Rådet udtalte 21. september 2017:
Spørgsmål 1:
Jeg skal i den anledning anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne indebærer uforsvarlige eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1,2 og 3.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. februar 2016, at denne ved det levende syn på slagteriet konstaterede et slagtesvin, der var svært støttehalt på venstre bagben. Svinet var adskilt fra andre svin under transporten til slagteriet.
Det fremgår endvidere, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at slagtesvinet ikke tog støtte på venstre bagben, når det stod stille. Slagtesvinet prøvede hele tiden at tage støtte på benet, men kunne ikke. Dyret var nedstemt og bevægede sig kun nødtvunget fremad. Dyret var ikke i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Slagtesvinet var tydeligt påvirket af smerter og i bevægelse tog svinet stort set ikke støtte på venstre bagben, men løftede det hurtigt. Svinet gik hurtigt i stå, når man prøvede at drive det frem. Når det sad ned, aflastede det venstre bagben for at undgå at lægge vægt på benet.”
Ved pato-anatomisk undersøgelse af præparater fra slagtesvinet d. 8. juni 2017 på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND fandtes følgende:
”Identifikation:
1: Hudstykke målende ca. 49x22 cm. Hudstykket var nåletatoveret med …
2: Muskelstykke og to tilhørende lymfeknuder målende ca. 25x8 cm.
3: Venstre bagben fra distalt (nederst) på femur (lårbensknoglen) til tarsalleddet (haseleddet) med påsiddende hudstykke. Venstre bagben målte ca. 33x7,5x9,5 cm, og påsiddende hudstykke målte ca. 50,5x28 cm. Hudstykket var nåletatoveret med nr. ... Ved modtagelsen var knæleddet åbnet.
Sektionsfund:
Ved inspektion af venstre bagben fandtes artritis (ledbetændelse) med proliferation af synovialmembranen (hinden der beklæder indersiden af leddet) i knæets femoro-patellarled samt mediale og laterale femoro-tibialled. Dertil fandtes periartikulær fibrosering (bindevævsdannelse) omkring knæleddet i en tykkelse på op til ca. 1 cm. Der kunne erkendes en postmortel fraktur af den laterale (udvendige) condyl på femur. Den distale del af den laterale condyl var affladet. Der fandtes en fibrøs adhærence på knæleddets laterale side mellem tibia (underbensknoglen), femurs laterale condyl og ledkapslen.
Ved inspektion af lymfeknuderne fandtes disse forstørrede. De målte ca. 4,5x3 cm og 7x4,5 cm, og ved gennemskæring af dem fandtes multiple cyster. Muskulaturens tilstand kunne ikke vurderes på grund af forrådnelse.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk, proliferativ artritis med periartikulær fibrosering i knæleddet. Dertil affladning af femurs laterale condyl og en fibrøs intraartikulær adhærence lateralt. Lymfeknuderne fandtes cystisk dilaterede. Det vurderes, at læsionerne har en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Rådet finder, at slagtesvinets situation for længst burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet, eller ved at aflive det. De påviste læsioner har været tydeligt erkendelige, og har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af de medsendte videoklip.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at under det ugelange sygdomsforløb i besætningen, samt ved at været unddraget sufficient behandling eller aflivning, således at slagtesvinet ved ankomsten til slagteriet fremstod nedstemt med svær støttehalthed på venstre bagben, som følge af kronisk, ledbetændelse med adhærancedannelser og affladning af lårbensknoglen, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at det nedstemte slagtesvin, ved at være læsset og transporteret levende til slagteriet, med de påviste kroniske og smertefulde læsioner med svær støttehalthed, modvillig og besværet gang, hvor det vokaliserede højlydt og hele tiden gik i stå, samt forsøgte at løfte venstre bagben fra underlaget, som det også fremgår af anmeldelsen og de medsendte videoklip, uanset det var adskilt fra andre svin, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 4. januar 2019 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgik følgende:
”Endvidere har forsvareren bemærket, at det af udtalelsen af 8. februar 2016 fra dyrlæge ..., Fødevarestyrelsen, fremgår, at skaden var i haseleddet på venstre bagben, mens det fremgår af udtalelsen fra professor ..., Københavns Universitet, at skaden var i knæet. Forsvareren har på den anmodet om, at det afklares, om det er den samme skade og samme sag. Det bemærkes i den forbindelse, at tatoveringerne er identiske.”
Spørgsmål 1:
Jeg skal på den baggrund anmode rådet om at oplyse, om den skade, rådet har udtalt sig om, er den skade, der ses på sagens fotos samt omtales i den patologiske udtalelse?
Svar ad 1:
Ja, det er den skade, Rådet har udtalt sig om.
Spørgsmål 2:
Kan en relevant veterinær behandling i en periode hos landmanden have medført, at den konstaterede halthed ved pålæsning ikke har været forbundet med smerte, f.eks. fordi benet har været stift eller lignende?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 i Rådets udtalelse af 21. september 2017 til grund, finder Rådet ikke, at det beskrevne hypotetiske forhold er en mulighed.
Spørgsmål 3:
Kan adfærd, som er karakteristisk for grise i situationer svarende til pålæsning, f.eks. frygt og/eller flokinstinkt, have bevirket, at halthed kun i begrænset omfang har været synlig ved pålæsningen?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagens oplysninger, at chaufføren havde konstateret, at slagtesvinet haltede under pålæsningen, og at det efterfølgende blev adskilt i et rum for sig selv på transportvognen. Svinets halthed har således været synlig og erkendelig på pålæsningstidspunktet.
Spørgsmål 4:
Medfører transport af en gris, som transporteres adskilt, en ekstraordinær belastning af grisens bentøj i forhold til grisens vante situation, hvor den opholder sig i en stald? I bekræftende fald bedes oplyst, hvilke faktorer i forbindelse med transporten, der medfører ekstraordinær belastning.
Svar ad 4:
Ja, enhver transport er i sig selv en belastning for de transporterede dyr, herunder også fremdrivning og pålæsning.
Spørgsmål 5:
Kan haltheden hos grisen være blevet forværret under transporten pga. en ekstraordinær belastning eller lignende? I bekræftende fald ønskes oplyst i hvilket omfang, haltheden kan være blevet forværret.
Svar ad 5:
Rådet kan ikke udelukke, at slagtesvinets halthed og almenbefindende blev forværret under fremdrivning, læsning og transport, hvor det har været udsat for risiko for stød mod vognens sider, som følge af transportvognens bevægelser under kørslen.
Spørgsmål 6:
Er det usandsynligt, at grisen ved pålæsningen har haft et upåvirket eller kun i mindre grad påvirket alment befindende i forbindelse med lettere halthed samt gangbesvær forårsaget heraf, således at den i overensstemmelse med Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr har været transportegnet ved pålæsningen?
Svar ad 6:
Lægges sagens oplysninger til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke har været egnet til transport til slagteriet, og at svinets situation for længst burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen i forbindelse med det daglige tilsyn, jf. svar ad 1 i Rådets udtalelse af 21. september 2017.
Spørgsmål 7:
Idet der henvises til, at rådet i udtalelsen af 21. september 2017 har udtalt, at ”De påviste læsioner har været tydeligt erkendelige, og har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af de medsendte videoklip”, skal jeg i forlængelse af forsvarerens spørgsmål 6 anmode om, at det præciseres, hvornår haltheden har været tydelig og let erkendelig, dvs. om rådet i udtalelsen blandt andet henviser til tidspunktet for pålæsningen?
Svar ad 7:
Ja. Se endvidere svar ad 3.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen:
Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, 1. pkt. jf. § 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, jf. bkg. nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet han transporterede grisen, der var støttehalt i svær grad på venstre bagben, i køretøj til slagteriet, selvom den ikke var transportegnet.
Svineproducent tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 § 22, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 og af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 13, og stk. 12, 1. pkt., jf. § 2 og 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, jf. bkg. nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. straffelovens § 89 ved som svineproducent at have behandlet den nævnte gris groft uforsvarligt, idet grisen burde have været behandlet eller aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, da det stod klart, at den ikke ville komme sig hurtigt, og idet grisen blev leveret til transport, selvom grisen ikke var transportegnet.
Retten lagde til grund, at grisen også haltede, da den blev læsset. Efter oplysningerne om obduktionen og de erklæringer, der var afgivet af embedsdyrlægen samt Det Veterinære Sundhedsråd anså retten det trods den udtalelse, forsvareren havde indhentet fra anden dyrlæge, for bevist, at grisen ikke var egnet til transport af de i erklæringerne anførte grunde.
Chaufføren blev straffet med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 8 dage.
Af ovennævnte grunde, og da det af erklæringerne fra Det Veterinære Sundhedsråd fremgik, at Rådet på grundlag af de foreliggende oplysninger var af den opfattelse, at slagtesvinets situation for længst burde være erkendt og afhjulpet, blev svineproducenten anset for skyldig i tiltalen.
Ved fastsættelsen af straffen havde retten taget hensyn til, at sagen havde været uforholdsmæssigt længe undervejs, og at dette ikke skyldtes tiltaltes forhold.
Svineproducenten blev straffet med en bøde på 10.000 kr.