningsdyrlægen D1 har afgivet udtalelse i mail og i høringssvar:

Mail af 29. marts 2017: "Soen er fravænnet den 28/3 hvorved samtidigt er konstateret støttehalthed HB. Normal ædelyst og adfærd. Indfanget og anbragt i sygesti den 29/3.

Tilset af undertegnede den 29/3.

Ved undersøgelse findes soen normalt mht. adfærd og ædelyst. Let, fast hævelse omkring knæleddet HB, men ingen tegn på infektion. Tilsyneladende ingen smerter ved bøjning og palpation.

Ved gang sætter soen benet til underlaget, men støtter ikke fuldt ud igennem.

Sandsynlig diagnose - overbelastning med efterfølgende læsion omkring knæleddet.

Prognose - dårlig på kort sigt. Soen tilrådes aflivet. Er foretaget umiddelbart.”

Høringssvar: ”Den 29/3-17 kl. ca. 8.30 blev jeg kontaktet af X vedr. tilsyn af en halt so. Ved ankomst var soen A indsat i sygesti. Det blev oplyst, at soen var fravænnet normalt dagen før, og indsat i sygesti 29/3 kl. 11.

Soen var normalt i huld efter årstiden og en 7 ugers dieperiode. Ok ædelyst og adfærd. Støttehalt på HB. Ingen smertereaktion ved palpation og bøjeprøve. Let, fast hævelse omkring knæleddet. Ingen tegn på infektion.

Sandsynlig diagnose - overbelastning med efterfølgende læsion af ledbånd omkring knæleddet.

Prognose - dårlig på kort sigt. Aflivning foretaget umiddelbart.

1: X noterer i sin logbog den 28/3 (dagen før fravænning) at soen er støttehalt. Haltheden er akut opstået, er ikke noteret ved de forudgående daglige gennemgange af faremarken. Fuld ædelyst og normale grise.

2: Soen er opstaldet i en særskilt sti (faremark). Kan sidestilles med sygesti.

3: Ved min undersøgelse af soen den 29/3 kan halthedens påståede varighed på 1-2 uger ikke bekræftes. Jeg noterede ikke påfaldende muskelatrofi.

4: Det er ikke min vurdering, at soen har været påført unødig lidelse, har ædt normalt og passet sine grise indtil fravænning.

5: Da X den 28/3 opdager støttehaltheden hos so nr. A noteres det i logbogen og grisene fravænnes samme dag. Soen blev gående i faremarken under observation, hvilket er i overensstemmelse med delkrav 3.2.d3. Soen hentes hjem sammen med de andre søer om formiddagen den 29/3.

6: Der har i forbindelse med ovenstående ikke været tale om konflikt med dyreværnsloven.

7: I økologiske besætninger er det almindeligt, at udearealer kan anvendes som rekonvalesensområde, dvs. hvor et dyr kortvarigt kan observeres for lidelser, der ikke åbenbart påvirker dyrets almenbefindende, dvs. når ædelyst og adfærd er normale.

Det er netop den vurdering, som X har gjort i dette tilfælde.

8: Xs besætning er yderst veldrevet, og hvor de økologiske principper og regler efterleves 100 %. Der er fra min side aldrig behov for påtaler eller irettesættelser i relation til dyrenes velfærd eller mht. rettidige behandlinger.

9: Vi anmoder derfor om en revurdering, inden sagen afgøres endeligt.”

Der henvises i øvrigt til anmeldelse af 6. juli 2017 med tilhørende bilag (mail og høringssvar). Endvidere henvises til videooptagelse af soen på vedlagte USB-stik.

Besætningsejer X har oplyst følgende til politiet, jf. afhøringsrapport af 19. juli 2017:

”Han forklarede, at han var opmærksom på soen, der var halt. Han havde ydermere sat soen til at gå i et aflukket område på marken med dens smågrise, så den ikke led unødvendig overlast, ligesom det stod i lovgivningen, at syge dyr skulle isoleres.

Han oplyste, at soen drak og spiste hver dag, og når han kom til marken, kom soen hen til ham for at spise.

Han forklarede, at den dag, hvor kontrollen kom, var samme dag som soen skulle fravænnes fra sine små­grise, hvorefter dyrlægen skulle tilse soen. Dyrlægen vurderede efterfølgende, at soen skulle aflives, hvil­ket den blev.

Han erkendte, at soen var halt, men han mente selv, at han havde handlet forsvarligt, da han var opmærk­som på soen, og havde bestilt dyrlæge til at kontrollere den.”

Såfremt ovennævnte lægges til grund:

Spørgsmål 1:

  1. hvilken karakter og alder vurderes lidelsen/tilstanden hos soen at have haft?
  2. er det sandsynligt, som beskrevet af sigtede, at haltheden først var opstået dagen forud for kontrol­len?
  3. har soen ved at blive bragt i den beskrevne tilstand, herunder ved først at blive dyrlægetilset dagen efter konstateringen af tilstanden, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvar­lig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af videoen optaget ved kontrolbesøget d. 29. marts 2017, at soen var svært støttehalt på højre bagben, samt at den gik på en mudret faremark med sine pattegrise. Det fremgår endvidere af sagsakterne, at soen af besætningsejeren var konstateret halt dagen før kontrolbesøget og ikke var behandlet eller opstaldet i en sygeboks.

Af besætningsdyrlægens udaterede erklæring fremgår, at der ved klinisk undersøgelse af soen 29. marts 2017 fandtes følgende: ”Soen var normalt i huld efter årstiden og en 7 ugers dieperiode. Ok ædelyst og adfærd. Støttehalt HB, ingen smertereaktion ved palpation og bøjeprøve. Let fast hævelse omkring knæleddet. Ingen tegn på infektion. Sandsynlig diagnose – overbelastning med efterfølgende læsion af ledbånd omkring knæleddet. Prognose – dårlig på kort sigt. Aflivning. Foretaget umiddelbart.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder det ikke muligt ud fra videoen at vurdere, om soen havde atrofi af højre bagbens muskulatur.

Rådet finder det ikke muligt på bagrund af det forelagte at vurdere, i hvor lang tid soen har været halt og kan ikke afvise, at haltheden først skulle være opstået dagen før.

På baggrund af ovenstående finder Rådet, at soen med pattegrise, da haltheden blev erkendt burde have været forholdt adgang til den mudrede faremark og straks sørget for, at arealkravet for soen og pattegrisene opstaldet i en sygesti var opfyldt.

Rådet finder ikke, at en mudret faremark har været brugbar til formålet. Lægges dette til grund, finder Rådet, at soen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at soen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, 1. punktum.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Af besætningsdyrlægens udaterede skrivelse, punkt 5, fremgår bl.a. ”Soen blev gående i faremarken under observation hvilket er i overensstemmelse med delkrav 3.2.d3.” Rådet skal gøre opmærksom på, at observation af en so med kliniske symptomer, som den i sagen beskrevne, ikke er tilstrækkeligt. Et dyr med symptomer af denne karakter skal straks i behandling.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 5.000 kr.